Forrige

Næste

Km 10,0 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Dræby vist på ældre kort (1:20.000)


Dræby station set fra banesiden mod Trellerup/Martofte. Stationsbygningen blev i 1907 udvidet med sidefløjen. Det ses tydeligt, hvor arealet med det oprindelige krydsningsspor lå, og banegrøften måtte gå i en bue udenom. I 1917 flyttedes sidesporet til Ladby station (Foto: Ib V. Andersen 1957)

 

Dræby station set fra vejsiden (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)

 

Ejner Tønnesen f. 1905 blev Dræbys sidste stationsforstander

(Ophav: Munkebo Lokalhistoriske Arkiv)

 

Edmonsonsk billet Dræby-Odense

 

 

Dræby station og omegn set fra luften 1956. Højre side er mod Trellerup/Martofte. Vejen er Odense-Munkebo-Kerteminde landevej (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Dræby station set fra luften 1956-59 (Ophav: Munkebo Lokalhistoriske Arkiv)

 

Her er et "roetog" i Dræby set mod Trellerup/Martofte (Foto: Ib V. Andersen 1964)

 

Dræbys gamle granitmurede side- og enderampe. På enden af siderampen står, solidt faststøbt, et stærkt nedgearet spil med rullekædegear. Det vides ikke, hvad det har været anvendt til. Kan være rester af en kran til brug ved Lindøværftets transporter sidst i 1950'erne? Tormod Tønnesen, der er født og opvokset på Dræby station, fortæller, at spillet blev lavet omkring 1955 på resterne af den gamle griserampe. Det blev brugt til at hale de rødbrune DSB-trailere op med, hvis de blev trukket af en lastbil. Oftest indeholdt de keramik. IKAS isolering oprettede en afdeling i Munkebo i forbindelse med Lindøværftet, men havde også en sideproduktion af asbestloftfliser, hvor man brugte disse kontaminer. Der var ca. én til tre trailere om ugen (Foto: Ulf Holtrup 1964)

 

Her ses en af de føromtalte transporter til Lindøværftet omkring 1958 på Dræby station (Ophav: Munkebo Lokalhistoriske Arkiv) 

 

Dræby station. Aftentoget mod Odense har lige sat pakker af på perronen. På samme ses det karakteristiske privatbanesignal med to vinger - én for hver køreretning. Foto fra 1960'erne (Ophav: Munkebo Lokalhistoriske Arkiv)

 

Dræby stations østende set mod Trellerup/Martofte i 1960'erne. Yderst til højre ses en vognkasse. Tidligere lå til højre for hovedsporet et længere vigespor der flyttedes til Ladby 1917 (Ophav: Munkebo Lokalhistoriske Arkiv)

 

Dræby station set oppe fra 1954. På læssesporet ses et par vogne. Stationen er beliggende Munkebovej 10, 5330 Munkebo

 

Dræby station på banens sidste driftsdag i marts 1966. På billedet ses blandt andre stationsforstander Ejner Tønnesen (Ophav: Munkebo Lokalhistoriske Arkiv)

 

I Dræby var der fra starten anlagt krydsningsspor, men dette flyttedes i 1917 til Ladby. Et privat sidespor oprettedes i anledning af bygningen af Lindø skibsværftet, hvortil store og tunge maskindele leveredes, da Dræby var nærmeste jernbanestation. Store mobilkraner blev brugt til omladning af disse dele til blokvogne omkring 1957/58. Der var også her opstillet en fast kran til samme formål. Et planlagt sidespor ud til værftet blev aldrig realiseret. Det ville i så fald være blevet tre km langt. Terrænet fra Dræby til Lindø er næsten helt fladt og bestod mest af marker. Det kan derfor undre, ingen fik den idé, at sporet efter færdiggørelsen af værftet (indviet 23/11-1959) kunne anvendes til persontransport. Det var Fyns største privatejede virksomhed med flere tusinde ansatte, hvoraf mange kom fra Odense-området. I Munkebo opstod der en helt ny by i årene 1958-64 med 833 nye huse til værftets ansatte og et butikscenter

 

Annonce i Fyens Stiftstidende d. 5/11-1901

 

Det stod i avisen for 113 år siden:

Fyens Stiftstidende den 22. jun. 1904

>> Sky for Toget.

Da Kjertemindetoget Kl. 5,30 igaar Eftermiddags ankom til Dræby Station, holdt et Enspænderkjøretøj der for at afhente nogle Rejsende. Hesten blev urolig for Toget og knækkede den ene Skagle; da denne faldt til Jorden, blev Dyret mere uroligt, og et Øjeblik efter knækkede den anden Skagle. Kusken, der havde Forlæderet knappet og desuden et Tæppe svøbt om Benene, kunde ikke frigøre sig samtidig med at holde paa Hesten, saa Situationen saae et Øjeblik temmelig uhyggelig ud. Stationsbestyreren kom imidlertid til og fik Hesten fat, saa Kusken kunde frigøre sig, og det Hele indskrænkede sig til de knækkede Skagler <<

 

Det stod i avisen for 110 år siden:

Fyens Stiftstidende den 7. feb. 1907

>> Odense-Kjerteminde-Dalby Jernbane.

Herved udbydes i En reprise Opførelsen af Tilbygninger til Stationsbygningerne i Mesinge og Dræby samt en Stationsbygning ved Bullerup Holdeplads i Henhold til Betingelser og Tegninger, der er fremlagte til Eftersyn paa Kjerteminde og Dræby Stationer og paa Banens Hovedkontor paa Sydfyenske Jernbaners Station i Odense.

Tilbud, mrkt. "Bygningsarbejde" indgives til Driftsbestyreren inden Lørdag den 16de ds, Kl. 1 Eftm.

Odense i Februar 1907.

Driftsbestyreren <<

 

Det stod i avisen for 104 år siden:

Fyens Stiftstidende den 2. sep. 1913

>> Nappet Tyv, Dræby, tirsdag 

En mange Gange tidligere straffet Københavner, Rosenqvist, blev igaar anholdt her.

Han havde paa Dræby Station stjaalet en Regnfrakke, som tilhørte Frøhandler Petersen, Munkebo, og var saa uheldig umiddelbart efter paa Vejen at møde Hr. Petersen med Flere.

Han blev nu holdt fast, til Statspolitibetjenten i Marslev kom tilstede <<

 

Det stod i avisen for 84 år siden:

Fyens Stiftstidende den 24. mar. 1933

>> Tog afsporet ved Dræby.

Aftentoget fra Kerteminde afsporet i 5 Timer paa Grund af forkert Sporskifte.

Ved Dræby Station paa Kertemindebanen skete iaftes et kedeligt Uheld, idet en Motorvogn afsporedes og i 5 Timer spærrede for Gennemkørsel.

Uheldet skete, da Motortoget, som gaar fra Kerteminde Kl. 9,45, havde holdt paa et Sidespor ved Dræby for at give Plads for Toget fra Odense, der var passeret, og skulde køre videre. Det kom ikke ret langt, idet det ved Sporskiftet til Svinerampen, der var stillet forkert, afsporedes med alle 4 bageste Hjul og kom til at staa saa uheldigt, at Hovedsporet var spærret. Fra de senere Tog maatte Passagererne udveksles.

Det tog 5 Timer at løfte Motorvognen, som vejer 32 Tons, op paa Sporet igen. Arbejdet vanskeliggjordes af Mørket.

Der skete en Del materiel Skade, men forøvrigt ikke særlig meget, og ingen Mennesker kom til Skade.

Aarsagen var, som nævnt, at et Skiftespor var lukket i Stedet for at være lukket op.

Morgentogene paa Kerteminde-banen kunde uhindret køre igennem ved Stationen <<

 

Det stod i avisen for 65 år siden:

Fyens Stiftstidende den 16. jun. 1952

>> 9-aarig Odense-Spejder dræbt paa Dræby Station.

Trist Afslutning paa KFUM-Drenges Søndagsudflugt.

For Øjnene af 20-30 Kammerater fra KFUMs "Ørnegruppe" blev den 9-aarige "Ulveunge" Torben Manniche, Asylgade 16 i Gaar ved 16,30 Tiden dræbt paa Dræby Station, mens der ventedes paa Toget, med hvilket Hjemrejsen til Odense efter en vellykket Søndagsudflugt skulde foretages. Den sørgelige Begivenhed sluttede brat den Livsglæde, der Dagen igennem var udfoldet af de raske Drenge, blandt hvilke befandt sig en 11-aarig Broder til den dræbte.

Kort efter Ankomsten til Dræby skilte en Del af Drengene sig ud og gik hen paa et Sidespor, hvor en tom Godsvogn stod. Det var et interessant Stykke Legetøj, og Vognen blev omgaaende entret. Et Par Drenge løsnede Bremsen, andre skubbede paa Vognen, og et Øjeblik efter var den i Bevægelse. Knap var dette sket, før en af de tre unge Tropførere bemærkede det, og han satte straks i Løb til Sidesporet. Drengene fik en skarp  Reprimande med Besked om, at saadan noget kunde KFUM-Spejderne ikke tillade sig. Vognen maatte sættes paa Plads, og det skulde ske omgaaende.

Der er i Dræby som alle andre Steder Forbud mod Færdsel paa Banelegemet, men der er ingen Opslag. Alligevel forstod Drengene straks, at de havde baaret sig tankeløst ad, og lidt flove skyndte de sig at gaa i Gang med at gøre deres Fejl god. Vognen, der var skubbet ca. ti Meter bort fra sin Plads ved Enden af Sidesporet, blev sat i Bevægelse paa ny og rullede langsomt mod Rampen, hvor Sporet slutter. Denne Rampe bestaar af en Stensætning med en Forsænkning, i hvilken Vognens Puffer glider ind.

Her skete en skæbnesvanger Fejlbedømmelse. Torben har sikkert ikke været klar over, hvor nær Vognen vilde passere Kanten af Stensætningen ved Forsænkningen, eller ogsaa har han ganske simpelt været for længe om at komme af Vejen. I hvert fald blev han klemt ind mod Barrieren af en Krog paa Godsvognen. Han blev frygtelig kvæstet og døde i en Falck-Ambulance inden Ankomsten til Sygehuset.

Politiassistent Andersen, Bullerup, der hurtigt kom til Stede, gik straks i Gang med en Undersøgelse, som fastslog, at Ansvaret for Ulykken ikke kan placeres nogen Steder. De tre Ledere, der tager sig det skete frygtelig nær, er kendt som ansvarsbevidste unge Mennesker, og de greb ind i samme Øjeblik de saa, at Drengene var paa gale Veje. Et stort Apparat blev omgaaende sat i Gang for at finde den dræbte Drengs Forældre, der var paa Automobiltur i Jylland 

 

Ulykkesstedet paa Dræby Station med Godsvognen og Stenrampen, mellem hvilken en lille, livsglad Spejderdreng blev klemt til Døde <<

 

 

PÅ TUR MED OKMJ

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Dræby: 

"Fra Vester Kærby skal vi kun 800 m længere frem, før vi når Dræby station i km 10,0. Vester Kærby trinbræt, Dræby station og Trellerup trinbræt ligger alle tre i Munkebo Kommune. Nogle læsere vil nu være klar over, at så er vi i nærheden af Lindøværftet, som jo hører til blandt verdens største, og hvor man bygger skibe på mange hundrede tusinde tons. Havde man fra banens side været noget mere aktiv og forudseende kunne værftets transportbehov nok have været medvirkende til, at OKMJ ikke var blevet nedlagt. I perioder har man på Dræby station haft store leverancer af bl.a. dele til kraner. Det har været på tale at lægge et sidespor ud til Munkebo, sågar at omlægge banen, så den kom til at gå nord om Kertinge Nor. Hvis man havde fået denne idé ført ud i livet, havde man skaffet gode transportmuligheder for arbejdskraften til og fra værftet, hvilket igen havde givet banen et godt aktiv - men sådan skulle det jo desværre ikke gå. Munkebo sogn er i øvrigt noget mere bakket end de områder banen hidtil har passeret. Her ligger Nordfyns højeste punkt på 58 m. Det lyder ikke af meget, men da det omkringliggende land er ret så fladt, har man fra bakken en glimrende udsigt over Odense Fjord, Kertinge og den smalle Kerteminde Fjord. Oprindelig var Munkebo et samfund med små 400 indbyggere, men efter at værftet er kommet til, er befolkningstallet mangedoblet, og den oprindelige by er udvidet med et stort villakvarter. At det er store tal, det drejer sig om ses af, at Munkebos indbyggertal er blevet større end Kertemindes. Bare banen havde kendt sin besøgelsestid. Vi vender tilbage til Dræby station. Denne ligger ca. 1,5 km væk fra den lille landsby, den har fået navn efter. Når vi ruller ind på stationen bemærkes sidesporet med skifte i begge ender og nærmest ved stationen havde man et stikspor med en enderampe. Der havde også været et andet sidespor, der udgik fra skiftet i sidesporets østre ende og som gik op bag stationsbygningen, men da jeg denne gang kiggede efter, var det pillet op. Har bagtanken med dette spor engang været en påtænkt forbindelse med værftet? Igen af hensyn til sukkerroetransporterne var også her ved sidesporet anlagt en rampe magen til dem, vi hidtil har mødt. Hovedbygningen ligner dem, vi hidtil har set næsten til forveksling: røde sten og skifertag og øverst beboelse og de sædvanlige klippede træer. Alle stationer vi kommer til på turen er "kone-stationer" med undtagelse af Kerteminde og Martofte - spares, hvor der spares kunne. Også her er der et udhus opført af de samme materialer som hovedbygningen. Varehuset er opført af træ og har port i begge sider, henholdsvis mod spor og på "landsiden", men bygningen har ingen vinduer bortset fra et par mindre ruder højt oppe i gavlene. Foran begge porte er opført en trærampe så både ind- og udlæsning af gods lettes. Lige overfor varehuset står vognkassen fra en af banens J-vogne - nummeret kunne ikke læses - uden tvivl til brug for banetjenesten. Et mindre træskur er opført i forlængelse af vognkassen som garage for en trolje - der gik i hvert fald spor ud fra skuret, vinkelret på hovedsporet. Her er i lighed med det, jeg har set på de øvrige stationer nydeligt og velholdt og desuden er ballasten og gruset langs med og bag ved stationen revet nydeligt. Intet ukrudt får en chance for at spolere det pæne og velholdte indtryk. Der er stået fire passagerer af, og de spejder ud ad landevejen i håbet om snart at blive afhentet"

 

Dræbys første stationsmester var Peder Antonius Kristiansen Been f. 27/3-1854 i Lumby

 

Dræby station blev solgt for 100.000 kr. til forpagter Ingvard Brorsen Nielsen (tinglyst 21/6-1969)

 

Dræby station set fra banesiden i 2009 (Foto: srk 17/10-2009)

 

Dræby station lå i km 10,0 fra Odense.

Tilfældigt - og noget heldigt - kom

stationen til at ligge Munkebovej 10,

og den gamle banesten kunne gen-

bruges som husnummer (Foto: srk

17/10-2009)


Dræby sporplan

Næste stop: TRELLERUP


til oversigtskortet