Forrige

Næste

Km 4,8 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Seden vist på ældre kort (1:20.000)

 

Seden station på postkort o.1910. Stationen var oprindelig en type I landstation; men blev i 1925 udvidet med en sidefløj (type II) (Ophav: Seden Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Seden station på postkort 1945. Som det ses, har stationen nu fået en sidefløj. Det samme skete i Dræby, Kølstrup og Mesinge (Ophav: Seden Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Seden station med tog set mod Bullerup/Martofte. Siderampen mest til brug ved roetransporter ses til højre (Fotograf og årstal ukendte)

 

Seden station set fra luften mod Bullerup/Martofte 1936-38 (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Seden station 1950 set mod Kerteminde. De mange godsvogne på sidesporet er til cikorietørreriet, der lå til højre for vognene (Ophav: Seden Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Seden station set mod Bullerup/Martofte (Foto: Ulf Holtrup 25/4-1964)

 

Seden station set mod Biskorup/Odense med sidesporet til det nedlagte cikorietørreri (Foto: Ulf Holtrup 25/4-1964)

 

Seden station med togkrydsning (Foto: J.G. 20/3-1966)

 

Seden station set fra luften 1954. Broen over Odense Å ses også. Den senere anlagte Kertemindevej ligger parallelt med jernbanen ca. 100 m nordligere, og åen er rettet ud i forbindelse med vejbroens opførelse. Jernbanebroen er væk, men stationen findes stadig Svendsagervej 6a, Seden, 5240 Odense NØ

 

Det stod i avisen for 116 år siden:

Fyens Stiftstidende den 23. jul. 1901

>> 2 Smaapiger paa Rejse.

Et Par Smaapiger paa ca. 4 og 5 Aar, hjemmehørende her i Odense, skulde igaar med Toget, som afgaaer herfra Kl. 8,25, for at besøge deres Bedstemoder, som boer i Nærheden af Agedrup Station paa Kjertemindebanen. Deres Moder ledsagede dem til Stationen, løste Billet og fik dem ind i Toget, samt bad Togpersonalet om at tage sig af dem og faae dem af ved den rigtige Station. Hun opgav imidlertid Stationens Navn og maa aabenbart have misforstaaet Situationen, thi hun havde kun løst Billet til Seden Station. Ankommen hertil tog Togpersonalet sig af Børnene og hjalp dem ud og Toget kjørte videre. Børnene stode nu paa Seden Station, udenat der kom Nogle for at tage imod dem, og uden at være kjendte, og gav sig selvfølgelig til at græde. Stationsbestyrerens Hustru i Seden tog sig af de Smaa, og i Løbet af Formiddagen fik man oplyst, at Børnene skulde til Agedrup, hvortil de saa bleve sendte med Toget, som afgaaer fra Odense Kl. 1 Middag, og naaede efter mange Gjenvordigheder hjem til Bedstemoder <<

 

Det stod i avisen for 112 år siden:

(københavnsk avis) den 14. jan. 1905

>> Med Eksprestoget paa Kertemindebanen.

Om en Randersmand - Hr. X - der nylig var i Kerteminde fortæller 'Randers Venstreblad' følgende Historie:

Hr. X var ankommen til Odense. Allerbedst som han stod paa Banegaardens Perron og ventede paa, at 'Eksprestoget' til Kerteminde skulde afgaa, saa han dette i Bevægelse, uden at han havde hørt noget Afgangssignal. Ved at springe rask til lykkedes det ham imidlertid at entre op i en af de bageste Vogne. I det samme han havde faaet Fodfæste, kom en ældre Kone, som ogsaa vilde med, greb fat i Løbebrædtet og hans ene Arm, og ved et rask Tag var Hr. X saa heldig at faa hende løftet op paa Platformen.

Toget standsede ikke før ved 'Seden', den første Station fra Odense. Her viste det sig, hvor utroligt det end lyder, at man hverken havde faaet Pakmester, Konduktører eller Rejsegods med, alt var bleven i Odense. Samtidig med Kertemindetoget holdt der nemlig et andet Tog ved Odense. Da dettes Togfører fløjtede Signal til Afgang, satte Kertemindetogets Lokomotivfører sit Tog i Gang i den Tro, at Signalet gjaldt ham.

Fra Seden Station matte Toget nu tilbage til Odense og hente det efterladte Personale og Rejsegods. Efter denne Ekstratur fortsattes Rejsen under Hurra- og Jubelraab fra Passagererne <<

 

Annonce i Fyens Stiftstidende d. 29/4-1910

 

Tidligere var det hestevogne, der ofte forårsagede sammenstød med togene i de mange overkørsler, men fra 1930'erne "afløste" bilerne de gamle ekvipager og trak store overskrifter i aviserne. Se herunder:

 

Det stod i avisen for 85 år siden:

Fyens Stiftstidende (forsiden) den 13. feb. 1932

>> Den sørgelige Bilkatastrofe ved Seden.

 

Vore billeder er taget igaar efter den sørgelige Ulykke ved Seden Station, som vi omtalte i en Del af vort Oplag igaar. Man ser tilvenstre den ødelagte Bil og øverst tilhøjre den ubeskyttede, men fuldstændig overskuelige Overkørsel over Kertemindebanen, hvor Bilen blev paakørt af Motortoget. Nederst tilhøjre ses Bilen fra en anden Side efter Ulykken. Vi omtaler Ulykken nærmere andetsteds i Bladet.

 

Bil-Katastrofe ved Seden Station.

Fhv. Overportør H.P. Hansen, Kerteminde, kørte lige ind foran Motortoget og dræbtes paa Stedet.

Som omtalt i en Del af vort Oplag igaar skete der igaar Eftermiddags ved 3-Tiden en sørgelig Katastrofe ved Seden Station.

Den 61-aarige fhv. Overportør i Kerteminde H.P. Hansen, der for godt 4 Mdr. siden tog sin Afsked fra Banen, havde været en Tur i sin Bil til Odense og var paavej til sin Plejesøn i Seden. Motortoget fra Kerteminde, der skal være i Odense Kl. 3,15 havde lige forladt Seden Station, hvor det havde standset, og skulde passere den ubevogtede Overkørsel, der findes ca. 50 m fra Stationen, da Hansens Bil netop nærmede sig Skinnerne. Øjenvidner bemærkede, at Bilen havde god Fart paa og til deres Rædsel saa de, at den ikke standsede, men kørte lige ind foran Motortoget, der ramte den og slæbte den nogle Meter henad Banelinien, inden Toget kunde standse. Den nye Opelvogn, der var mærket M 4195, var da forvandlet til en fuldkommen Ruin af en Bil, og Føreren, der var alene i Vognen, var dræbt paa Stedet, idet hans Hoved var knust.

 

Ambulance.

Falcks Ambulance blev straks tilkaldt, og Redningskorpsets Folk maatte for at befri Førerens Legeme save Dele af Rattet over. Han kørtes til Amtssygehuset, hvor man kun kunde konstatere, at Døden var indtraadt.

 

Hjælpetog.

Den paakørte Bil laa under Motortoget, som var løftet af Skinnerne med de forreste Hjul. Der maatte tilkaldes et Hjælpetog fra Odense til at føre Passagererne ind, og en Maskine og Mandskab til at tage sig af Motorvognen, som blev ført til Odense for at blive efterset og repareret.

 

Aarsagen

til Ulykken menes at maatte søges i den Maade, hvorpaa den dræbte Bilist har kørt, umiddelbart forinden. Det saa ud, som om han havde troet, at han kunde naa at komme over Skinnerne, før Motortoget, der lige havde holdt stille, naaede Overskæringen, men han regnede jo i saa Tilfælde sørgeligt fejl.

En anden Mulighed er, at han kan være bleven nervøs ved at have opdaget Toget for sent og derfor har sat Fart paa i Stedet for at bremse.

Føreren af Motortoget, Reservemotorvognsfører S. Andersen, der bremsede af fuld Kraft, saa snart han blev opmærksom paa Faren, kan man i hvert Fald ingen Skyld tillægge for den sørgelige Ulykke.

Men denne vilde rimeligvis være undgaaet, hvis der havde været en Bom for Overkørslen, som i god Tid havde advaret Bilisten om, at her skulde han standse.

Det er oplyst, at der i Vognen har været installeret et Varmeapparat, som muligvis har udviklet en giftig Gas, der kan have bedøvet Motorføreren, saaledes at han har været bevidstløs, da han kørte ind foran Toget.

 

Den dræbte overportør.

H.P. Hansen havde været ansat ved Kertemindebanen siden 1900, først som Banearbejder med Bopæl paa Ladby Station, dernæst som Portør i Dalby og fra 1910 ved Kerteminde Station. Han tog sin Afsked paa Grund af svigtende Helbred, og der var Tale om, at han af samme Grund ikke kunne faa sit Førerbevis som Bilist fornyet.

H.P. Hansen havde været to Gange gift og var nu Enkemand. En Datter bor i Hjemmet i Kerteminde. Meddelelsen om hans bratte Død modtages med Deltagelse og Vemod af alle de mange, som gennem Aarene er kommet i Berøring med Overportør Hansen <<

 

 

PÅ TUR MED OKMJ

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Seden: 

"Seden station ligger til venstre (set mod Martofte) og lidt længere fremme, også til venstre, ligger varehuset, som er farvet rødt. Der er et overhalingsspor, ser det umiddelbart ud til; men ved nærmere eftersyn viser det sig, at "overhalingssporet", med skifte i begge ender, er spærret med en træstolpe, ligeledes i begge ender. Så sporet bruges ikke til krydsning eller overhaling, men er et decideret sidespor hovedsagelig beregnet til læsning af sukkerroer. Da jeg var der, krydsede tog 7 og 8, men det foregik på den måde, at det tog (det fra Odense) som kom først, bakkede ind på et spor, der var anlagt i forbindelse med et nu nedlagt cikorietørreri. Toget mod Odense passerede nu (uden tvivl for ikke at forsinke det af hensyn til forbindelserne i Odense videre frem med DSB). Efter denne spændende situation kunne vi fortsætte videre frem mod Martofte. Desværre var der ikke megen tid til at se stationerne nøje efter i sømmene, men de flinke togfolk var bestemt langmodige, så lidt blev det da til. Stationsbygningen i Seden er opført i røde mursten med hvide vindueskanter, mens taget var belagt med skifer med grønne kanter. Faktisk ligger bygningen med den brede gavl ud mod hovedsporet, mens en næsten lige så høj "sidebygning" er bygget i forbindelse med hovedhuset, altså begge langs med hovedsporet. Adskilt fra hovedbygningen ved et plankeværk ligger en lille murstensbygning med gavlen ud mod hovedsporet. Her er toiletter og i den modsatte ende af denne bygning er der et redskabsrum og også et rum til vask af tøj(?). Lidt fra de her omtalte bygninger ligger varehuset, opført af træ med tagpaptag. Der er opført en rampe af træ med trappe i begge ender og her findes også porten ind til varehuset. I forbindelse med varehuset er opført en mindre tilbygning af træ med to døre og taget belagt med tagpap. Dette skur er uden tvivl beregnet for banetjenesten. Overfor stationen ligger det før omtalte sidespor, og i lighed med de fleste andre sidespor, vi møder fremover, er der lavet en opkørselsrampe. Formålet med denne rampe er at gøre det muligt for landmændene så let som muligt at hælde sukkerroerne ned i de åbne godsvogne. Så tror jeg, at jeg i farten har fået det væsentligste med, stationsmæssigt set. Og dog. Der skulle vel også nævnes mastesignalet på perronen, som her i forhold til de fleste andre stationer på banen er ret lavt. Det er den sædvanlige privatbanetype med to arme - en arm for hver kørselsretning - på samme signalmast"

 

Sedens første bestyrerinde var Ane Sofie Kirstine Hansen f. 5/7-1862 i Svindinge gift med baneformand Jørgen Jensen f. 5/7-1865 i Hesselager. Allerede i 1904 blev de afløst af bestyrerinde (både posthus og station) Anna Marie Vestergaard f. 31/7-1869 i Kindertofte gift med baneformand Niels Peder Vestergaard f. 23/12-1868 i Herringe

 

Seden station blev sammen med Bullerup og Agedrup solgt samlet for 390.000 kr. til den daværende Fjordager Kommune med skødedato 25/1-1969. Kort efter blev Seden station solgt for 114.264 kr. til kloakmester F.C. Jørgensen (tinglyst 28/2-1969) 

 

Seden station set fra banesiden i 2009. Næsten alt er ved det gamle. Dog er der forsvundet en skorsten, og varehuset af træ er blevet flyttet (Foto: srk 17/10-2009)


Seden sporplan

Næste stop: BULLERUP


til oversigtskortet