Forrige

Næste

Km 6,5 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Bullerup vist på ældre kort (1:20.000)

 

Bullerup holdeplads set mod Agedrup/Martofte. På perronen ses de to betjeningsstandere til bomspillene. Først i 1960'erne afløstes bommene ved Lunden af blinklyssignaler (Foto: Ib V. Andersen 1957)

 

Bullerup trinbræt ændrede status til billetsalgssted med sidespor i 1907, og der opførtes en mindre ekspeditionsbygning

 

Bullerup holdeplads og nærmeste omegn set fra luften 1948. Vejen til venstre er den nuværende "Lunden" (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bullerup holdeplads (ved pilen) med banen set mod Seden/Odense. Den krydsende vej er landevejen Odense-Kerteminde. Overkørslen blev sikret med baneled i 1907 efter flere alvorlige sammenstød (Ophav: Sylvest Jensen, 1956)

 

Bullerup - den bevogtede overkørsel ved Lunden set mod nord som den så ud i 1956. Holdepladsen lå til højre lige uden for billedet, og hvorfra bommene blev betjent (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bullerup holdeplads set fra en lidt anden vinkel i 1956 mod Agedrup/Martofte. Grusgravsporet med henstillede godsvogne ses til højre. KLIK HER  for at se billedet i en højere opløsning (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bullerup holdeplads med plantog (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)

 

Bullerup holdeplads med sidesporet til en nedlagt grusgrav. Senest blev sidesporet anvendt til henstilling af faldefærdige godsvogne (Foto: J.G. 20/3-1966)

 

Bullerup holdeplads og overkørsel 203 med blinklyssignaler. Få år tidligere var her håndbetjente bomme. Ved læssesporet ses roerampen og lige foran den udgår grusgravsporet mod højre. Set mod Agedrup/Martofte (Foto: Ulf Holtrup april 1964)

 

Bullerup holdeplads - desværre på stor afstand men i farve anno 1956 (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bullerup holdeplads set fra luften 1954. Det lange sidespor ses med henstillede godsvogne. Stationen lå, hvor Kærhaven 2, Bullerup, 5320 Agedrup ligger i dag

 

Bullerup Holdeplads' grundplan. Alle mål i meter. Hovedbygningen var ligesom de andre bygget af røde sten. Med en  grundflade på 61 m² var den mindre end de andre stationer. Sadeltaget, der var belagt med røde, smårillede tagsten, havde tagryg parallelt med sporet og lå på langs af huset. Tagetagen var meget mindre rummelig og havde ingen kviste, kun små vinduer i gavlene. Huset var uden pynt og dikkedarer, bortset fra en enkelt frise af lodretstillede mursten under vindueshøjde. Der var dog lukket gård og muret udhus, men gården var kun på 20 m² og udhuset ca. 17,6 m², så det  var en udpræget miniudgave af faciliteterne ved de "rigtige" landstationer, og udhuset havde kun tagpap - ikke skifer (Ophav: Ulf Holtrup, Signalposten 1992)

 

Bullerup Holdeplads er ofte omtalt i de gamle aviser ikke mindst på grund af flere alvorlige sammenstød hvor landevejen Odense-Kerteminde krydsede banen:

 

Det stod i avisen for 116 år siden:

Fyens Stiftstidende den 6. jun. 1901

>> Ulykkestilfælde paa Kjertemindebanen.

Da Toget fra Kjerteminde, som ankommer til Odense Kl. 4,20 Efterm., igaar kom i Nærheden af Bullerup Stoppeplads, hvor Landevejen fra Kjerteminde til Odense skjærer Banelinien, kom en Cyklist paa Landevejen ad Odense til.

Lokomotivføreren gav de reglementerede Signaler for Stoppepladsen, og da han mene, at Cyklisten ikke vilde standse, og der var Fare for Sammenstød, gav han Nødsignal og brugte samtidig Bremsen af al Kraft, ligesom Bremsen i Pakvognen ogsaa blev benyttet med Kraft, men da Cyklisten ikke vilde standse, var et Sammenstød uundgaaeligt. Lokomotivet greb Rytteren og slyngede Cyklen ud paa Landevejen; det gik over Manden, der blev slæbt med ca. 100 Alen, før Toget blev standset. Da han blev trukken frem, var han død, han var kjørt midt over og den ene haand kjørt af, saa den kun hang med nogle Sener.

Af de hos ham fundne Papirer fremgaaer, at hans Navn var Rasmussen og at han var Røgter eller Fodermester paa Herregaarden Brolykke.

Forulykkede saa ud til at være imellem 30 og 40 Aar.

Liget blev ført med Toget til Odense, hvor det blev overgivet til Politiet <<

 

Det stod i avisen for 113 år siden:

Fyens Stiftstidende den 4. nov. 1904

>> Et Kjøretøj overkjørt paa Kjertemindebanen.

Da Toget, som afgaaer fra Odense Kl. 1 Eftermiddag, igaar kom i Nærheden af Bullerup Stoppeplads opdagede - efter hvad der skrives til os - Lokomotivføreren pludseligt et Kjøretøj i fuld Fart paa Vejen omtrent lige foran Toget.

Der blev strax bremset af fuld Kraft og gjort Alt for at standse Toget, men det var paa saa nært Hold, at et Sammenstød var uundgaaeligt. Som Toget naaede Landevejen, kom ogsaa Kjøretøjet, til Banelinien.

Maskinens Kofanger kastede Hestene til hver Side af Toget og slæbte dem et Stykke med, indtil Seletøjet sprængtes. Den ene Hest fik Bugen oprevet og døde strax efter, medens den anden fik begge Bagbenene kjørte over i Koderne og døde nogle Minutter efter.

Vognen blev fuldstændig splintret, og blandt Stumperne af Vognen fandtes Kusken som man havde ventet ogsaa var dræbt. Til de Tilstedekomnes Forbavselse kunde han imidlertid ved Hjælp staa op og baade gaa og tale, men var naturligvis meget forslaaet; blandt Andet havde han et stort Hul i Baghovedet og flere Skrammer i Ansigtet. Han blev kjørt til sit i Nærheden værende Hjem, men da han kom til Ro tabte han Bevidstheden, som ikke var vendt tilbage endnu ved Aftenstid igaar.

Kjøretøjet tilhørte Gaardejer Johs. Mailand i Bullerup. Karlen var fra Jylland og havde tiltraadt Tjenesten 1. November.

Om det var for Lokomotivfløjten, da der blev givet Signal for Stoppepladsen, eller maaske af en anden Grund, at Hestene vare blevne bange, vides ikke, men de havde fuldstændig taget Magten fra Kusken og derved skete Ulykken.

- Fra anden Side meddeles os idag, at Kusken nu har det bedre <<

 

I 1907 blev den farlige, ubevogtede overkørsel endelig forsynet med led.

Der kunne dog også være omtalt mere muntre episoder fra Bullerup:

 

Det stod i avisen for 113 år siden:

Aarhuus Stiftstidende den 20. jan. 1904

>> Da de skulde med Toget fra Bullerup.

Bullerup Holdeplads paa Kertemindebanen bestaar kun af et aabent Lysthus med 4 Baase og en Mast med en Signalvinge, som Folk stiller, naar de skal med Toget. Forleden kom - fortæller 'Fyens Tidende' - en Mand, der skulde med Toget herfra og, velbevandret i Kunnen, stillede han Signalvingen paa 'Stop' og satte sig saa i Ro og Mag i en af Baasene med sin Pibe.

Noget senere kom en anden Mand, der ogsaa skulde med, og han, der ikke var særlig indviet i den ædle Signaleringskunst, men havde hørt, at man blot skulle stille paa Signalvingen, naar man vilde med, gjorde dette og stillede dermed Vingen tilbage igen, hvorefter ogsaa han satte sig til Ro i en anden Baas.

Et Øjeblik efter kom Toget og kørte - forbi i fuld Fart til stor Forbløffelse for dem begge, som hver for sig mente at have gjort sit bedste for at faa Toget standset. 

Odenseturen blev i den Anledning opsat til en anden Dag <<

 

Det stod i avisen for 111 år siden:

Fyens Stiftstidende den 10. sep. 1906

>> I Eftermiddags ved 1¾ Tiden kjørte paa Grund af fejlt Sporskifte et Fiskeextratog fra Kjerteminde ved Bullerup mod et Arbejdstog, der holdt i den daværende Grusgrav.

Fyrbøderen paa Extratoget blev klemt en del, men skal heldigvis ikke have lidt større Overlast. Iøvrigt kom ingen Mennesker tilskade.

Begge Lokomotiver og en del øvrigt Vognmateriel ramponeredes.

Baneliniens Farbarhed berøres ikke af Uheldet  <<

 

Og mere om samme uheld næste dag:

 

Det stod i avisen for 111 år siden:

Fyens Stiftstidende den 11. sep. 1906

>> Sammenstødet ved Bullerup.

Et uhyggeligt Øjeblik. - Sluppen med Livet.

Som meddelt i de fleste Exemplarer af Gaarsnummeret, har der igaar Eftermiddags ved 1¾-Tiden fundet et Togsammenstød Sted ved Bullerup.

Paa nævnte Tidspunkt holdt der i Grusgraven ved Bullerup et Arbejdstog - der gruses fortiden paa Kjertemindebanen - og det var mellem dette og et Extratog, at Sammenstødet fandt Sted.

Extratoget kom fra Kjerteminde og bestod foruden af Lokomotivet kun af 4 Vogne, nemlig 2 Godsvogne med Sild og 2 Petroleumstankvogne. Det skulde ikke standse undervejs, men tilbagelægge Vejen fra Kjerteminde til Odense paa 35 Minutter, og kjørte altsaa med temmelig stærk Fart. Paa Lokomotivet befandt sig Extrafyrbøderne Larsen (Fører) og Hansen af Odense, medens den bageste Tankvogns Bremse betjentes af en Konduktør.

Ved Bullerup, hvor Signalet stod paa "fri Bane", var der imidlertid skeet forkert Sporskifte, og Følgen blev, at Extratoget foer ned i Grusgraven mod det der holdende Tog. Trods Kontradamp og Bremsning var det umuligt at standse paa det korte nedadskraanende Sidespor, men heldigvis lykkedes det at formindske Farten betydeligt.

Grustoget bestod af et Lokomotiv og 5 Vogne. Det var kjørt baglæns ned i Graven saaledes, at Lokomotivet, der stod bremset, vendte "Næsen" mod Extratoget.

Ved det kraftige Sammenstød bleve begge Lokomotiverne stærkt beskadigede og indfiltrede i hinanden, dog uden at vælte. Grustogsmaskinen kastedes ud af Sporet, og den forreste Grusvogn klemtes ind under den følgende Vogn, der stod helt op over dem. Begge disse to Vogne skubbedes delvis ud af Sporet og trykkedes op i Grustogslokomotivet, hvis Førerhus ødelagdes ganske, idet det klemtes fladt helt ind mod Kjedlen. Dette Lokomotiv saae i det Hele frygteligt medtaget ud.

Begge Lokomotiver mistede alle deres Buffer, og Ekstratogets Maskine flød med Sild. De to Fiskevogne fik nemlig Endefladerne slaaede delvis ind. - Derimod toge de 2 Tankvogne ingen Skade.

Grustogets Maskine førtes af Lokomotivfører Mortensen, Odense, der imidlertid var staaet af for at smøre Maskinen. Paa denne befandt sig en 16-aarig Maskinlærling Otto Jørgensen, Odense, men paa Advarselsraabene sprang han ud i Grusgraven, hvor der forøvrigt var en del, ikke dybt Vand (¾ Alen), og kom tilside, saaledes at han bjergede Livet.

Fyrbøderne Larsen og Hansen forbleve paa deres Pladser i Sammenstødsøjeblikket. Heldigvis gik det ikke denne Maskines Førerhus paa samme Maade som Grustogets, da de 2 Mænd jo saa vilde være blevne dræbte paa Stedet. Ved Stødet bleve de en del forslaaede, men dog ikke mere end, at de kunde fortsætte deres Tjeneste.

Lokomotivfører Mortensen fik gravet sig ind til sin Maskine og fik Ilden raget ud af den, og ved Haandkraft af alle de Tilstedeværende - der var ca. 15 med Grusarbejdet Beskjeftigede i Graven - lykkedes det at faae Extratogets 4 Vogne bragte op af Grusgraven, hvorefter man fik de to Maskiner løste fra hinanden, Extratogets Maskine indkom derpaa ved 5-Tiden til Odense og hentede Assistance fra Sydfyenske Jernbaners Værksteder, medens de 4 Vogne førtes hertil med det følgende ordinære Tog fra Kjerteminde.

Efter en del "Amputationer" og et ihærdigt Arbejde klargjordes Grustogets Maskine saavidt, at den iaftes Kl. 8 kunde føres til Odense. Her er der strax taget fat paa at reparere den, hvilket Arbejde vil tage en del Tid. Forøvrigt er i Virkeligheden denne Maskine ikke saa medtaget som Extratogets Maskine, idet det her er de kostbarere Dele - selve Lokomotivvognen, hvorpaa Overdelen hviler - der har taget Skade.

De to Grusvogne, der vare i høj Grad "masede" og maa helt ombygges, staa endnu ude i Grusgraven ved Bullerup - afstivede i deres ureglementerede Stilling ved Planker etc.

Paa Statsbanernes Terrain her vare igaar hidkaldte Fiskere fra Kjerteminde ifærd med at omlade Silden fra de to beskadigede Godsvogne i andre Vogne og tildels i andre Kasser. De ramponerede Vogne vare en Statsbanevogn (forrest i Extratoget) og en tydsk Godsvogn, hvilken sidste foruden sine andre Beskadigelser havde faaet en Buffer revet af. - Fiskene vare afsendte af forskjellige Fiskehandlere i Kjerteminde og skulde til Egernførde.

Sammenstødet skete som sagt ved fejl Sporskifte. - Da der kun var eet Spor fra Hovedsporet ned i Grusgraven, har man formodentlig glemt at stille Sporskiftet tilbage, efterat Arbejdstoget er kjørt ned i Graven <<

 

Banens grusgrav i Bullerup indeholdt andet end grus og blev genstand for Nationalmuseets interesse:

 

Det stod i avisen for 111 år siden:

Fyens Stiftstidende den 17. okt. 1906

>> Under Udgravning i Kjertemindebanens Grusgrav ved Bullerup synes man at være stødt paa en Begravelsesplads fra Oldtiden - vistnok fra de nærmeste Aarhundreder efter Christi Fødsel.

Bl. A. udgravedes - desværre i søndret Tilstand - 2 Urner, der tilsendtes Nationalmuseet. Den nederste Del af den ene Urne var bevaret og indeholdt en del brændte Ben, et Jernspænde, en Broncefibula, en lille ufuldstændig Broncering m.m. - I den anden Urne fandtes Stykker af et lille Drikkekar paa høj Fod. I dettes Bund laa en Stump forruste Jernblik og en vandklar Glasperle. I øvrigt fandtes mellem Skaarene og de brændte Ben en Broncefibula, en lille Perle m.m. samt Brudstykker af Jern og Bronce.

Nationalmuseet har med Tak modtaget Fundet og sendt et Pengebeløb til Fordeling til Finderne. - Museet, der har erklæret, at Urnernes Indhold har en del Interesse, har dernæst ladet den ommeldte Plads i Bullerup undersøge ved en særlig Udsending <<

 

Det stod i avisen for 91 år siden:

Fyens Stiftstidende den 15. feb. 1926

>> "Fastelavnskørsel" paa Kerteminde-banen.

I Fredags, da Toget, der gaar herfra (Kerteminde) ved 8½-Tiden om Formiddagen, naaede Bullerup, skulde der kobles en Godsvogn til. Togføreren havde imidlertid ikke underrettet Lokomotivføreren herom. Togbetjenten var gaaet over til Vognen for at koble den til og Togføreren var staaet af Toget for at erkyndige sig om at alt var i Orden. Han gav Signal til at køre hen til Godsvognen, men Toget futtede afsted til Seden. Tilbage i Bullerup stod Togføreren og Togbetjenten. Efter Ankomsten til Seden maatte Toget køre tilbage til Bullerup for at medtage det glemte Togpersonale og Vognen. Tilskuerne paa Bullerup Station bemærkede spydigt, at det var noget tidligt, Kertemindebanen kørte Fastelavnskørsel <<

 

Det stod i avisen for 55 år siden:

Fyens Stiftstidende den 7. aug. 1962

>> Togene maa standse, mens bommene i Bullerup sænkes.

Ejendommelig ordning ophører til efteraaret, naar der sættes lyssignaler i drift.

Det sidste bomsæt, der findes paa privatbanestrækningen Odense-Kerteminde-Martofte, forsvinder nu til fordel for syv blinklys med tilhørende klokker. De findes i Bullerup, hvor den gennemgaaende trafik er blevet stærkt formindsket, siden den nye Odense-Kerteminde Landevej er taget i brug.

Arbejdet med opsætningen af de mange blinklys er begyndt, men det ventes, at anlægget først er færdig til 1. oktober. Indtil da maa togpersonalet og personalet paa Bullerup Station betjene bommene, og det giver en del ekstra arbejde det meste af døgnet.

Indtil for to aar siden maatte den samme mand paa Bullerup Station være til raadighed fra kl. 5,15 om morgenen til det sidste tog en halv time før midnat. Saa etablerede man en nyordning, der forekommer temmelig usandsynlig, men ikke desto mindre rigtig: I tidsrummet fra kl. 18 til 23,20 skal hævning og sænkning af bommene i Bullerup foretages af togpersonalet. Det vil sige, at togene maa standse umiddelbart før overskæringen i Bullerup og sende en mand ud for at hejse bommene ned.

Naar toget saa er passeret, skal den samme mand hæve bommene. I dagtimerne varetages funktionen fra stationen, men dette bortfalder helt, naar lyssignalet til efteraaret sættes i drift.

Gode erfaringer.

Det kan diskuteres til dommedag, hvad der er mest sikkert for trafikanterne: Bommene eller lyssignaler ledsaget af en kraftig klokkeringning, men det er selvfølgelig en stor lettelse for den daglige drift af banen, at man i fremtiden ikke skal bekymre sig om bommene. I Kerteminde havde man indtil for et aars tid siden ledvogterbetjening af fire overskæringer, men ogsaa her er der indført lyssignaler og klokkeringning. Og det har hidtil fungeret tilfredsstillende.

- Bullerup Station betragtes som et betjent trinbræt, oplyser kasserer Chr. Hansen, Odense-Kerteminde-Martoftebanen. Den er oprindelig oprettet af hensyn til bombetjeningen, som nu bortfalder. Ifølge den nye tjenestetidsordning skal personalet have 11 timers samlet hviletid, og det kunne vi ikke yde, hvis togpersonalet ikke paatog sig bombetjeningen om aftenen. Men nu kommer der altsaa lyssignaler, og de ca. 30.000 kr. det koster, betales af vejfonden <<

 

 

PÅ TUR MED OKMJ

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Bullerup: 

"Vi forlader Seden station og fortsætter fremefter stadig i nordøstlig retning og kommer efterhånden ind i Agedrup sogn. Vi kører igennem et helt fladt og ensformigt landskab. Ud fra en landmands synspunkt et ideelt område. Flade jorder og sikkert meget frugtbart. Men vi kommer efterhånden til næste holdested i km 6,5, Bullerup station. Nu hvor banen er lukket, kan jeg godt indrømme, at for min skyld holdt vi her "ret længe". Her er sidespor med skifte i begge ender. Der er endnu et skifte, hvorfra der udgik et sidespor til en ikke længere i brug værende grusgrav. Er grusgraven tømt? Men årsagen til det lidt ekstraordinære ophold var faktisk dette sidespor skyld i. Her holdt en lang række udrangerede godsvogne i en ynkelig forfatning. Hvordan man uden uheld har fået disse "vrag" transporteret herud er lidt af en gåde. Det er sikkert noget af et under, at de ikke er faldet helt fra hinanden under transporten hertil. Men det kan da være en trøst, at banen her på falderebet ejede godsvogne i god stand. Det er vogne, banen har fået i erstatning af DSB, for det kan vist ikke skjules, at banens vogne havde lidt svært ved at stå for mosten, når "storebror" rangerede med disse vogne i Odense. For øvrigt bemærkede jeg flere godsvogne på turen, særlig i Kerteminde, man havde været nødt til at forstærke. Flere af disse vogne så nu ikke alt for godt ud. Det var særligt undervognen, man havde taget sig kærligt af. Selve stationen er ret lille, men også her opført af røde mursten. Også her er der udhus, adskilt fra hovedbygningen med en mur, og opført af de samme materialer som  "hovedbygningen". Der er også et varehus af træ af nogenlunde samme konstruktion og farve som i Seden. Både hovedbygning og udhus har grønne farver, og taget på hovedbygningen er lagt med røde teglsten, noget der ellers ikke ses på andre stationer. Her er ikke noget armsignal, men derimod et lyssignal som kan betjenes af de rejsende, som ved at tænde et elektrisk lys kan give tegn til, at toget skal stoppe. Signalet er ret højt, og ender i en cirkelrund plade, hvori det elektriske lys er anbragt. Her virker meget øde og tomt. Det viser sig da også, at Bullerup gennem flere år har ligget i nederste ende både med hensyn til persontrafik såvel som når det drejede sig om afsendelse og modtagelse af gods"

 

Bullerups første ekspeditrice (1907) var Caroline Mathilde Carlsen Thode f. 11/2-1888 i Køng gift med banearbejder Søren Marius Kristensen Sørensen f. 10/12-1881 i Vigerslev på Nordfyn

 

Bullerup station blev sammen med Seden og Agedrup solgt samlet for 390.000 kr. til den daværende Fjordager Kommune med skødedato 15/8-1968. Senere blev Bullerup station solgt for 29.385 kr. til murermester Finn Jensen (tinglyst 28/2-1969) 

 

Bullerup. På billedet ses, hvad der er tilbage af stationsbygningen i 2009. Efter banens lukning blev bygningen overtaget af en murermester, der resolut rev tagetagen ned og forsynede den med fladt tag. Nyt indgangsparti og vinduer er det også blevet til. I dag fungerer bygningen som anneks til et større parcelhus til venstre. Som det ses, er stationsskiltet bevaret. Dog flyttet om på gavlsiden (Foto: srk 17/10-2009)

 

Bullerup. Den nuværende ejer viser fundamentet fra det udhus, der lå til højre for stationen (set fra banesiden). Udhus og station var forbundet med en mur af røde mursten, som udhus og stationsbygningen også var opført af. Muren ses stadig (set fra haven mod banesiden) (Foto: srk 17/10-2009)


Bullerup sporplan

Næste stop: AGEDRUP


til oversigtskortet