Forrige

Næste

Km 0,0 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Odense vist på ældre kort (1:20.000)

 

Odense gamle banegård o. 1912 set fra gadesiden. Den lå for enden af Jernbanegade i Odense. Blev i 1914 afløst af en ny banegård mod øst. Fungerede i en periode som godsbanegård og blev revet ned i 1957. Bygningen var den oprindelige fra den fynske hovedbanes start i 1865, men blev i 1880'erne udvidet og forsynet med orientalske tårne og spir (Ophav: Odense Stadsarkiv)

 

Odense banegård som den så ud i 1960'erne, hvor Kertemindebanen indstillede driften (Ophav: Odense Stadsarkiv)

 

Odense banegård. Festtog i anledning af banens 25 års jubilæum. "OKDJ" var banens første navn, da den endte i Dalby. Senere ændredes navnet til OKMJ, da banen blev forlænget til Martofte (Fotograf ukendt, 4/4-1925)

 

Odense banegård med henvisning til Kerteminde-toget. Ukendt årstal og fotograf

 

Odense banegård. OKMJ Me rangerer med C 8 og BE 12 set fra den østlige ende af perron 4 (Foto: Guldbæk 15/5-1964)

 

Odense. OKMJ roetog på vej mod øst. Byens karakteristiske gastårn, der lå i Skt. Jørgensgade - nedrevet 1979, ses i baggrunden. Ukendt årstal og fotograf

 

Odense. Normalt kørte OKMJ med motortog, men i forbindelse med roehøsten blev de gamle damplokomotiver fyret op. De sidste roetog kørte i 1964, da sukkerfabrikken i Odense fremover kun ville modtage roer pr. lastbil. Billedet er taget i 1963 mod Odense, hvor Risingsvej senere kom til at krydse banen - mellem skorstenen, der nu er væk, og beboelsesejendommen - og hvor der i dag er opført en stibro for cyklister og gående ad den gamle banestrækning også kaldet Kerteminde-stien (Foto: Arne Kirkeby 1963)

 

Odense. Her ses banen ved den nuværende Mølleløkkevej. Teknisk Skole på Risingsvej kom til at ligge til højre for sporet. Gartneriet i midten af billedet er forsvundet og lå ca. der hvor Mølleløkkevej 31-33 er opført. Bygningerne til venstre er Hunderuplund, som forsvandt endnu tidligere. Øverst fortsatte sporet mod Biskorup/Martofte. Banens stangrække med telegraftrådene ses til højre for sporet (Ophav: Sylvest Jensen 1936-38)

 

Odense. Sådan så stedet ud i 1966, hvor Ejbygade senere kom til at krydse banen. Set mod Biskorup/Martofte  (Foto: Ditlev Jensen 7/5-1966)

 

Odense. Banen set samme sted som forrige foto den modsatte vej - mod Odense. Stedet ligger i dag inde i Vollsmose bebyggelsen. Billedet er taget den 7/5-1966 - altså ca. 1 måned efter banens nedlæggelse (Foto: Ditlev Jensen)

 

Odense. Når skolebørnene skulle i teater eller zoologisk have i Odense, gav det anledning til særtog. Her ses OMB MD 3 med særtog kort før Odense i det nuværende Vollsmose (Foto: Arne Kirkeby 1964)

 

Det stod i avisen for 116 år siden:

Aarhuus Stiftstidende den 7. jul. 1901

>> En Høstak og Sten paa Kertemindebanen.

Da Toget fra Kerteminde, som kommer til Odense Kl. 9 Aften, i Torsdags kørte ind til Odense og kom i Nærheden af det saakaldte 'Helvedeshus'* opdagede Lokomotivføreren, at der var henlagt Sten paa Skinnerne. Lokomotivets Kofanger løftede dem imidlertid tilside, saa der ingen Skade skete, og Toget behøvede ikke engang at standse.

Da senere paa Aftenen Toget, som afgaar fra Odense Kl. 9,45, kom ud ved Skoven imellem Odense og Biskop-Korup, opdagede Lokomotivføreren en høstak midt paa Banelinien. Da det imidlertid var i en Udskæring, og der sammesteds findes en meget stærk Kurve, opdagedes den saa sent, at det var umuligt at standse, før Toget kom til Stakken; den blev for en Del kastet tilbage af Kofangeren, men en Del af høet havde dog sat sig fast imellem Kofangeren og Lokomotivhjulene, saa der maatte gøres Holdt for at faa det fjernet.

Det lader til, skriver 'Fyens Stiftstidende', at der her paa Egnen findes nogle ondsindede Mennesker, der ønske at faa Kertemindetogene til at løbe af Sporet. Det synes, som om de have opholdt sig ovre i Skoven for at se, hvorledes det ville spænde af med Høstakken, thi i Fredags Morges, da Formanden passerede Linien, var alt Høet fjernet fra Sporet og meget pænt afrevet. Riven, der var benyttet, havde de efterladt paa Pladsen, og den er kendt af Formanden <<

*Det omtalte 'Helvedeshus' lå på hjørnet af Drosselvej og Gl. Glentevej i Odense

 

Det stod i avisen for 104 år siden:

Fyens Stiftstidende den 8. sep. 1913

>> Ihjelkørte Køer.

Aftentoget Kl. 10,50 fra Odense ad Kerteminde til ihjelkørte iforgaars Aftes ude ved Astruphuset to Kreaturhandler Lars Nielsen, Enggade, tilhørende Køer, der var paa Græsning paa en Mark mellem Statsbanen og Kertemindebanen.

De dræbte Dyr var to 1. Klasses Kælvekøer. Den ene havde kostet 405 Kr. i Svendborg i Onsdags og den anden havde kostet 385 Kr. i Indkøb. De var ikke assurerede, saa Hr. Nielsen lider et kedeligt Tab <<

 

Næste dag i samme avis blev episoden kommenteret i verse-form:

 

>>  Ihjelkørte Køer paa Kertemindebanen.

De Køer, som blev skubbet til Siden 

af Toget med al dets Kraft, 

har vel, som saa mange for Tiden,

et Horn i Siden paa Banerne haft.

                                                   Klaus <<

 

Det stod i avisen for 76 år siden:

Fyens Stiftstidende den 6. apr. 1941

>> Kertemindebanen kører nu med Tørve-Generator.

Vognen er allerede indsat i den daglige Drift.

 

Den nye Tørvegenerator-Vogn paa Drejeskiven ved Odense Station

 

De interessante Forsøg, som for Øjeblikket foretages på Privatbanerne for at man kan beholde Motorvognene i Brug, fortsættes med et hidtil udmærket Resultat.

Som bekendt kan Privatbanerne ikke vente at faa ret meget Brændselsolie ved de nye Tildelinger - maaske slet intet, og det er derfor forstaaeligt, at man har søgt nye Udveje.

Man har monteret en Generator paa en af Vognene, der ses paa ovenstaaende Billede og den synes at fungere udmærket. Den er resultatet af et Samarbejde mellem Banen og F. Bülow & Co., Odense. Fabrikatet er "Imbert", og Generatorerne er betydeligt større end den Type, der anvendes paa Lastbilerne.

Dersom Generatorerne holder, hvad de lover, vil der utvivlsomt blive installeret flere Anlæg, idet Driften af Motorvognene er betydeligt billigere end Driften af Lokomotiver, bl.a. fordi Brændslet udnyttes langt bedre i Motorer end under Kedler <<

 

Det stod i avisen for 68 år siden:

Fyens Stiftstidende den 12. dec. 1949

>> Kertemindebanen (Læserbrev).

Jeg startede veloplagt hjemmefra en Morgen først i December Maaned og agtede mig til Kerteminde med Toget Afgang Kl. 8.05, for at besøge mine Forretningsforbindelser dér.

Men da jeg ankommer til Kertemindetogets Afgangsplads Kl. ca. 8.00, finder jeg ingen Tog. Minutterne gaar, vistnok over 30 i Tallet. Humøret synker, og der er stadig ingen Tog at se.

Og da jeg gerne vil vide Besked med det hele, faar jeg opspurgt, at Ekspressen, der skal føre baade mine Medpassagerer og mig til Amandas By, holder et Sted ude paa Banelinjen for at samle Kræfter til Starten fra Odense. Minutterne bliver ved at gaa. Humøret synker endnu længere ned, og Veloplagtheden forsvinder helt. Endelig kommer Toget, og endnu en lang Ventetid; endelig kommer vi af Sted med ca. 1 Times Forsinkelse. Vi var 4 á 5 Passagerer, der kom ind i en Vogn; der var koldt som i en Fryseboks, men der var dog Træbænke at sidde paa. Vi damper af Sted og naar Bestemmelsesstedet. Ak, ja..

Det er Kertemindebanen Anno 1949. Samme Dag læser man, at om faa Aar kan man komme fra New York til Stillehavet paa 1½ Time.

En forretningsrejsende <<

 

PÅ TUR MED OKMJ

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om afgangen fra Odense:

"Da jeg i sin tid kom til Odense  for endnu en gang at tage en tur med banen, skulle man - som sædvanlig - over på perron 4, for herfra udgik "vor" bane nemlig. Ved perronen holdt MD 13, som desuden havde en personvogn på slæb - begge vogne ganske pænt besøgt af rejsende. Man kunne ikke undgå at høre MD 13, for den var ikke fri for at larme lidt vel rigeligt, men inde i førerrummet var der nu ikke så meget at høre. Som man sikkert kan forstå, havde jeg - som sædvanlig på privatbanerne - fået lov til at sidde oppe foran hos motorføreren. Her fra førerrummet havde jeg orkesterplads til at betragte de 35,6 km til Martofte. Selv om der var omkring et år til banen lukkede, kunne man allerede i den køreplan, der blev udleveret i toget, læse den meget kedelige bemærkning: "Privatbanen tager forbehold med hensyn til at gennemføre køreplanen i fuldt omfang i hele køreplansperioden". Årsagen var nemlig, at personalet i stort omfang "flygtede" fra den nedlægningstruede bane, så man i høj grad manglede personale, og også så meget, at man på et tidspunkt fik lov til at "låne" diverse jernbanefolk fra DSB således, at man kunne klare den sidste tid uden alt for store afbræk.

 

Motorvognen MD 13, som stod for transporten,

foreviget i Martofte d. 20/3-1966 

(Foto: Erik V. Pedersen)

 

Men denne dag går alt planmæssigt, tilsyneladende køres der i fuldt omfang efter køreplanen, og kl. 12.10 er der afgang, og vi begynder at rulle mod Martofte. Vi følger statsbanerne på et kort stykke, vel ca. 1,2 km i en retning, der nærmest er stik øst. Man kan så vist ikke kalde det en bjergbane, vi er taget på tur med. Faktisk må man sige, at det er en temmelig flad strækning, vi skal igennem før vi når Martofte. Men lige her, hvor vi nu kører, er det dog lidt op ad bakke. Det første stykke vej ud af Odense er en underlig blanding af kolonihavehuse med pyntelige små haver, men her er også skure, som gemmer diverse små værksteder og håndværk osv. Faktisk et noget rodet foretagende og ærlig talt, det er ikke noget særlig kønt område, vi passerer.

Man har indtrykket af, at banelegemet i stor udstrækning bruges som vej, noget motorføreren kun kan bekræfte, og som han kraftigt understreger med et brøl fra vognens horn, da et par halvstore knægte, tilsyneladende helt uberørte af togets fremkost, åbenbart overvejer at krydse sporet; men advarslen fra hornet får dem på andre tanker.

Men jo længere vi kommer frem, jo mere nydeligt bliver her, for efterhånden får de velholdte kolonihaver overtaget over den mere klondykeagtige bebyggelse, der var fremherskende på det første stykke af turen.

Motorvognens motor virker lidt slidt, men alligevel har den endnu mange kræfter i behold, og med ganske god fart nærmer vi os den første station på strækningen, Seden. Men ca. 800 m før vi når Seden holder jeg skarpt udkig efter eventuelle rester af Biskorup trinbræt, som skulle have ligget i km 4,0. Trinbrættet blev oprettet omkring 1925 og forsvandt igen 1945/46. Her virker ikke særlig tæt befolket, noget øde, men nogen må der dog være her, for omkring stedet for det formodede trinbræt er der veldyrkede marker. I km 4,0 er der en lav jordvold på begge sider af banen, og banen går altså i en gennemskæring, og lige efter denne fører en (mark)vej over banen i en ubevogtet overskæring. Hvis man ikke ligefrem vidste, at her havde der engang været et trinbræt, kunne man såmænd godt have passeret stedet uden at have opdaget, at her havde været en holdeplads.

Fra det tidligere holdested fortsætter banen nu på en ret lav dæmning og derefter ud på broen, der fører over Odense Å. Bortset fra et rækværk har broen ingen overbygning. Til gengæld har man en gitterkonstruktion under broen, noget man imidlertid ikke kan se fra toget. Jeg fik ikke nævnt, at banen godt 1 km efter afgangen fra Odense er drejet i nordøstlig retning"


Næste stop: BISKORUP


til oversigtskortet


Forrige

Næste