Forrige

Næste

Km 23,9 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Kerteminde vist på ældre kort (1:20.000)

 

Kerteminde station set fra banesiden (Foto: Jens Bruun-Petersen 28/6-1964)

 

Kerteminde station markeret med gul pil. Banelinien markeret med stiplet linie. Luftfoto fra perioden 1951-55 . Stationen, der er nedrevet midt i 1980'erne, lå på adressen Strandvejen 4, 5300 Kerteminde, hvor der i dag ligger et posthus. Sporene lå, hvor Hindsholmvej nu løber.  KLIK HER  for at se billedet i en højere opløsning (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Før banen nåede Kerteminde station, måtte togene passere Kerteminde Fjord på en længere bro, hvoraf kun fundamenterne er tilbage i dag

 

Kerteminde. Kort før stationen passerede banen Kerteminde Fjord på en 52 m lang gitterdragerbro (Ophav: Sylvest Jensen, årstal ukendt)

 

Kerteminde. Omkring 1955/56 erstattedes den gamle "mangefodede" og smalle vejbro, Langebro, af en ny bro, og mens arbejdet stod på, ledede man vejtrafikken over jernbanebroen plus en interimistisk gang- og cykelbro ved siden af. Fra et lille hus oven på brogitteret dirigerede politiet færdselen med en megafon i begge ender af broen (Foto: Bent Sejersen)

 

Kerteminde. Et vue fra politiets kommandopost på jernbanebroens sydende og mod nord hen over bro-gitteret og med stationen i baggrunden (Foto: Bent Sejersen)

 

Kerteminde. Overkørsel nr. 218 ved Havnevej mellem jernbanebroen og stationen med damptog mod Odense. Årstal ukendt (Ophav: Munkebo Lokalhistoriske Arkiv)

 

Kerteminde station set fra banesiden senest 1910. Bemærk posthusets udhuse og trækvogn og ikke mindst de seks høje skorstene, der skæmmer bygningen. Forreste lokomotiv får vand fra en primitiv vandstander (fotograf ukendt)

 

Kerteminde station set fra vejsiden i banens første år. Bemærk de store gaslygter på hver side af hovedindgangen. Byen havde gasværk fra 1898 og elværk fra 1911 (postkort, fotograf og årstal ukendte)

 

Kerteminde. Johannes Larsen (1867-1961) - kendt som fuglemaleren - og hustruen (nr. 3 fra venstre) Alhed Larsen tager afsked med dennes søster Ellen Margrethe Sawyer på stationen omkring 1920. Kunstnerens bolig, Møllebakken 14, fungerer i dag som museum og er et besøg værd  (Ophav: Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv)

 

Kerteminde. Foto udateret men må være fra banens 25 års jubilæum d. 4/4-1925. Se et bedre billede af lokomotivet under "Odense" (Ophav: Kølstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Kerteminde stations grundplan. Alle mål i meter. Var banens hovedstation. Bygningen, af røde sten, havde skiferdækket valmtag med kun 30º hældning, så der var ikke megen plads i loftsrummene, der var uegnede til beboelse. Bygningen blev i 1915 kraftigt udvidet mod nord. Stationen er nedrevet i 1980'erne (Ophav: Ulf Holtrup, Signalposten 1992)

 

Kerteminde station 1957 med godstog. Den store bygning nederst til højre er Maskinfabrikken Taarup  (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Kerteminde station med noget af sporterrænet set mod nord i 1960'erne (Ophav: Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv)

 

Kerteminde station med tog mod både Martofte og Odense. Til venstre MD 13 på vej mod nord og til højre MD 12 (Foto: Hans Gerner Christiansen 1961)

 

Kerteminde station set fra gadesiden (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)

 

Kerteminde station. Krydsning med OMB MH6 og OKMJ M4. Set fra vandtårnet (Foto: Jens Bruun-Petersen 20/3-1966)

 

Kerteminde station. Udsigt mod nord fra vandtårnet. Den nordre vandkran er i brug i forbindelse med en jernbaneentusiast-udflugt med deraf følgende ureglementeret færdsel over sporene. Til højre ses den nye roerampe og frørenseriets bygning. Nord herfor trælasthandelens savværk (Foto: Jens Bruun-Petersen 20/3-1966)

 

KLIK HER for at se plan over stationen og nærmeste bygninger o. 1955

 

Kerteminde. Skinnebus lige nord for Kerteminde station i den store udgravning ved Møllebakken på vej mod syd (Foto: Hans Gerner Christiansen 1966)

 

Kerteminde. Banelinien i den store udgravning ved Svanemøllen. I forgrunden Kristine Rudesvej set fra luften 1948 (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Kerteminde. Byens nordlige udkant ca. 1910. Banen er ført ind mellem de yderste huse på Langegades østside. Tre bygninger måtte rives ned for at give plads til sporet mod Hindsholm (Foto fra bogen "Historiske huse i Kerteminde" udgivet af Kerteminde Museum 1989)

 

Kerteminde, Langegade. Hvor indkørslen ligger, gik sporet i en længere slugt op forbi møllen. Et gammelt skilt fra jernbanens tid har fundet ny anvendelse som postkasseholder. Undertavlen med "117c" har beboeren selv fremstillet, da det er husnummeret. Overkørslen i Langegade havde nr. 221 (Foto: Erik Clausen, OZ3EC, 7/11-2007)

 

Det stod i avisen for 113 år siden:

Aarhuus Stiftstidende den 3. jun. 1904

>> Sildekonerne fik deres krig igennem.

Paa Kjerteminde Jernbanestation havde man antaget en ung Pige til at hjælpe med ved Ekspeditionen. Dette rejste ifl. 'Fyns Venstreblad' et stærkt Røre blandt Sildekonerne i Kjerteminde, fordi den unge Pige var Datter af en Fiskeeksportør og saaledes en Konkurrent til Sildekonerne, der mente, at Fiskeeksportøren gennem sin Datter vilde faa alt for stort Indblik i deres Forretningsforhold, og at dette Indblik kunde udnyttes til Skade for dem.

Sildekonerne sendte saa en Deputation til Stationsforstanderen og forlangte Damen afskediget øjeblikkelig; i modsat Fald vilde de ikke længere sende deres Varer med Kjertemindebanen. Den unge Dame har herefter faaet sin Afsked.

Jernbanen til Kjerteminde er - som bekendt - en Privatbane. <<

 

Det stod i avisen for 112 år siden:

Fyens Stiftstidende den 18. okt. 1905

>> Toguheld.

Da Toget fra Odense Kl. 9½ i Formiddags kjørte ind til Kjerteminde Station, skete det Uheld, at Togets 2 bagerste Vogne løb af Sporet.

Heldigvis væltede ingen af Vognene - den ene var en Bagagevogn, i hvilken befandt sig Funktionærer - saaledes at intet Menneske kom tilskade. Derimod bleve Vognene ramponerede, omend ikke i betydelig Grad.

Som Følge af Uheldet spærredes 1. Hovedspor foran Stationen. Den ene af Vognene blev dog i Løbet af Formiddagen bragt paa Sporet, som ventedes ryddeliggjort i Løbet af Dagen.

Aarsagen til Uheldet er ikke oplyst, men skyldes formodentlig en eller anden Sporskiftefejl  <<

 

Det stod i avisen for 111 år siden:

Fyens Stiftstidende den 23. jul. 1906

>> Søndagsextratoget til Kjerteminde ihjelkjører en døv Mand.

Da det Kl. 3 Efterm. til Kjerteminde ankommende Søndagsextratog fra Odense igaar passerede Lundsgaard Mark mellem Revninge og Kjerteminde, opdagede Lokomotivføreren, at der gik en ældre Mand mellem Skinnerne.

Han gav strax Faresignal og lod Bremserne virke, men Manden blev roligt gaaende videre. Han lod nu Fløjten lyde meget kraftigt, ligesom han ogsaa bremsede af fuld Kraft, men da Manden stadig ikke gik tilside og nu var lige ud for Toget, var en Katastrofe uundgaaelig.

Saasnart Toget var standset, lod Togføreren et Par Konduktører holde Vagt ved den Overkjørtes Lig, medens han selv hurtigt kjørte ind til Kjerteminde Station for at melde Ulykken. Der blev strax sendt Hjelp, idet et Lokomotiv og en Godsvogn, hvorpaa befandt sig Stationsforstander Haldbo og nogle portører, kjørte derud. Imidlertid var der telefoneret efter Læge, og den konstituerede Distrikslæge Hviid kom øjeblikkeligt tilstede.

Der var imidlertid intet at gjøre, den Overkjørte var efter Lægens Udsagn død øjeblikkeligt. Liget var ganske frygteligt medtaget. Det ene Ben var kjørt fuldstændigt af og laa et Stykke borte, Kroppen var omtrent skaaret over og Hovedet var fuldstændig flækket.

Den Overkjørte var Grønthandler Jens Jensen af Kjerteminde; han havde en Have ude ved Lundsgaard Mark, og plejede efter Sigende at gaa til denne ad Jernbanelinien. Han har rimeligvis ikke vidst, at der gik Extratog om Søndagen, og da han var stokdøv, har han ikke kunnet høre Signalerne fra Toget.

Togpersonalet, der er meget nedtrykt over det Skete, gjorde fra først til sidst sin Pligt. Ulykken maa udelukkende tilskrives Mandens Døvhed.

En Datter af den Overkjørte var med i Toget og skulde hjem paa Besøg <<

 

Det stod i avisen for 86 år siden:

Fyens Stiftstidende den 27. feb. 1931

>> Kertemindebanen frifundet for Medskyld i Sammenstødet.

Som omtalt forleden har Landsretten haft en Erstatningssag til Behandling, der var anlagt af Forsikringsselskabet "Danske Lloyd" mod Kertemindebanen i Anledning af, at Selskabet har maattet erstatte Repræsentant N.L. Nielsens Bil, som den 17. Maj 1927 blev ødelagt ved Sammenstød med Kertemindebanens Motortog ved den farlige Overkørsel paa J.A. Larsens Vej i Kerteminde. Selskabet krævede Banen dømt til at betale 1200 Kr., som det har udredet for den ødelagte Bil.

Landsretten har nu afsagt Dom, hvorved Banen frifindes for Erstatningsansvar, idet Føreren af Motortoget har afgivet det foreskrevne Lydsignal i rigtig Afstand fra Overkørslen, og det findes ikke godtgjort, at der foreligger Medskyld i Sammenstødet fra Banens Side.

Forsikringsselskabet skal betale Banen 200 Kr. i Sagsomkostninger <<

 

Det stod i avisen for 57 år siden:

Fyens Stiftstidende den 7. jun. 1960

>> Vognmand paakørte tog i Kerteminde.

Vognmand Peter Petersen, Langegade 91, Kerteminde, paakørte i gaar formiddags Kertemindebanens motorvogn. Der skete materiel skade paa baade toget og bilen. Føreren af bilen kom ikke noget til. Overskæringen er sikret med lyssignaler. Vognmanden havde set blinklyset, bremsede sin vogn helt op og var standset, da toget kom kørende. Han beregnede imidlertid afstanden til toget forkert med det resultat, at motorvognens trinbræt ramte bilens forparti. Kofanger, nummerplader og kølegitter blev revet af lastvognen, og paa motorvognen gik det ud over trinbrættet <<

 

PÅ TUR MED OKMJ

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Kerteminde: 

"Kerteminde hilser os med lystig klokkeringning og blinkende lys fra vejsignalerne. Vi skal over det smalle stræde ved Kerteminde Fjord (strædet fortsætter i øvrigt til det tidligere omtalte Kertinge Nor). Vi kører ind på en gitterbro, hvorfra man har udsigt både til fjorden (ret selvfølgeligt), havnen og længere ude et kort glimt af Storebælt. Vi er næppe kommet over broen, før vi møder det første sporskifte, der giver adgang til havnen. Det er faktisk morsomt, at i lang tid efter banens nedlæggelse bevarede man havnesporet eller i hvert fald en del deraf. Årsagen var transport af fisk fra Kerteminde. Vognbjørnen sørgede for transporten til og fra af de godsvogne, man skulle bruge til transport af fisken. Transporter som de andre vejfarende sikkert har været "glade" for på de ret smalle landeveje. Et øjeblik efter passagen af broen stopper vi op foran den lange længe, der udgør stationen i km 23,9. Jeg var lige ved at sige, at nu er vi kommet til en rigtig station. Det er selvfølgelig noget vrøvl, for de andre stationer vi hidtil har besøgt er naturligvis lige så rigtige som Kerteminde. Selvfølgelig er der forskel først og fremmest på størrelsen, men hvad der også spiller en væsentlig rolle er de mange og store virksomheder, der bruger banen og selvfølgelig også er væsentligt for de mange mennesker, som bor her, og hvoraf en del trods alt benytter banen. Vi er altså kommet til en stor station med alle de faciliteter en sådan må have. Her er også gennem tiderne blevet afsendt/modtaget betydelige mængder gods. De mange industriforetagender - herunder også fiskeindustrien - har igennem tiderne været gode kunder hos banen. Alene her ligger en af årsagerne til, at banen aldrig skulle have været nedlagt. Men yderligere er det værd at bemærke, at der altid har været mange passagerer, der har benyttet toget til/fra Kerteminde. Jeg har en lumsk mistanke om (for øvrigt også om et par andre (nord)fynske baner) at med en noget dygtigere ledelse havde nogle af disse baner nok overlevet, men det er igen en helt anden historie. Men hvad kan man jernbanemæssigt byde på her foruden det tidligere nævnte havnespor? Der er krydsnings-/overhalingsspor, diverse opstillingsspor, læssespor, drejeskive (mindre), vandkran og sikkert har der også været en kulgård, men den så jeg ingen rester af. Her er også en mindre remise, som gemmer stationens rangertraktor, for her er virkelig mange godsvogne på stationsterrænet, der sikkert kræver en hel del rangering. Hvad der holdt af godsvogne på havnen fik jeg ikke denne gang lejlighed til at undersøge. Jeg skrev før "stationens rangertraktor". I virkeligheden har man to af slagsen. Igennem vinduerne i den lille remise kunne jeg se en traktor, fremstillet af Pedershåb, tilsyneladende velholdt og pænt pudset - det er den, man bruger til daglig. Den anden traktor fra Dieppe kunne jeg imidlertid ikke få øje på, hvad der nok kunne ærgre mig lidt, for jeg ville gerne have set nærmere på denne "oldsag", som på mange punkter er ret speciel. Den stammer fra 1925 og skulle have nr. 1, mens den danskbyggede med nr. 2 er fra 1952. Nu er der den hage ved dette nummersjov, at man fortalte mig, at den gamle traktor, som rettelig burde hedde nr. 1, siges at være "tituleret" nr. 2. Dette fik jeg nu først at vide, da vi for længst havde forladt Kerteminde. Det var motorføreren, der fortalte mig dette. Han havde fået det at vide af en gammel lokomotivfører. Det har ikke været mig muligt at få dette bekræftet ved senere undersøgelser, men der går sjældent røg af en brand uden at der har været ild, så jeg er spændt på, om andre kan klare dette lille problem, som ikke bliver mindre ved at det hævdes, at der aldrig har stået nummer på siden af den gamle svend.

Jeg nævnte før drejeskiven, men her havde banen et lille problem med de sidst anskaffede damplokomotiver, der kun skulle til Kerteminde - de måtte køre baglæns tilbage til Odense, hvad de for øvrigt sagtens kunne klare - af den simple grund, at drejeskiven var for kort til maskinerne. Hvis damplokomotivet skulle hele vejen igennem til Martofte, var der ingen problemer, for drejeskiven deroppe kunne klare vendingen uden besvær. Hovedbygningen i Kerteminde er som nævnt en lang længe, der rummer alt til faget henhørende. Desuden rummer bygningen posthus og telegrafstation. Jeg vil ikke påstå, at det er en oplevelse at komme til stationen, den virker bestemt ikke særlig spændende, og køn kan man vist heller ikke påstå, den er. Varehuset er opført i røde sten - det er jo en stor station, vi er kommet til, og her bygger man da ikke sådan en bygning af træ - med sadeltag af skifer. Vinduesrammerne er som på så mange andre stationer på banen malet grønne.

Som tidligere nævnt har byen altid været et godt aktiv for banen, for de mange erhvervsvirksomheder har været gode kunder (jernstøberi, hermetikfabrikker, diverse maskinfabrikker osv.) Byen ligger også tæt ved en god badestrand. Det er ikke så få badegæster, især fra Odense, banen med særlige badetog har transporteret frem og tllbage, så store tog, at alt hvad man havde af personvogne - og tit også vogne fra de øvrige nordfynske privatbaner - blev taget i brug.

Der er afgang fra Kerteminde kl. 13.10. En del passagerer er stået af her, kun nogle få er kommet til, så der er blevet god plads inde i motorvognen, fortæller togføreren, som lige slår et smut ind i førerrummet"

 

Kertemindes første stationsforstander var Carl Elisius Pedersen (fra 1902: Carl Elisius Haldbo) f. 1/1-1875 i Vejle. Han var bosat Langegade 45, da stationsbygningen ikke - som landstationerne - var forsynet med en lejlighed

 

Kerteminde station set fra banesiden kort før den forsvandt. Stationen lå Strandvejen 4-6, 5300 Kerteminde. Billedet er fra april 1982 (Ophav: Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv)


Kerteminde sporplan

Næste stop: TÅRUP


til oversigtskortet