Knudshoved-banen

- Opdateret 7/11-2017  

Vidste du, der har været jernbane helt ud til Slipshavn via Knudshoved, og at begge stationsbygninger findes endnu? Sporet fra Knudshoved til Slipshavn blev nedlagt allerede i 1905 og banen til Knudshoved blev nedlagt i 1956 i forbindelse med anlæg af motorvejen til færgehavnen. Herunder kan du læse mere om banen, som jeg har fundet i forskellig jernbanelitteratur samt en status over, hvad der er tilbage af banen. Der er tilføjet flere billeder nov. 2017, og siden er nu delt op i tre afsnit for at optimere visningen 

 

Oversigtskort over banestrækningen Nyborg H-Knudshoved-Slipshavn, der udelukkende blev anlagt til brug under isvintre, således færgerne kunne anløbe Slipshavn eller Knudshoved og de rejsende transporteres videre med tog, når fjorden frøs til. Banen var driftsklar allerede i 1883. Noget senere blev trinbrættet "Skærven" oprettet til brug for de specielle badetog, der udgik fra Odense om søndagen i badesæsonen

 

Nyborg-maleren Georg Nielsen (1918-2002) har her gengivet Knudshoved med jernbanen, som den så ud i 1951. En jernbanefærge er også foreviget (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv) 

 

Det stod i avisen for 135 år siden:

Jyllandsposten den 14. aug. 1882

>> Jordarbeidet paa Nyborg-Knudshoved-Slipshavn-Banen er nu, ifølge 'Nyborg Avis' paabegyndt. Banen udgaaer fra et Punkt paa Nyborg-Odense-Banen, c. 1200 Fod Nord for denne Banes Overskjæring med Knudshovedveien, løber derpaa i en concav Bue i sydøstlig Retning over Byens private Jorder, overskjærer Knudshovedveien c. 2000 Fod Sønden for Markmandens Huus (Aaledhuset) og fortsætter sin Vei i østlig Retning, til den atter møder Knudshovedveien, og løber da langs med og lige Sydvest for denne Vei i sydøstlig Retning til Knudshoved. Her svinger Banen da imod Syd, indtil den i vestlig Retning følger Kysten til Slipshavn, hvor den ender paa Slipshavns Havneplads <<

(En Fod er ca. 30 cm)

 

 

På det gamle kort fra 1883 ses banens forløb til Slipshavn. Bemærk at nord er omtrent nedad.

 

Tre måneder senere kunne man læse mere om baneprojektet i samme avis:

Jyllandsposten den 8. nov. 1882
>> Nyborg-Knudshoved-Slipshavn Jærnbane nærmer sig i Følge 'Nyborg Avis' nu snart sin Fuldførelse, saa at man med Sikkerhed kan vente, at Banestrækningen i en eventuel haard Vinter i Aar vil kunne tages i Brug, hvis Forholdene skulde gjøre det ønskeligt. Der er paa Banen ikke mange Vanskeligheder at overvinde, men der har jo ogsaa været arbejdet paa den i ca 2½ Maaned. Jordarbejdet til Knudshoved er fuldført samt Sporet lagt til samme Sted paa ca. 1000 Fod nær. Mellem Knudshoved og Slipshavn arbejdes der nu med Kraft; Jordarbejdet, som paa dette en Fjerdingsvej lange Stykke bestaar af en Dæmning paa 3-5 Fods højde, er ført ud paa den halve Længde, og forskellige Rørledninger og en Stenkiste ere blevne opførte <<

(En Fjerdingvej er en gammel måleenhed, der angiver ¼ mil = 1,883 km)

 

Maleri med det tidligere Knudshoved-fyr. I dag er der forsvundet så meget af bakken, at fundamentet ligger nede i vandkanten. Ukendt kunstner

 

Knudshoved omkring 1899 set fra vest med stationsbygningen til venstre og remisen til højre. Det tidligere fyr ses også. Det nuværende fyrtårn er fra 1948 og noget højere. Til gengæld er fyrbakken blevet mindre. Sporet fortsætter mod Slipshavn (Foto: Emil Stæhr, Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum) KLIK HER for at se billedet i en højere opløsning

 

Stationsbygningen på Knudshoved. Den står der endnu kun lidt ændret. Foran drengene ses perronen af træ. Den forsvandt under krigen 1914-18 (Foto fra Palle Laurings erindringer ”To verdner” fra 1989 og er taget af hans far, der var lærer og arrangerede feriekoloni for københavnske skoledrenge på stedet gennem flere somre)

 

Cirka 100 drenge på stationens perron, senest 1914. Til venstre stationsbygningen, længere tilbage opsynsmandens bolig. (Foto fra Palle Laurings bog ”Nyborg-somre. På feriekoloni 1912-29” fra 1986)

 

                   

Sporplaner over Knudshoved. Klik på de enkelte kort for at se forstørrelse

 

Knudshoved-banen (uddrag af ”Signalposten” nr. 3/87)

Anlægget af Knudshoved-banen var en del af det store projekt til etablering af dampfærgefart over Storebælt, hvor dampfærgesejladsen påbegyndtes den 1/12-1883. Tanken var den, at banen skulle kunne benyttes i isvintre, hvor færgefart ikke var mulig mellem de to overfartsbyer, Korsør og Nyborg, og hvor trafikken som tidligere måtte foregå via Knudshoved/Slipshavn enten ved sejlads med isbryder eller ved brug af isbåde. Jernbanebefordring af de rejsende så nær overfartsstedet som muligt var da en nødvendighed for at opnå en rimelig afvikling af trafikken.

Bygningen af Knudshoved-banen blev overdraget entreprenørfirmaet A.P. Gunnarsson og Heinrich Hoffmann i henhold til kontrakt afsluttet i juli 1882. Iflg. kontrakten skulle banen være færdigbygget senest den 31/12-1882. Banen, der fik en samlet sporlængde på 0,80 mil = 6,026 km og strækningslængde 5,8 km, stod allerede færdig i slutningen af november 1882, og den 23/2-1883 blev der foretaget forskellige prøvefarter. Banens overbygning bestod af brugte skinner lagt på nye sveller, men skinnerne måtte allerede året efter udskiftes, da de var for dårlige. År 1900 bestod overbygningen af 45 lbs. (ca. 20 kg)  jernskinner, der senere igen er udskiftet med 32 og 34 kg skinner med meget korte skinnelængder helt ned til 5,5 m i grusballast. Højst tilladelige akseltryk blev fastsat til 13,5 tons og den maksimale hastighed til 45 km/t. Stærkeste stigning var 7,5 promille og mindste kurveradius 190 m. Efter datiden et relativt svært spor.

På strækningen blev anlagt Knudshoved station (eller rettere holdeplads) samt Slipshavn station (eller holdeplads), hvor banen endte. Knudshoved station var dækket af hovedsignaler, hvorefter en eventuel toggang kunne foregå på normal reglementeret måde. I 1910 blev hovedsignalerne imidlertid fjernet, da den forekommende trafik var så ringe, at toggangen kunne afvikles efter reglerne for havnebanekørsel, der fremover og helt til nedlæggelsen var gældende.

For så vidt angår Knudshoved-banen og de to stationer (holdepladser) blev der truffet den ordning, at de nævnte anlæg blev henlagt under de sjællandske statsbaner, idet dog de jydsk/fyenske statsbaner for de sjællandske statsbaners regning skulle føre tilsyn med strækningen og drage omsorg for vedligeholdelse, snerydning m.v. Ordningen synes måske ved første øjekast lidt ejendommelig, men havde sin forklaring deri, at alle forhold vedr. færgeoverfarten hørte under de sjællandske statsbaner.

Ved Knudshoved station blev som stationsforstander i 1884 ansat løjtnant Charles Henrik Sørensen Løwe f. 18/10-1849 i København, der tidligere havde beklædt andre embeder ved statsbanerne. I det daglige var stationsforstanderen også pålagt at passe fyrtjenesten og signalkanonen (til brug i tåge). Måske dette nødvendiggjorde ansættelsen af en tidligere militær befalingsmand. Løwe passede i mange år sine pligter alene, senere assisteret af en stationskarl og sine to døtre. Stationskarlen kom i øvrigt til skade under udførelsen af sin tjeneste, idet han fik sin ene hånd knust af en dynamitpatron på knaldstationen ved fyret, så ufarligt var dette arbejde ikke. For at udvirke en erstatning gik Løwe til møde med en sagfører i Nyborg, og på hjemvejen fra dette møde omkom Løwe ved en jernbaneulykke i Nyborg på Knudshoved-overkørslen den 30/3-1906, 56 år gammel, hvorefter der ikke blev udnævnt nogen efterfølger i embedet på Knudshoved station.  

 

Det stod i avisen for 111 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 31. mar. 1906

>> En Stationsforstander dræbt.

Overkørt af Toget.

Stationsforstander ved Knudshoved Station, Løjtnant Løwe, er i Aftes bleven overkørt af Toget ved Overkørslen fra Havnegade til Knudshovedvej. Stationsforstanderen fik begge Benene knust; hans Tilstand er meget betænkelig.

(Senere Telegram)

Løwe døde paa Vejen til Hospitalet <<

 

Udover Knudshoved station havde stationsforstander Løwe ansvaret for filialen i Slipshavn, hvor det daglige tilsyn varetoges af lodsoldermand N. Nielsen fra hovedlodsstationen for Storebælt, der dengang fandtes i Slipshavn.  

 

Allerede tre år senere (3/1-1909) skete et nyt og meget større uheld på knaldstationen. Som følge af tæt tåge var en fyrassistent og dennes søn i gang med signalskydning til vejledning for færgerne. Da fyrassistenten antændte et signalskud eksploderede samtidig otte dynamitpatroner, der lå på et bord. Eksplosionen var så voldsom, at alle ruderne i signalstationen knustes og alt inventaret væltede. Assistenten blev stærkt forbrændt og sønnen fik håret svedet og tøjet flænget af. Signalstationen blev helt ødelagt indvendigt. 

 

En efterfølgende undersøgelse viste, at ulykken skyldtes, at de to signalpatroner, som skulle affyres, og som hænger på en vippe, ikke var hejst udenfor, men befandt sig inde i signalhuset, da fyrmesteren affyrede dem ved elektricitet. Ved den derved fremkomne stærke rystelse eksploderede yderligere otte patroner. Fyrmesteren blev en del forbrændt, men genoptog vagten kort tid efter.

Togtrafikken mellem Knudshoved og Slipshavn blev af et yderst ringe omfang, idet Slipshavn i årene efter færgeoverfartens påbegyndelse slet ikke blev benyttet som overfartssted i isperioder. Resultatet blev, at der på strækningen kun løb enkelte inspektionstog og særlige tog til befordring af inventar fra/til Slipshavn station, idet dette lejlighedsvis blev udlånt til andre stationer, bl.a. Strib, der havde brug for mere inventar i forbindelse med afholdelse af eksamen for bl.a. trafikelever.

Efter beslutningen om bygningen af Knudshoved-molen i 1890 (den gamle mole), kom der dog lidt liv på strækningen Knudshoved-Slipshavn. En del af byggematerialerne til molen blev nemlig tilført søværts til Slipshavn hvorfra de blev transporteret til Knudshoved. I den anledning fik entreprenørerne tilladelse til at indlægge en tredje skinne i sporet til brug for tipvognene. Da byggearbejderne ved Knudshoved var færdige, kom de stille dage igen på den lille banestrækning til Slipshavn, banen var åbenlyst helt overflødig, og i 1904 blev det besluttet at nedlægge den. Sidste tog for afhentning af inventar mm. fra stationsbygningerne løb mandag den 13. marts 1905. Det bestod foruden af maskine af to godsvogne, der blev læsset således:

1 vogn til Strib:

1.     Stationens beholdning af opfyringsbrænde

2.     Et rundt bord

3.     4 malede borde

4.     4 bænke

5.     1 stige

6.     1 trappestige

7.     1 vognstige og

8.     25 stole

1 vogn til Fredericia:

1.     De øvrige på inventarregnskabet opførte genstande

2.     Alt i telegrafkontoret værende inventar, såsom skranke, ståpulte, telegrafbord, telegrafapparat og elementer med skab.

3.     2 fritstående closetter med tilbehør

4.     Alle småting såsom blækglas, skrivetøj o.l.

 

De overflødige jernbanearealer blev købt af stamhuset Juelsberg, mens stationsbygningerne blev overtaget af Lodsvæsenet. Knudshoved-banen fik herefter en strækningslængde på 3,91 km.

 

Det stod i avisen for 128 år siden:

11. okt. 1889

>> Anlægsmole ved Knudshoved. Til tilveiebringelse af en Anlægsmole ved Knudshoved til Brug under Isforhold blev forrige Aar bevilget 265.000 Kr. Naar Molen skal gøre den fulde Nytte, vil det dog være nødvendigt at forlænge den udover, hvad den Gang foreslaaet, og Udgiften vil herved blive forøget med 183.000 Kr. som nu søges bevilgede <<

 

Den tidligere Slipshavn station og senere tilbygninger. Der hvor græsset ses, lå tidligere perron og skinner. Billedet er fra 1996, hvor der var åbent hus på Marinehjemmeværnsskolen (Foto: srk 14/9-1996)  

 

           

Sporplaner over Slipshavn. Klik på de enkelte kort for at se forstørrelse

 

Toggangen på Knudshoved-banen fik slet ikke det omfang, som man havde forestillet sig. Antallet af tog var meget lille, næsten udelukkende de små tog fremført af en rangermaskine fra Nyborg, der befordrede mandskab til indsætning og udtagning af isbådene i Knudshoved. Undtagelsesvis kunne der blive tale om små arbejds- og inspektionstog. Det var derfor ikke så mærkeligt, at man, da såvel banen som isbådsstationen skulle forblive i brugbar stand i tilfælde af en isvinter på Storebælt, forsøgte at udnytte anlæggene til andre formål. Et af disse formål blev anvendelsen af sporet nærmest Nyborg til hensættelse af godsvogne, der ventede på overførsel over Storebælt. Knudshoved-etablissementet fik i årene umiddelbart før 1. verdenskrig interesse i forbindelse med helt andre anvendelsesmuligheder, nemlig dels som feriekoloni og dels som udflugtsmål.  

Ved den 1. verdenskrigs begyndelse blev der stationeret en kombineret fodfolks- og artilleriafdeling på Knudshoved – detachementet Bardenfleth. Dette gav så vidt det kan ses anledning til lidt trafik på banen – og en del gnidninger mellem militæretaten og jernbaneetaten. Efter verdenskrigens ophør blev militærkommandoet trukket tilbage, og forholdene på Knudshoved blev som før krigen.

 

Knudshoved med to militærpersoner, der bevogter indkørslen. I baggrunden til højre ses en teltlejr markeret med en gul ramme. Fotograf og årstal er ukendte, men må være fra Første Verdenskrig i perioden 1914-18, hvor Knudshoved var overtaget af "Batteriet Bardenfleth". Med kanoner skulle Storebælt dækkes fra Fynssiden, og indsejlingen til Nyborg

 

Her ses en større del af sikringsstyrken på Knudshoved under Første Verdenskrig. Bemærk sporet i forgrunden. Fotograf ukendt

 

I midten af 20’erne foregik der en del transporter af sten fra skærvefabrikken beliggende ca. 2 km fra Nyborg. Trafikken må have været af et vist omfang, idet kilderne omtaler stor travlhed på Nyborg station. I vinteren 1922 blev Knudshoved-banen kortvarigt benyttet som personbane i forbindelse med isbrydernes sejlads til og fra Knudshoved mole under den herskende isvinter.  

 

Det stod i avisen for 95 år siden:

Fyens Stiftstidende den 6. feb. 1922

>> Isbryder-Færgerne gennemfører med stort Besvær Storebælts-Overfarten.

En livlig Søndag paa Knudshoved. - Ingen Overfart fra Fyen imorges.

 

Isbaadene gaar ud fra Knudshoved. Et usædvanligt Skuespil udspilledes i Lørdags ved Knudshoved, da Isbaadene for første Gang i mange Aar gik ud for at hente Passagerer iland fra Isbryder-Færgerne. Allerede igaar var Isen ved Knudshoved kommet saa meget i Drift, at Isbryderne kunde gaa ind til Molen (Foto: Fyens Stiftstidende 6/2-1922)

 

Isbryderen "Mjølner" har ført Passagerer og Post til de store Issammenskruninger ved Knudshoved, og herfra gik Transporten med 10 Isbaade til Land, hvorfra Turen gik videre til Nyborg med Statsbanetog. - "Mjølner" medtog Passagerer fra Nyborg og naaede til Korsør.

Morgenekspressen fra København afgik fra Korsør Lørdag Formiddag ved 11-Tiden med ca. 300 Rejsende ombord paa Isbryderen "Stærkodder", der kæmpede hele Dagen og naaede ind til Isen ved Knudshoved ved 4½-Tiden. Den laa dog langt ude, og det blev en drøj Tur for Isbaadsmandskaberne og Passagererne at naa frem til Land. - Isen var tilmed ret usikker.

En af Passagerne dumpede helt igennem Isen, medens andre blev mere eller mindre vaade.

Ogsaa Baadene var engang imellem ved at gaa igennem, men det lykkedes dog under de nævnte og mange Småuheld at naa Knudshoved, hvor Toget var parat til at modtage de Rejsende.

 

Livet paa Knudshoved.

Statsbanerne har dog trods Overrumplingen klaret sig godt og har i en Fart været paa Højde med Begivenhederne. Noget vil der jo altid være at kunne klage over, men i det store hele er det gaaet godt, man maa jo stadig huske, at hele Maskineriet paa Knudshoved har været næsten uprøvet i omtrent 30 Aar. Kaptajn Sørensen leder hele Istransporten, medens Købmand H. Chr. Jensen er Flotillefører, og de havde navnlig i Lørdags sammen med deres 60 Hjælpere en meget anstrengende Dag. Da de imorges ankom til Arbejdspladsen, var den ikke til at kende igen, thi Kysten og Bæltet var forvandlet til et helt Bjerglandskab.

Isen var af Nordenvinden skruet op i Bugten ved Knuds Hoved i Bjerge af anseeligt Omfang og i mange Meters Højde. Paa en lang Kyststrækning var de gaaede helt ind paa Land og laa dér og saa imponerende ud, og ude paa Søen drev de afsted med ret stærk Fart Syd paa. Man tror derfor ikke paa Istransport imorgen, men drejer Vinden mod Øst, da faar vi atter sydlig Strøm, og saa kommer Ismasserne igen i hele deres Vælde, og saa kan man maaske endog faa Brug for Stationens Hængekøjer, dem man nærmest har betragtet som Museumsgenstande.

Til imorgen er kun hyret Halvdelen af Mandskabet. Fiskerne er ellers glade for den lille Ekstrafortjeneste. De faar 1½ Kr. i Timen fra Afgangstiden paa Nyborg Station og til de atter er der igen.

Et Værelse paa Knudshoved Station er taget i Brug til Kontor.

Nyborg og Omegn var paa "Hovedet". Lige fra Morgenstunden var Tilstrømningen enorm, og den 5 Kilometer lange Vej fra Byen dertil lignede hele Dagen en sort Snor, trukket gennem det hvide Landskab.

Knudshovedstationens Restauration, hvor Restauratørerne Jensen, Banegaarden, og Petersen, Turisthotellet, havde opslaaet deres Residens, var mægtig belagt hele Dagen igennem, og Folk morede sig. Videt havde frit Spillerum og Latteren ogsaa. Saa travlt var der, at Tjenerne maatte gaa paa Morgenkaffen til Kl. 5 i Eftermiddag. En af dem trak ganske vist en Bajer op til sig selv Klokken 10 om Formiddagen, men han naaede ikke at faa den drukket før efter Kl. 5.

Med Toget, der førte de Rejsende til "Mjølner", beforderedes mange Nyborgensere hjem, og Resten forsvandt snart derefter, saa ved Sekstiden var Livet paa Knudshoved forbi for idag <<

 

Tanken om at etablere kørsel med badetog på Knudshoved-banen opstod i sensommeren 1927, men kom ikke offentligt frem før end i foråret 1928. Egentlig var der tale om to forslag, nemlig ét, der omfattede etablering af et badetog på hverdage Odense-Knudshoved med afgang fra Odense omkring kl. 17.00 og ét, hvorefter der blev etableret kørsel med to tog på Knudshoved-banen på søndage i badesæsonen.

Det første forslag var affødt af, at Kertemindebanen havde etableret et særligt badetog med afgang fra Odense omkring kl. 17.00 på hverdage. Statsbanerne troede ikke rigtigt på tanken om, at det ville være økonomisk forsvarligt at etablere et lignende tog Odense-Nyborg-Knudshoved, og ville kun gå videre med forslaget, såfremt Nyborgs daværende borgmester ville garantere, at der blev solgt et bestemt antal abonnementskort. Det ville borgmesteren ikke, og toget blev ikke til noget, hvilket statsbanerne måske ikke var helt utilfredse med.

Med hensyn til det andet forslag blev det bestemt at gå videre, hvorefter det blev besluttet, at den påtænkte badetogskørsel foreløbig etableredes på søndage i perioden 17/6 – 29/7 1928.

På strækningen Nyborg-Knudshoved skulle badetogene have standsning ved et nyanlagt trinbræt, der som eneste udstyr fik en mindre svelleperron. Standsningsstedets navn – Skærven – var næsten givet på forhånd grundet den nærliggende skærvefabrik, der i øvrigt blev nedlagt få år efter.  

Badetog fra Odense ankommer til trinbrættet Skærven formodentlig en gang i 1930'erne. Vejen til højre er den nuværende Hjejlevej. Billede fra DVD'en "Nyborg indefra - glimt af byens liv i 100 år" udgivet 2006

 

En ting, der voldte statsbanerne bekymring, var restaurationsforholdene ved trinbrættet Skærven. Her var der i forvejen en afholdsrestauration, men den var tilsyneladende ikke tilstrækkelig. I hvert tilfælde søgte man fra statsbanernes side at få jernbanerestauratøren i Nyborg til at søge som det hed ”en udskænkningstilladelse” samt tilvejebringe et telt eller et bræddeskur. Der blev i det hele taget lagt stor vægt på, at der var restaurant på stedet, hvor ”Publikum kunne faa Vand paa Maskine”.  

 

Den første søndag, Knudshoved-togene kørte, var den 17/6-1928. Strækningen Nyborg-Knudshoved var knapt 4 km lang, hvilket jo ikke er nogen særlig lang strækning. Til gengæld var der ikke mindre end 15 overkørsler og overgange, der i henhold til gældende instruks skulle bevogtes under togenes passage. I realiteten ville en overholdelse af denne bestemmelse betyde, at en mand skulle gå foran toget hele vejen, frem og tilbage ca. 8 km. Det ville give en meget langsom kørsel. Der måtte derfor træffes en anden ordning.  

 

Et andet badetog ankommer til Skærven set i modsat retning mod Knudshoved

 

Overvejelserne gav til resultat, at statsbanerne lod en mand på skinnecykel køre foran toget, men denne foranstaltning var heller ikke god, da skinnecyklen flere gange gik af spor, således at togenes hastighed var nede på 4 km/t. Den halve snes rejsende, der var med togene, protesterede mod den langsomme kørsel, der bevirkede at det tog 27 min. at nå Knudshoved. Statsbanerne var naturligvis klar over, at der måtte foretages ændringer, hvis det ikke skulle blive en fiasko. Der blev straks indhentet dispensation fra de gældende bestemmelser.  

Kørslen på Knudshoved-banen var planlagt til at skulle ophøre den 29/7-1928, men blev forlænget ind i august måned, dog med den ændring, at togene nu kun kørte til Skærven. Benyttelsen af togene var ikke helt tilfredsstillende, den 1. juli var der kun 35 rejsende med første tog og 68 med andet, den 15/7 var tallene hhv. 465 og 475, hvorefter det gik stærkt tilbage.  

 

Badetoget har lige sat de rejsende af ved Skærven, der er på vej mod stranden. Langs banen ses to stangrækker. Da et undersøisk telekabel udgik fra Knudshoved må i hvert fald den ene stangrække bære telegrafvæsenets tråde til forbindelsen mellem landsdelene. Så primitivt var det dengang. 

 

 

De rejsende på vej mod Storebælt. Billeder fra DVD'en "Nyborg indefra - glimt af byens liv i 100 år" udgivet 2006

Den dårlige benyttelse af togene (her ses bort fra den 15/7) blev tilskrevet dårligt vejr samt de utilfredsstillende restaurationsforhold ved trinbrættet. Som det hed ”Publikum kan end ikke faa Wienerbrød til Kaffen, da Værten, der er antaget af kommunen og i øvrigt driver ”Christianelund” 3-4 km fra Skærven, ikke tør løbe den Risiko at gøre Indkøb af Wienerbrød, som muligvis ikke bliver solgt samme Dag”. Ejendommeligt at netop dette spørgsmål skulle være så afgørende, når formålet med rejsen til stedet var et forfriskende bad i Storebælts blå bølger.

Et andet foto fra Skærven trinbræt 1935 hvor det tydeligvis ikke handler om badegæster; men borgmester Bjerring i spidsen for en større samling festklædte herrer. Bjerring var borgmester i Nyborg fra 1935 og til sin død i 1940. Trækkraften er F 677. Lokomotivet blev leveret til DSB 1922 og først udrangeret 1968 (Ophav: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)
 

Skærven trinbræt set fra luften 1948 (Ophav: Sylvest Jensen)

 

I februar 1929 døjede landet med isvinteren. Storebælt frøs til og til sidst blev situationen så alvorlig, at færgefarten måtte indstilles. Efterhånden som situationen forværredes, traf statsbanerne forskellige foranstaltninger for at kunne opretholde trafikken over Storebælt, herunder klargøring af Knudshoved-etablissementet. Nyborg station fik ordre til at holde en togstamme parat til kørsel Nyborg-Knudshoved, og dette tog kom også i brug i adskillige dage, hvor sejladsen, hvis det overhovedet var muligt at sejle med de små isbrydere og isbryderfærgen ”Jylland”, foregik fra Knudshoved-molen. Også den nye motorfærge ”Korsør” indgik i sejladsen, men passagererne herfra måtte landsættes et stykke ude på isen. Færgesejladsen kunne først genoptages i begyndelsen af marts måned, hvorefter kørslen på Knudshoved-banen atter ophørte.  

 

Persontog på Knudshoved-molen. Ved molehovedet ses DSB-isbryderen "Mjølner" og isbryderfærgen "Jylland". I baggrunden statsisbryderen "Lillebjørn". Isvinteren 1929

 

Her ses Knudshoved-molen fra luften samme isvinter 1929

 

Fortsæt ved at klikke på "Næste"

Næste