OKMJ

OKMJ

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

1900-1966

Selv om banen falder lidt udenfor emnet "jernbanenostalgi omkring Nyborg", har jeg alligevel valgt at bringe en artikel med billeder og sporplaner fra OKMJ, da flere medlemmer af OZ2NYB (radioamatørklubben i Nyborg) er bosiddende i Kerteminde-området

KLIK HER for at se hele strækningen på gamle kort

KLIK HER for at se sporplaner for alle stationer/trinbræt

KLIK HER for at se køreplaner for OKMJ

SE VIDEO med OKMJ (kræver Windows Media Player)

KLIK HER for at se hvad der er tilbage af OKMJ 2009

Kort der viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Var banen ført nord om Kertinge Nor, kunne den have været et attraktivt transportmiddel til Lindøværftet, og banen kunne måske have overlevet som nærbane til Odense.

KLIK PÅ KORTET FOR AT SPRINGE TIL DET ØNSKEDE STED, HVIS DU IKKE VIL TAGE HELE TUREN

Fyn er det område i landet, hvor jernbanerne har ligget tættest. Dog har der aldrig været jernbane fra Nyborg til Kerteminde. Jeg har heller ikke fundet kilder omhandlende et sådant projekt, mærkeligt nok.

Amandas by var dog ikke helt uden skinneforbindelse til omverdenen. Allerede den 5. april 1900 åbnede OKDJ (Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane). Det var først efter banen blev forlænget til Martofte den 26. februar 1914, at den blev benævnt OKMJ. Banen blev nedlagt den 31. marts 1966. Alligevel er der stadig mange rester at finde. I Odense har kommunen for mange år siden anlagt en kombineret gang- og cykelsti fra Grønlandsgade til Vollsmose. Der er endda lavet broer for denne sti ved Risingsvej og Ejbygade, hvilket der ikke var i banens tid.

BANENS FØDSEL

Ønsket om en jernbane til Kerteminde fremkom allerede i 1874. Det var dengang hensigten, at banen skulle udgå enten fra Marslev eller Langeskov, senere foretrak man Ullerslev som udgangspunkt, og i Lov af 8. maj 1894 optoges en jernbane fra Kerteminde havn enten til Odense eller til Ullerslev station, eventuelt forlænget fra Kerteminde til Dalby. Indflydelsen fra Odense bys side blev imidlertid afgørende for banens retningslinie, således at der under 6. maj 1896 udfærdiges eneretsbevilling på anlæg og drift af en jernbane fra Kerteminde Havn til Odense, hvilken bevilling under 22. april 1897 udvidedes til også at omfatte en jernbane fra Kerteminde til Dalby.

Anlægsarbejdet, der blev påbegyndt i foråret 1898, medførte en udgift på 1.509.600 kr. Det oprindeligt indkøbte materiel - 2 lokomotiver og 29 vogne, hvoraf 24 godsvogne - måtte allerede i 2. driftsår forøges med 1 lokomotiv, 3 person- og 10 godsvogne. Udvidelsen betaltes af driftsoverskudet. Den 4. april 1900 fandt en festlig indvielse sted med deltagelse af bl.a. kgl. kommissarius, stiftsamtmand Jonquires, og dagen efter påbegyndtes driften af den 31,64 km lange bane med 4 tog dagligt i hver retning. Til formand for direktionen for Odense-Kerteminde-Dalby Jernbaneselskab valgtes sagfører C. Knudsen, Odense og som driftsbestyrer udnævntes driftsbestyrer ved Nordfynske Jernbane C. Fauerholdt, mens banen fra 1. oktober 1903 havde driftsbestyrer fælles med Sydfynske Jernbaner.

I driftsåret 1900-01 udgjorde indtægten 145.932 kr. og udgiften 75.269 kr. For 1901-02 var beløbene 140.440 kr. og 71.085 kr. og for 1912-13: 245.467 kr. og 155.392 kr. Den 26. februar 1914 åbnedes strækningen Dalby-Martofte, og regnskabet omfatter herefter også denne. I 1914-15 var indtægts- og udgiftsbeløbene henholdsvis 277.195 kr. og 178.141 kr. i 1920-21: 780.806 kr. og 715.663 kr. og i 1933-34: 347.369 kr. og 312.032 kr. I udbytte er for årene 1901-13 udbetalt 2-3½ pct., for 1913-26: 3½ pct. og for 1926-28: 2 pct. indtil 1925 er til nyanlæg m.v. anvendt ca. 410.000 kr. og samtidig henlagt ca. ½ mio. kr. I 1953-54 var driftsresultatet -198.068 kr. I banens sidste år 1965-66 var resultatet -1.133.614 kr.

BANENS ENDELIGT

Selv om banens personale gjorde en stor indsats i 50'erne og 60'erne, lykkedes det ikke ledelsen at bevare banen. Dødsdommen blev afsagt på en generalforsamling i Odense den 30/9-1964. Alle landkommunerne plus staten stemte for nedlægning. Odense Kommune undlod at stemme, og Kerteminde Kommune stemte imod. Et forslag fra kreditforeningsdirektør Aage Jensen, Odense der gik ud på at omlægge Kertemindebanen til nord om Kertinge Nor i stedet for syd om, hvorved banens længde og køretider kunne reduceres, og desuden kunne Lindøværftet ved Munkebo betjenes,

faldt ikke i god jord. Specielt Odense Amtsråd var meget lidt fremsynet. Den 31. marts 1966 befarede sidste ordinære tog banen, der nåede at blive 66 år.

BILLEDER AF BANEN FRA ODENSE TIL MARTOFTE

Odense

Odense banegård med henvisning til Kerteminde-toget. Ukendt årstal og fotograf

Odense banegård. OKMJ Me rangerer med C 8 og BE 12 set fra den østlige ende af perron 4 (Foto: Guldbæk 15/5-64)

Odense. Normalt kørte OKMJ med motortog, men i forbindelse med roehøsten blev de gamle damplokomotiver fyret op. De sidste roetog kørte i 1964, da sukkerfabrikken i Odense fremover kun ville modtage roer pr. lastbil. Billedet er taget i 1963 mod Odense, hvor Risingsvej senere kom til at krydse banen - mellem skorstenen, der nu er væk, og beboelsesejendommen - og hvor der i dag er opført en stibro for cyklister og gående ad den gamle banestrækning også kaldet Kerteminde-stien (Foto: Arne Kirkeby 1963)

Odense. Sådan så stedet ud i 1966, hvor Ejbygade senere kom til at krydse banen (Foto: Stadsarkivet)