Forrige

Km 35,6 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Martofte vist på ældre kort (1:20.000)

 

Martofte station set fra banesiden ved indvielsen i 1914. Bemærk petroleumslamperne på facaden (Postkortbillede)

 

Martofte station i sepia o. 1930 (Ophav: Stubberup Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Martofte station med den tids emalje-reklameskilte. Den radiointeresserede vil straks bemærke skiltet med Philips Miniwatt radiorør, der noget uventet ses på denne lidet trafikerede landstation. Samme emaljeskilt er indsat i farve i øverste højre hjørne. Billedet er ikke dateret, men en efterforskning har fastslået, at kvinden yderst til venstre, Lone Nielsen, Fyens Hovedvej 703, er født den 12/12-1897. Hvis det antages, hun er 40 år på billedet, må det være taget omkring 1938 (Ophav: Stubberup Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

 Martofte station set fra syd (Foto: Jens Bruun-Petersen 28/6-1964) 

 

Martofte station set mod udkørslen (Foto: Jens Bruun-Petersen 28/6-1964) 

 

Martofte 1957 set ude ved indkørslen til stationen (Ophav: Odense Luftfoto)

 

Banen havde fra 1914 endestation i Martofte, hvor der fra starten var en muret lokomotivremise med 2 spor og vandtårn. Senere udvidedes remisen, så den kunne rumme banens første motorvogn; mens man i 1931-32 tilføjede den lange træremise til den dieselmekaniske/elektriske motorvogn. På stedet fandtes også drejeskive, der dog var for kort til motorvognene. Disse havde heller ikke brug for at blive vendt.

 

 Martofte maskindepot (Foto: Guldbæk 1956)

 

Martofte - den yderste ende af OKMJ. Her ses remisen og depotsporene til venstre. Der rangeres rundt med MD 13. Til højre holder OMB nr. 1, som senere følger efter med roetoget (Foto: Hans Gerner Christiansen efterår 1960)

 

Martofte - her er både station og remise kommet med på samme foto (Ophav: Sylvest Jensen 1956) 

 

Martofte - luftfoto o.1964. Stationen ses i den gule ramme. Til venstre for remisen ses den gamle lokomotiv-drejeskive. I dag er remisen væk. Den forsvandt tilsyneladende omkring 1990. Stationen ligger Fynshovedvej 522, 5390 Martofte

 

Det stod i avisen for 103 år siden:

Fyens Stiftstidende den 24. feb. 1914

>> Bane-Indvielsen imorgen. Ekstratog og officiel Fest.

I Anledning af Indvielsen af Banestrækningen Dalby-Martofte imorgen Eftermiddag afgaar Ekstratog Kl. 1,20 fra Odense med indbudte Gæster.

Toget, der standser ved Mellemstationerne for at optage andre indbudte Gæster, holder 5 Minutter i Dalby, hvorfra Aabningstoget afgaar Kl. 2,35 med et smukt pyntet Lokomotiv som Forspand.

Toget standser paa den nye Strækning ved begge Trinbrædterne "Hersnap" og "Kirkebro" og ankommer Kl. 3 til Martofte Station, hvor der gøres 1 Times Ophold og indtages en let Forfriskning.

Kl. 4 returneres der til Kerteminde, hvortil Ekstratoget ankommer Kl. 4½, og hvor der derefter Kl. 5 finder en Middag Sted paa Tornøes Hotel.

Om Aftenen afgaar der for Festdeltagerne Ekstratog (standsende ved alle Mellemstationer) fra Kerteminde Kl. 9,45 til Odense (Ank. 10½) og Kl. 9,50 til Martofte (Ank. 10,15).

 

Beboerne fester i Martofte

Ved "Hersnap" vil der rimeligvis blive pyntet op og samlet endel Folk ved "Aabningstoget"'s Ankomst imorgen Eftermiddag.

Ved "Kirkebro" er forberedt Udsmykning med Flag, men der kommer næppe mange Mennesker her; de fleste gaar sikkert over til Martofte Station.

Her bliver Stationspladsen og Adgangsvejen til denne indhegnet af Flagstænger med Granguirlander, ligesom Udsmykning opplantes paa Perronen foran Stationen.

Ved Festtogets Ankomst vil der paa Beboernes Vegne blive talt af Gdr. Klinkby, Bogensø.

Efter Togets Afgang samles Beboerne i Martofte Forsamlingshus til en Fest, hvortil der er indtegnet saa mange Deltagere, som Huset kan rumme.

Festen bestaar i Fællesspisning med paafølgende Bal, og naar Sogneraadsmedlemmerne m. fl. til den officielle Fest indbudte Gæster Kl. 10¼ vender tilbage med Ekstratoget fra Kerteminde, samles de med Sognebeboerne ved et Glas Punsch i Forsamlingshuset <<

 

Det stod i avisen for 88 år siden:

Fyens Stiftstidende den 1. jun. 1929

>> Tyveri af Billethefter.

En Kvinde anholdtes forleden i Kølstrup sigtet for Tyveri af Billethefter paa Martofte Station. Hun har tilstaaet og sigtes for andre Tyverier, og hun blev fængslet for 8 Dage. Hun er tidligere straffet <<

 

Det stod i avisen for 80 år siden:

Fyens Stiftstidende den 3. sep. 1937

>> Fyrbøderen fik 10 Dages Hæfte.

Højesteret stadfæstede Landsrettens Dom over Lokomotivfyrbøder P.F. Petersen.

Højesteret har idag afsagt Dom i den tidligere omtalte Sag, som af Politimesteren i Kerteminde var rejst mod Lokomotivfyrbøder P. Fr. Petersen, Odense. Petersen var efter Paastanden den 18. September ifjor, da han fungerede som Lokomotivfører paa et Godstog mellem Martofte og Mesinge, saa beruset, at han var uegnet til at føre Tog paa betryggende Maade. Petersen var den paagældende Dag noget forkølet og tog derfor Kamferdraaber og Hoffmannsdraaber. Lige før han kørte Toget fra Martofte, drak han en Snaps og Albani Lager Øl til sin Aftensmad.

Vidneudsagnene angaaende Petersens Tilstand er noget modstridende. Kredslægen har under Spiritusprøven ikke bemærket, at Petersen var beruset, men spirituspaavirket i lettere Grad. Retten i Kerteminde frifandt Petersen, Østre Landsret idømte ham Hæfte i 10 Dage og byggede bl.a. Dommen paa den Omstændighed, at Petersen havde nægtet at underkaste sig Blodprøve, og tog i Dommen hensyn til hans hele Optræden under Spiritusundersøgelsen. Landsretten fandt det godtgjort, at han havde været paavirket af Spiritus.

Højesteret stadfæstede idag Landsrettens Dom og dømte Petersen til at betale 100 Kr. i Salær til sin Forsvarer for Højesteret <<

 

Det stod i avisen for 71 år siden:

Fyens Stiftstidende den 23. jul. 1946

>> I Dag skildrer Fredrik Nygaard bl.a. et Besøg hos Maleren Johannes Larsen.

 Toget til Kerteminde-Martofte fører ikke mange Vogne med - til Gengæld gaar det under det elskværdigt drillende Navn: "Kerteminde-Ekspressen".

Som rejsende Journalist faar jeg Lov at sidde i Førerrummet. Konduktøren kommer og sætter Foden paa Trinbrædtet.

Konduktøren (skotter op): Naa?

Togføreren (skotter ned): Maa jeg køre?

Konduktøren: ja.

Togføreren: Saa prøver vi da!

Han vrider voldsomt paa Jernrattet, og Kerteminde-Ekspressen ruller ud fra Odense, ud i de dejlige nordfyenske Landskaber. En Tid lang sidder en lyshaaret Dreng ved Siden af mig, saa lys, at han virker næsten hvidhaaret, saadan som Bønderbørn ofte gør det, med en Mindelse om lyse Kornmarker og vild Kørvel.

Et Sted holder vi stille ude paa Linjen, og nu mærker man Kontrasten til Banegaardens Hast og Uro: Lærkerne synger, Brisens Illinger gaar gennem Byggen, der skinner som Sølv, en god gammeldags Vindmølle tegner sin Silhuet paa en Bakkekam - jo, nu begynder man at komme "hjem", selv om man er en Slags Knud Sjællandsfar paa Fyen. Svalerne stryger af Sted, Sommerfuglene danser over Agrene, og en sød Duft af Kløver og Kvæg staar ind gennem det aabne Vindue. Mens høet endnu staar i Stakke, ses de første gule Kornmarker - det er den hastige danske Sommer, der gerne narrer os en Kende.

"Kan én komme med Tøvet her"? spørger en byklædt Landbo, der kommer gaaende langs Linjen.

Jo, det er der intet til Hinder for, alt ordner sig roligt og naturligt, og jeg lægger paa ny Mærke til Fyenboens venlige og fremkommelige Sindelag.

Lidt efter faar jeg en ny Medpassager paa Sædet - en sød lille 8-9 Aars Pige, der hedder Sonja. En ægte lille Fyenbo, tænker jeg, men da vi kommer i Snak, viser hun sig at være fra Vanløse ved København, altsaa en lille "Landsmandsinde".

Det kommer for en Dag, at hun for første Gang rejser alene med Toget paa denne Strækning, hun er lidt betaget af det og spejder allerede efter Kirkebro, hvor hun skal af. Hun har lært en lille fransk Pige at kende og viser mig med Stolthed en Seddel, paa hvilken hun har skrevet nogle faa franske Ord op: Fader, Moder, Broder osv.

"Vi maatte jo se at lære hendes Sprog", siger hun fornuftigt, "for hun kunde slet ikke tale Dansk".

Og mens vi passiarer, gaar Toget videre Nord paa. Kerteminde passeres, og jeg spørger Togføreren, om han tror, Johannes Larsen er hjemme.

Naa, Kunstmaleren? Jo, det er han sikkert, - han var da med Toget fra O'ense forleden ...

Snart siger jeg Farvel til Sonja, der ved Kirkebro med en Vinken forsvinder mellem Kornet og Valmuerne, selv en lille fin Valmue med sin røde Haarsløjfe. Fra Martofte Station ringer jeg til fem forskellige Vognmænd i Omegnen, men enten er Bilerne paa Værksted eller ude at køre i længere Tid. Dermed er jeg afskaaret fra at komme ud at opleve Fyens Hoved, og det er ikke uden Ærgrelse at jeg igen springer paa Toget og kører tilbage mod Kerteminde. Der var jo den mulighed, at jeg her kunde hilse paa Johannes Larsen, hvem jeg aldrig har mødt, men som med Mesterhaand for nogle Aar siden gennemillustrerede en stor Antologi, jeg havde den Ære at redigere. 

Jeg søger ind i Skipperstuen lige over for Stationen, dels for et lille Hvil under Vejs, dels for at høre om Johannes Larsen er hjemme, og om han har Tid til at hilse paa mig.

Jo, Maleren er nede i Haven, lyder Svaret. Hvis jeg vil vente lidt, skal man se, om han er til at finde. Det er han heldigvis, og til min Glæde beder han mig komme, saa snart jeg kan. Saa tænker jeg, er Turen da ikke helt omsonst. Jeg dvæler lidt endnu, og mens jeg ser ud over By og Havn med de røde Pakhuse, overlader jeg Ordet til Kerteminde-Digteren Olaf Gynt, der i nogle faa Linjer har givet et karakteristisk Billede baade af sig selv som Digter, naar han er bedst - og en Stemning fra Kerteminde Havn (forkortet) <<

 

 

PÅ TUR MED OKMJ

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Martofte: 

"Så kører vi endelig ind på sidste holdeplads - banens endestation, Martofte i km 35,6. På sin vis er det en skam, at turen ikke er længere, for på Fyns Hoved finder man en meget særpræget og køn natur, en natur man ikke finder magen til andre steder i Danmark. Men vi vender tilbage til Martofte. Der er sidespor både til venstre og højre for hovedsporet. Det venstre spor i kørselsretningen er kortere end det sidespor, der løber til højre. Venstre sidespor har skifte i begge ender, men et stikspor herfra løber op forbi varehuset, som for øvrigt er fuldstændig identisk med de fleste andre varehuse, vi har mødt på turen. Stiksporet der løber op langs med varehuset ender i en rampe med opkørsel fra perronen, så det er muligt at lade et køretøj køre ind over enden på en åben godsvogn. Fra denne rampe kommer vi altså ind på selve perronen, hvor der står et højt indkørselsarmsignal. Hovedbygningen er nok lidt større end dem, vi hidtil har mødt (med undtagelse af Kerteminde), men grundplan, byggematerialer mv. er meget lig mange af de typer, vi hidtil har mødt. Vinduesrammerne er dog her holdt i hvidt, men svigtet den grønne farve har man dog ikke - indgangsdørene er malet i håbets farve. Hovedbygning i to etager med gavlen ud mod perron og en sidebygning, ligeledes i to etager. Imellem hovedbygning og toilet/materialehus er lavet en overdækket cykelstald. Skråt over for stationsbygningen ligger remisen med tre spor. Det ene af disse spor er dog belemret med resterne af damplokomotiv nr. 2 fra OMB. Den er godt splittet ad, idet man bruger maskinen som reservedelslager til OKMJ's damplokomotiver. Remisen er opført af røde mursten og remiseportene var malet grønne. Siden mod vest var ejendommeligt nok lavet af træ. Ved nærmere eftersyn så det ud til, at den vestre større port med bagvedliggende remise var "klistret" på senere. I den anden side - mod øst - er der i tilknytning til remisen bygget et ret lavt vandtårn. Tæt ved remisebygningen er der en drejeskive, der som tidligere nævnt er stor nok til at kunne rumme et af lokomotiverne nr. 14 eller 15, hvad drejeskiven i Kerteminde jo ikke kunne. Der har været en kulgård, men nu er der kun de sørgelige rester tilbage. De rester der ses må nærmest betegnes som rudimenter. Men kul skulle damplokomotiverne jo gerne kunne indtage i Martofte. Man har løst dette "lille" problem ved at have en åben godsvogn holdende læsset med kul. Så kunne man med håndkraft fylde kul over i lokomotivernes dertil indrettede beholder. Den "kulvogn" jeg så deroppe, så så absolut ud til at have kendt bedre dage, den virkede trods diverse afstivninger ikke videre driftssikker. Så afgjort skrøbelig, noget der for øvrigt i de sidste år i høj grad kendetegnede banens godsvogne. På pladsen stod enkelte godsvogne og en enkelt personvogn, men alt i alt er der ikke meget at se på.

Vi ankom kl. 13.30 og allerede kl. 13.48 går toget igen tilbage til Odense. Hvis jeg ikke havde nået dette tog (tog 9), skulle jeg have ventet i tre timer før jeg kunne returnere til mere beboede egne.

På turen tilbage spekulerede jeg meget på, hvorfor banen skulle forlænges op i disse egne? Det var i hvert fald sikkert, at meget gods (roer?) til og fra Martofte var der ikke, og antallet af passagerer var heller ikke overvældende. Men nok om det. Jeg havde trods alt haft en god og hyggelig tur, hvor personalet som altid på banerne var utroligt imødekommende og venlige. De har nok spekuleret lidt over, hvad en original som jeg kunne have interesse i på deres bane, men dem om det. Jeg havde haft en god tur"

 

Martoftes første stationsforstander var Johan Hansen f. 21/2-1867 i Uggerslev. Han kom fra Dalby station, da banen i 1914 blev forlænget til Martofte. I 1916 var den årlige gage 2600 kr.

 

Martofte station blev solgt for 58.000 kr. til smedemester Børge Madsen og postekspeditør Poula Madsen (tinglyst 15/1-1969)

 

Martofte station set fra banesiden som den ser ud i 2017 (Foto: srk 29/8-2017)

 

til oversigtskortet


OKMJ havde kun få overskæringer med stærkt trafikerede veje, og der var kun bevogtede overkørsler i Odense, Bullerup og Kerteminde samt ved Midskovvejen, hvor overkørslen senere erstattedes af en vejbro. I Odense varetog DSB bevogtningen ved de 3 aktuelle steder, da banerne fulgtes ad inden for det dengang bymæssigt bebyggede område. Det drejede sig om overkørslerne for Nørregade, Kasernegade og Grønlandsgade. Disse niveauskæringer forsvandt ved den store omlægning af Odense stationsterræn i 1912-15.

Fortegnelse over blinklyssignaler på OKMJ 1963

 

Banens persontransporter lå i hele dens levetid over gennemsnittet for danske privatbaner. I 1950'erne transporteredes op til 30.000 t gods årligt især sukkerroer. På banens sidste dag, den 31/3-66, ankom sent om aftenen sidste tog fra Kerteminde til Odense med kun én banemotor, da den anden var brændt af og en hjulbandage var løs. OKMJ var slidt helt ned og måtte give op med et udmærket trafikunderlag som offer for mange års dårlig ledelse.

 

Kilde: Signalposten 1992,

Martin Buch & C.I. Gomard: "Danmarks Jernbaner" 1933

Hans Gerner Christiansen: "Sådan husker jeg OKMJ" 1978

 

 

KLIK HER for at se sporplaner for alle stationer/trinbræt

 

KLIK HER for at se hvad der er tilbage af OKMJ 2009

 

KLIK HER for at se hele strækningen på gamle kort

 

KLIK HER for at se køreplaner for OKMJ

 

SE VIDEO med OKMJ

 

KLIK HER for at gå til Erik V. Pedersens hjemmeside om OKMJ


Martofte sporplan


til oversigtskortet