Forrige

Næste

Km 18,4 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Rynkeby vist på ældre kort (1:20.000)

 

Rynkeby station omkring 1920 set mod Revninge/Martofte. Rynkeby og Mesinge stationer var de eneste, der lå til højre for banen set fra Odense (Ophav: Rynkeby Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Rynkeby station lå 1,5 km NØ for landsbyen og i nærheden af Skovhuse og Tvinge, hvorfor stationen ofte uofficielt blev kaldt Tvinge station

 

Rynkeby station med stationsforstander Rikke Hansen og hendes mand banearbejder Marius Hansen den 20/6-1938 (Ophav: Rynkeby Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Rynkeby station omkring 1960 med damptog (Ophav: Rynkeby Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Rynkeby station set fra banesiden (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)

 

Rynkeby station med indkørslen set mod Ladby/Odense (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)

 

Rynkeby. Overkørslen ved Rynkebyvej set mod Ladby/Odense 1948. Stationens enderampe ses også (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Rynkeby station set fra luften 1954. På sidesporet ses et tog eller nogle henstillede vogne. Stationen er beliggende Rynkebyvej 199, 5350 Rynkeby

 

Det stod i avisen for 110 år siden:

Fyens Stiftstidende den 12. nov. 1907

>> Ulykkestilfælde paa Kjertemindebanen.

En meget sørgelig Hændelse indtraf iaftes paa Rynkeby Station, idet en nogleogfirsindstyveaarig Mand fik begge Benene kjørt af.

Da det fra Odense Kl. 5,20 afgaaende Tog afgik fra Rynkeby Station, vilde Sognefoged Hans Larsen fra Rynkeby staa af, efterat Toget havde sat i Bevægelse, og skjønt han blev advaret af sine Medrejsende forsøgte han det alligevel. Følgen blev, at han faldt og fik begge Benene ind under Toget, der overkjørte dem lige under Knæene.

Paa hans Anskrig blev Toget strax standset, og han blev lagt ind i en 2den Klasses Kupee og ført med Toget til Kjerteminde. Under Kjørslen hertil holdt Togpersonalet i Forbindelse med nogle Passagerer den Saaredes Ben i vejret, saa han saagodtsom intet Blodtab led undervejs. Han var hele tiden ved sine fulde Bevidsthed og erklærede, at han ikke følte Spor af Smerter.

Fra Rynkeby blev der strax telefoneret til Kjerteminde om Ulykken, og ved Ankomsten dertil var der Læge tilstede, og Sygevognen kom temmelig hurtigt for at føre den Tilskadekomne til Sygehuset.

Efter hvad vi senere erfarer, er Hans Larsen i Formiddags ved 11-Tiden afgaaet ved Døden.

Den Afdøde, der var benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, var en paa sin Egn meget kjendt og anset Mand. Han havde været Sognefoged i en meget lang Årrække og havde forøvrigt netop igaar været inde i Odense paa Herredskontoret (Bjerge-Aasum Herreders). <<

 

Det stod i avisen for 110 år siden:

Fyens Stiftstidende den 13. nov. 1907

>> Ulykken paa Kjertemindebanen.

I Anledning af det iforgaars Eftermiddags ved Rynkeby Station forefaldne Ulykkestilfælde, der kostede Sognefoged Hans Larsen, Rynkeby, Livet, er der indledet Politiundersøgelse.

Denne Undersøgelse har imidlertid foreløbigt ikke bragt noget Resultat udover det i Meddelelsen i vort Gaarsnummer om Ulykken Oplyste. <<

 

Samme dag og i samme avis afstedkom ulykken dette læserbrev:

 

>> Stemmer fra Publikum. Kjertemindebanen.

Nogle Bemærkninger og Forespørgsler.

Nu har altsaa Kjertemindebanen atter krævet et Offer, idet vor gamle, agtede og afholdte Sognefoged, Hans Larsen i Rynkeby, iaftes blev saa sørgelig og uhyggelig lemlæstet, at han som en Følge deraf idag er afgaaet ved Døden. - Da det ikke er første Gang, at et ældre Menneske er kommet ulykkelig afdage ved at staa af Toget paa den nævnte Bane, og noget Lignende -- mig bekjendt -- heldigvis ikke har fundet Sted paa andre fyenske Baner, spørger man uvilkårligt, hvad er Grunden? og kan dette ikke undgaas? -- Undertegnede, som ofte rejser med Kjertemindebanen, mener, at som Betjeningen foregaar, kan man ikke vente Andet; thi om Aftenen bliver der ofte raabt saa svagt ud, at man umuligt kan høre det i alle Kupeerne; man maa derfor selv passe paa sin Station, og, hvis man vil være sikker paa at komme af Toget, i god Tid søge ud paa Platformen og faa Bommen lukket op, hvilket undertiden kan være vanskeligt (naar den da er lukket, thi ofte er der under Kjørslen aabent til begge Sider). -- Mange ældre Folk, som ikke er vant til at kjøre med Toget, er derfor meget ængstelige, særlig da Toget af og til først standser efter at være kjørt forbi Station og Varehus, altsaa i Mulm og Mørke. -- Derfor tillader jeg mig at forespørge:

1. Skal Personalet paa Kjertemindebanen, naar Toget holder, raabe Stationens Navn ved hver Vogn?

2. Hvem skal lukke Jernbommene ved Platformen op og i? og skal disse om Aftenen være lukket før Togets Afgang?

3. Skal der, før Afgangssignalet lyder, ses efter om de Rejsende er kommet af og bort fra Toget, eller om de endnu staar paa eller ved Trinbrædtet?

4. Skal de Rejsende om Aftenen sættes af ved Perronen paa Stationen?

Rynkeby d. 12. Novbr. 1907. Med tak for Optagelsen.

Ærbødigst J.P. Pedersen, Dyrlæge. <<

 

To dage senere kom der svar fra banens driftsdirektør F. Kier:

 

Det stod i avisen for 110 år siden:

Fyens Stiftstidende den 15. nov. 1907

Driftsdirektør F. Kier

>> Stemmer fra Publikum. Kjertemindebanen.

Det sørgelige Ulykkestilfælde paa Kjertemindebanen den 11te ds., hvorved den gamle, agtede og ansete Sognefoged Hans Larsen tilsatte Livet paa Rynkeby Station, maa naturligvis vække Uro blandt den Banen trafikerende Befolkning, og ikke mindst naar der nu i Kjertemindebanens korte Driftsperiode har været 2 Tilfælde af ganske lignende Art, hvorved Rejsende ved at stige ud har tilsat Livet.

Der spørges derfor naturligt, om Banens Reglementer er fyldestgjørende, og om de er blevne overholdte, og jeg kan dertil svare, at de for Kjertemindebanen gjældende Sikkerhedsreglementer er fastslaaede af Statens Kontrol og afviger ikke fra de for andre lignende Lokalbaner gjældende Reglementer, men forøvrigt rummer det paa Kjertemindebanen gjældende Gjennemgangsvognsystem, som i alt Væsentligt er Sporvognssystemet, nogen større Risiko end det ældre Kupeesystem; men ogsaa dette System har destoværre krævet sine Offre, dels ved at Rejsende kommer for sent og fejler ved at springe paa Togene, og navnlig mellem Personalet ved udvendig Billettering.

Hvorvidt der hviler Ansvar paa det betjenende Personale, ved at Reglementerne ikke er blevne overholdte, maa den retslige Undersøgelse afgjøre, og paa Forhaand at udtale nogensomhelst begrundet Dom herover er jeg ikke istand til og maa ogsaa tilraade, at Saadant ikke sker.

Sluttelig skal bemærkes, at alle Anlæg paa Kjertemindebanen er aldeles som paa andre lignende Sekundærbaner, men at der fra Banens Side stadig, saa vidt Midler haves, stræbes efter at forbedre disse Anlæg, og kan saaledes nævnes, at der i indeværende Aar er bygget Hus ved Bullerup og anbragt Ledde ved Landevejen, og at det Samme paatænkes udført i Kjerteminde.

Odense d. 15. Novbr. 1907

Kier. <<

 

Det stod i avisen for 110 år siden:

Fyens Stiftstidende den 18. nov. 1907

>> Stemmer fra Publikum. Kjertemindebanen.

Først vil jeg takke Hr. Driftsdirektør Kier for Svaret paa min Artikel i Bladene; men det vilde have glædet og interesseret mig og mange Flere og virket mere beroligende paa Folk, som benytter nævnte Lokalbane, hvis der tillige havde været direkte Svar paa mine Spørgsmaal; thi man kjender jo ikke Statens Kontrol eller de paabudte Sikkerhedsreglementer.

Hvis til Ex. disse Regler giver Tilladelse til, at der maa gives Afgangssignal, før de Rejsende kan naa at komme af Toget, er de efter min Mening meget mangelfulde; thi dette passerede jo, efter Meddelelser til mig, faa Dage før Ulykken skete herved Rynkeby Station, idet flere Rejsende skulde af Toget ved samme Trinbrædt, og Toget sattes saa hurtigt igang igjen, at de to Rejsende, som stod paa eller ved Trinbrædtet, ikke kunde naa at komme af Toget forinden, skjønt de var lige bagefter de andre. De maatte derfor springe af, og dette skete heldigvis uden Ulykke, skjønt den ene var en ældre Mand, men der blev af en Medrejsende raabt -- spring fremad! -- og desuden var det ved Dagen, nemlig Kl. 3½ Eftermiddag. Havde dette passeret ved Aften i Mulm og Mørke, hvem kunde saa forudsige Følgerne!

Jeg tillader mig derfor at henstille til den ærede Driftsdirektør, som jo selv indrømmer, at der er mere Fare eller Risiko ved Kjertemindebanens Sidegangsvogne, at hvis de i mine 4 Spørgsmaal (den 13. ds.) nævnte Forholdsregler, som med Rette kan fordres for at sikkre Folks Liv og Lemmer og ikke vente (som f. Ex. ved Bullerup). Til atter nye Ulykker absolut fordrer det. - Nej, dem har Kjertemindebanen foraarsaget nok af i den korte Tid, den har existeret.

Desuden forrenter jo nævnte Bane sig udmærket (ja, den har langt overgaaet vi interesserede Skatteyderes dristigste Forudsætninger), saa der behøves ikke at vente paa, om Midlerne tillader det -- som De, Hr. Direktør skriver --, nej, jeg er fuldt ud overbevist om, at naar De, som den anerkjendte, praktiske, dygtige Driftsdirektør, stiller Fordringer om Penge til nødvendige Sikkerhedsforanstaltninger, enten det saa er til Bomme ved Overkjørsler, Belysning paa Stationspladserne, eller mere Personale osv. -- saa vil Bestyrelsen ikke af smaalige Sparsommelighedshensyn, ved Nægtelse, paatage sig Ansvaret for Følgerne.

Med Tak for Optagelsen.

Rynkeby, den 17. Novbr. 1907.

Ærbødigst J.F. Pedersen, Dyrlæge. <<

 

Et par måneder senere kom den ikke helt uventede udgang på sagen:

 

Det stod i avisen for 109 år siden:

Fyens Stiftstidende den 7. jan. 1908

>> Ulykken ved Rynkeby Station.

Det er nu af Fyens Stiftamt dekreteret, at der ikke skal rejses Tiltale i Anledning af den ved Rynkeby Station d. 11. Novbr. f.A. stedfundne Ulykke, der kostede den 80aarige Sognefoged Hans Larsen, Rynkeby, Livet. <<

 

Det stod i avisen for 88 år siden:

Fyens Stiftstidende den 16. jul. 1929

>> Kertemindetoget fik Maskinskade.

Toget, der afgik paa Kertemindebanen Kl. 10,20 i Formiddags fik Maskinskade, da det naaede Rynkeby Station. Der maatte hentes en Hjælpemaskine fra Odense, og Toget førtes videre med en halv Times Forsinkelse <<

 

Det stod i avisen for 73 år siden:

Fyens Stiftstidende den 3. aug. 1944

>> 3 Aars Dreng paa Eventyr.

Tirsdag bemærkede Personalet i Kertemindetoget en lille Dreng paa 3 Aar, der aabenbart var paa Vej ud til det store Eventyr, idet han rejste alene og uden Billet. Han fortalte, at han hed Ole og havde en Søster, der hed Jette, men derudover kunde han ikke give nærmere Oplysninger.

Ole blev sat af paa Rynkeby Station, og en nærmere Efterforskning af hans Familieforhold afslørede, at Oles Far er Vognmand P. Petersen, Vestergade, Kerteminde, som derefter hentede sin Søn, der var i bedste Velgaaende. Ole var i et ubemærket Øjeblik gaaet ind i Toget, da det holdt i Kerteminde <<

 

Det stod i avisen for 55 år siden:

Fyens Stiftstidende den 15. feb. 1962

>> Bil kørt mod tog ved Rynkeby.

Bilisten kunne ikke se lyssignalet paa grund af solreflekser.

Da gartner Chr. Johansen, Rynkeby, i gaar ved 15-tiden med sin lastvogn var paa vej til Tvinde, bemærkede han ikke, at lyssignalet ved jernbaneoverkørslen ved Rynkeby Station var i funktion. Han kørte ind i siden paa togets motorvogn, der skulle standse op ved Rynkeby Station og derfor ikke kørte hurtigere end ca. 20 km i timen. Gartner Johansen slap med nogle svære knubs, men vognen, som han midlertidigt havde laant af gartner Jørg. Petersen, Middelfart, blev saa stærkt medtaget ved sammenstødet, at den næppe bliver til vogn igen. Ogsaa motorvognen led en del skade. Gartner Johansen har forklaret til politiet, at solreflekser i lyssignalet ved overkørslen bevirkede, at han ikke kunne se, at det var sat i funktion <<

 

 

PÅ TUR MED OKMJ

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Rynkeby: 

"Rynkeby er af samme type som i Ladby, så den behøver vi ikke at spilde mange ord på. Også her er der læssespor af den sædvanlige type med skifte i begge ender, men i selve læssesporet er der et skifte, der ender i et stikspor, som fører hen til en rampe. Dette ligner ikke noget, man har opført af hensyn til roerne, snarere en rampe, hvorfra man kan køre køretøjer direkte ind gennem gavlen på en godsvogn. Igen møder man her rækker af klippede træer, og når jeg tænker nærmere efter, er det et syn, jeg også har mødt på flere andre privatbaner - en helt pæn udsmykning. Også her er der et meget højt armsignal, hvad der kan undre en smule, for i dette flade ensformige landsskab skulle det vel ikke være nødvendigt med så højt et signal. Men der må have været en idé med det; ihvertfald var togpersonalet ikke i stand til at løse denne gåde heller"

 

Rynkebys første ekspeditrice var Maren Olesen f. 28/5-1870 i Krarup gift med baneformand Ole Peter Olesen f. 9/6-1866 i Sdr. Harritslev ved Hjørring 

 

Rynkeby station blev solgt for 65.000 kr. til murermester Hans Andersen (tinglyst 1/4-1969)

 

Rynkeby station set fra Ladby/Odense-siden som den ser ud i 2017. Perronen med de karakteristiske træer lå til venstre, hvor tilbygningen ses (Foto: srk 22/10-2017)

 

Rynkeby station set fra vejsiden (Foto: srk 22/10-2017)


Rynkeby sporplan

Næste stop: REVNINGE


til oversigtskortet