Vindingevej-Gl.Vindingevej 

 

 

En strækning på 1,4 km i bymæssig bebyggelse og hvor det er muligt at cykle langs banen ad en asfateret sti. Ved Kastanievej drejer Avernakke- sporet væk fra den oprindelige Svendborg-bane, men banens forløb kan atter ses og følges for enden af Kastanievej, hvor der er en dyb udgravning lige før Gl. Vindingevej.

Strækningen er gennemgået den 6/10-2008

 

Banen og cykelsti set ned mod Vindingevej (foto: srk 6/10-08)

 

Samme sted set mod syd (foto: srk 6/10-08)

 

Overgang ved Tværvej. Sporet ligger i en mindre udgravning set mod Tværvej 90 m fra krydset ved Vindingevej-Dyrehavevej. Noget af det gamle rækværk, der holdes oppe af skinne-stolper ses endnu. De to vejstumper har sandsynligvis hængt sammen, men blev afbrudt da banen blev anlagt (foto: srk 6/10-08)

 

290 m fra Vindingevej ligger sporet i en dyb udgravning. Trappen og drejekorset stammer fra SNB's tid og er nu i så dårlig stand, at der er sat afspærring op. Leon Johannessen fortæller, at skrænterne ikke havde nogen bevoksning tidligere bortset fra vilde jordbær på den vestlige side (foto: srk 6/10-08)

 

Trappen på den modsatte side med drejekors er ikke i bedre stand. Trapperne i begge sider er udskiftede primo 2009 og kan atter benyttes. (foto: srk 6/10-08)

 

Her slutter stien efter 470 m, hvor Vænget krydses (foto: srk 6/10-08)

 

I SNB's tid gik Vænget kun til banen, hvor der var et baneled. Senere er vejen forlænget helt ud til Bøjdenvej og hedder Egevej på denne strækning (foto: srk 6/10-08)

 

Overkørslen set den modsatte vej (foto: srk 17/10-08)

 

Stien fortsætter på modsatte side af Vænget og det samme gør Avernakke-sporet. På dette sted lå der i SNB's tid et sporskifte, hvor hovedsporet fortsatte lige ud. Mere præcist: baghaven til Enebærvænget 3-5 (foto: srk 6/10-08)

 

Banen set den modsatte vej fra samme sted. Før sporet blev renoveret i 2007, havde svellerne årgangssøm fra 1948 (foto: srk 6/10-08)

 

Cykelstien fortsætter langs sporet, der drejer kraftigt mod venstre for at ramme Avernakke (foto: srk 6/10-08)

 

Kastanievej med sporet mod Avernakke. Hovedsporet lå, hvor husene ses og fulgte Kastanievej mod syd. Stien slutter her, 185 m fra Vænget (foto: srk 6/10-08

 

Kastanievej-Fjordparken. Her gik SNB's spor hvor vejen ligger, hvorfor der intet er tilbage af den gamle banelinie. 270 m fra stiens ophør "genopstår" banen i form af en ny cykelsti for enden af Kastanievej ved nogle genbrugscontainere (billedet). Stien ender ved Gl. Vindingevej. En strækning på 480 m (foto: srk 6/10-08)

 

På grund af bevoksningen er det vanskeligt at se, banen på dette sted lå i en 6 m dyb udgravning. I artiklen om Svendborg-banen er fotografiet med dampgravemaskinen fra 1896 taget her. Dengang var der ingen form for bebyggelse kun marker (foto: srk 17/10-08)

 

Et stykke skinne støbt i beton fra banens tid har heller ikke undgået graffitimalernes opmærksomhed (foto: srk 7/10-08)

 

Stien mellem Skrænten og Gl. Vindingevej. Dyrehavemøllen, som det er muligt at komme op i, ses til højre (foto: srk 17/10-08)

 

Gl. Vindingevej hvor den asfalterede sti ender. Til højre har en af banehegnets stolper overlevet, selv om den ikke længere er i lod (foto: srk 6/10-08)

 

Gl. Vindingevej. Stien set den modsatte vej (foto: srk 6/10-08)

 

Forrige

Næste