Københavns godsbanegård, og gamle værksteder

 

Det gule palæ, fotograferet i oktober 2006. Det er nok mest kendt fra filmen "Olsen Banden på sporet". Den daglige funktion er i dag meget begrænset, men der bliver stadig betjent tog, i meget lille omfang.  (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Værkstederne på Otto Busses Vej

Værkstederne på Otto Busses Vej, åbnede i 1909. Helt op til 1953 blev der udvidet med tilbygninger. Her er en liste over hvornår bygningerne er opført:

1. Kontor og magasinbygning, opført 1908

2. Lokomotivværksted, opført 1907

3. Kedelsmedje, opført 1907

4. Kraftcentral, opført 1908. Her blev der produceret elektricitet, damp, trykluft, og lys og varme til Centralværkstedet. Alt dette blev ført ud gennem store ledninger og rør, til de enkelte værksteder. I den samme bygning var der oprettet baderum med dampbad. 

5. Kogehuse, opført 1908

6. Elektrisk værksted, opført 1910. I samme bygning lå saddelmagerværkstedet, og presenningværkstedet. I saddelmagerværkstedet, lavede man sæder til togene, samt der blev syet gardiner til vognene. Også her lavede man asbestmåtter til isolering af lokomotivkedlerne.

7. Vognværksted, opført 1910. Her blev ikke kun arbejdet på togvogne. Også et snedkerværksted, og et maskinsnedkeri, lå i denne bygning. 

8. Grovsmedje, opført 1909. I denne bygning blev det grove smedjearbejde udført. 

9. Trælager, opført efter 1908

10. Jernmagasin, opført 1909

 

Udvidelser 

11. Malerværksted, opført 1922. Efter det store gennemsyn, kom lokomotiver og vogne ind i denne hal. Den bliver i dag brugt af Danmarks Jernbanemuseum, til at istandsætte deres kørende museumstog. Det var denne  bygning, hvor taget brændte i 2007. Under branden var det ikke muligt at trække vognene ud af hallen, mens det værste stod på. Trods den voldsomme brand, slap museums materiellet med "overfladiske skræmmer".

12. Trykluftværksted, opført 1923.

13. Lyntogs(løfte)hal, opført 1939. Selvom den blev opført i 1939, blev hallen først taget i brug, efter 2. verdenskrig, da lyntogene ikke kørte under krigen.

14. Hovedlager, opført 1940. Denne bygning ligger som en tilbygning til jernlageret, og gav masser af ny lagerplads. 

15. Marketenderi, opført 1940. Denne hal lå til venstre for lokomotivværkstedet, set fra hovedbanegården, og blev revet ned i 2006. Hallen havde plads til 800 mennesker.

16. Akkumulatorværksted, opført 1951.

17. Værkstedskontor, opført 1953. I forbindelse med rationaliseringerne i starten af 50'erne, blev denne  bygning oprettet. 

 

På ovenstående billede, er der sat nogle af numrene på. Det skulle gøre det nemmere at danne sig et overblik over værkstederne. Mellem nummer 7 og 11 ses skydebroen. Den bliver i dag brugt af Museumstog. Blandt andet MX 1001 holder til der. 

 

Her er det graven, hvor skydebroen kører hen over. Bagved ses malerværkstedet. (Bygning 7) (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Her er MZ 1401 og MO 1846, stillet op på skydebroen kun til ære for fotograferne. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Skydebroen fotograferet hen mod vognværkstedet. MZ 1401 med påhæng holder halvt inde på broen.  (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Skydebroen set fra siden. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Mens der endnu var liv på værkstederne, blev Køff'erne brugt til at køre med boggierne på tværs af hallen ude  på skydebroen. Her er Køf 263 stillet op til ære for fotograferne. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

Storhedstiden for værkstederne er for længst forbi, og i dag laves udelukkende arbejde på lokomotiver og Bn-vogne, samt de indlejede dobbeltdækkervogne, hvilket to sidstnævnte foregår i lyntogshallen. På Otto Busses Vej, bliver der repareret for både DSB og Railion. 

Alt hvad der hedder vognarbejde er flyttet til Århus i 2006. Medarbejderne på vognværkstedet så ingen mening i at flytte det til Århus. Det er ikke strategisk nogen god ide. Der er mere plads på centralværkstedet, og de mener det er en fordel at ligge tæt på hovedbanegården. 

Arbejdet på Bn-vognene, og dobbeltdækkervognene, bliver måske ikke ved. Dobbeltdækkervognen er kun lejet indtil IC4 togene kommer i drift. Men da det ikke ser ud til at de nogensinde gør det på nuværende tidspunkt, kan de komme til at køre længe endnu. Bn-vognene bliver brugt i regionaltrafikken med ME, mellem København-Nykøbing F, og København-Kalundborg. Men kommer IC4 i drift skal IC3 togene overtage regionaltrafikken fra de udtjente Bn-vogne. Også af denne grund er DSB's ME'ere sat til salg. 

Udover vognarbejdet i Århus bruger Alsaldo Breda en hal til klargøring af IC4-togene. 

Om arbejdet for Railion fortsat vil ske på Otto Bussesvej er usikkert. I det at transitruten for det meste starter i Hamborg og kører op til Sverige, kan der være en fordel i at benytte værkstedet i Hamborg eller i Malmø, hvor der er bygget et nyt dieselværksted, som kunne tænkes at afgive bud til Railion om at overtage fra Otto Busses Vej.

 

Her et kig ind i lyntogshallen. På billedet er det en Bc-t vogn der står ved løftebukke.  (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Lyntogshallen fotograferet under en studietur på godsbanegården. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Lokomotivværkstedet står i dag ubenyttet hen. Det er svært at forestille sig alle de mennesker der har arbejdet her. Fra begyndelsen blev det brugt til damplokomotiver. Men da de blev udrangeret, overtog hovedsagligt MH-lokomotiverne værkstedet. De blev blandt andet brugt meget i Nyborg og Korsør, mens færgerne endnu var der. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Bygningen hører i dag under DSB ejendomme, og har dermed ikke noget med værkstederne og gøre mere. Ind i mellem lejes den ud. blandt andet til koncerter. The Raveonettes og White Stripes har haft æren af at spille der. 

(Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Godsbanegården

 

Her kan lokomotiverne køre henover, og blive efterset. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

På centralværkstedet er der blevet repareret på alt lige fra P-maskinen, MO, MS-lyntoget, MA, MY, MX, EA til EG og ME. 

P-maskinen var med på verdensudstillingen i Bruxelles i 1910, da den blev anskaffet i 1909. På verdensudstillingen vakte den stor opsigt, og blev berømt som Otto Busses berømte lokomotiv, der var kendetegnet ved dens hurtighed. I årerne 1943-1955 blev syv af de i alt 33 P-maskineer bygget om til de stærkere Pr-maskiner. 

 

MO'erne var i drift fra midten af 1930'erne og kørte helt op til 1984. Samme år som MO'erne blev leveret, tog man det nye MS-lyntog i brug. Toget bestod af to motorvogne, og en mellemvogn. Dette var altså et tre-vognssæt. Efterfølgeren hedder MB-lyntoget og er et firevognssæt med to mellemvogne. MS-lyntoget var en ny æra i dansk togdrift. Blandt andet kunne man halvere rejsetiden mellem København og Ålborg med fire timer. Med nutidens lyntog tager det i dag ca. fire en halv time. 

 

Også MA'erne har haft deres gang på centralværkstedet. De blev anskaffet i 1963, som afløser for det gamle lyntog. Med MA'erne der havde førerhuse i begge ender, blev det muliggjort at de kunne skilles og skifte retning. På et tidspunkt blev de malet om fra at være røde, til de karakteristiske grå farver med rød DSB påskrift. I 1990 blev MA'erne taget ud af drift, til fordel for IC3 togene. MA'erne blev doneret til Polen, som en del af den danske stats hjælp til opbygningen af Østeuropa efter murens fald.

 

 

Railions EA 3013 er til eftersyn på Godsbanen. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Her har en ME fået pillet "hatten" af. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Overdelen til en ME er pillet af og sat op på bukke. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

MZ 1431 er for længst udrangeret, og ude af landet. Her er den på værkstedet hvor den blandt andet har fået strømaftagere på. Noget af et særsyn, da MZ'erne altid har kørt diesel. Men dette skyldes at MZ 1431 på dette tidspunkt var ved at blive klargjort til afrejse til Australien. Dette skete med skib fra frihavnen den 9-2 2007. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Godsbanepladsen

 

Her et kig ud over depotpladsen. Billedet er taget oppe fra den nu nedlagte kommandopost til rangerbjerget. Den høje dobbelte røde bygning der tårner op, er det tidligere vandtårn. Den har fået lov og stå, selvom det er mange år siden, den blev taget ud af funktion. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Et overblik over depotpladsen på Gb. Her er både ME, MK, MZ og EA. I baggrunden ses "Den gule by". Førhen blev den udelukkende brugt til DSB's personale. Dengang var de underlagt krav om at skulle bo på området. I dag er hjælpevognsarbejderne ikke længere under disse regler. Til gengæld skal de bo maksimalt 20 minutter derfra. I dag lejes boligerne også ud på almindelige vilkår. Da "Olsen Banden på sporet" blev optaget, boede skuespillerne også der. Jes Holtsøe der spillede Børge, havde det med at kravle ind over hegnet og tage æbler, og skyndte sig derefter tilbage igen. 

(Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Rangerbjerget

 

Dengang da der endnu kørte godstog til Københavns Godsbanegård, var "Rangerbjerget" et knudepunkt hvor alle godstog kom til. Her blev de delt op til nye godstog, så der blev lavet nye stammer der kunne komme med på samme tur. 

Mange af de spor man kan se oppe fra Dybbølsbro, var en del af Rangerbjerget. Hvad man ikke kan se deroppe fra, er de små gule bremser der sidder inde på siden af skinnen. På den måde undgik man at vognene stødte sammen, da der ellers kunne komme fart på når de rullede ned. Men selvom der var bremser i skinnerne, lagde man alligevel en "hund" på, for at hjælpe med nedbremsningen. 

 

Det lille skur på Rangerbjerget. Den lange jernstang der står ude til venstre, blev brugt til at skille vognene ad, så man ikke skulle ind i mellem dem hver gang. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Her bliver det demonstreret, hvordan det så ud. Til højre er det Køff'en. Med jernstangen, der har to tænder ude for enden, bliver koblingen vippet af, og vognen kan trille ned i stammen, hvortil sporskiftet er stillet. Forinden skal alle bremsekabler selvfølgelig være taget af. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

På dette billede ses det tydeligt, hvordan de gule bremser sidder på indersiden af skinnerne. Øverst kan det give et lille indblik i hvor stor pladsen egentlig er. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Billedet er taget oppe fra Rangerbjerget, ned mod "Fisketorvet". Området benyttes stadig. Som det kan ses er der sat elmaster op, så lidt liv er der trods alt stadigvæk. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Det Gule Palæ - Udsigt fra Tivoli til Sydhavnen 

 

I daglig tale er det kendt som "Det Gule Palæ", men går også under navnet, Kommandopost tårnet. 

Tilbage i starten af 80'erne, var der altid to på vagt ad gangen. Selvom det er svært at forestille sig, kunne der lige her hvor billedet er taget, være tog i alle spor, og så holdt der måske endda nogle og ventede på at komme ind. Der arbejder i dag fire personaler i "Det Gule Palæ". Men der er kun 1 på vagt ad gangen. Men det er også nok til at betjene de 50 tog der kommer gennem hvert døgn. Posten er bemandet døgnet rundt, året rundt. Grunden til at der er så mange tog, er de mange troljekørsler om natten. Og tidligt om morgenen skal maskinerne fra depotet ud at køre. Det sker typisk fra 04:00 til 06:00.

Det sker, at der dukker uventede gæster op i form af tyske turister eller Spritzkes folk. De vil gerne fotografere bygningen, da Olsen Banden også i Tyskland er utroligt populær. Nogle ringer i forvejen, mens andre bare møder op og banker på. 

Palæet kan gå en dyster fremtid i møde, da der er planer om at alt trafik på godsbanegården skal fjernstyres fra kommandoposten på Københavns Hovedbanegård. 

(Mathias N. Dyhr 8-8 2008)

 

Tårnet fotograferet under en studietur. Det kan være svært at kende fra filmen, da noget af det der var med, enten er revet ned, eller har været kulisser, kun brugt til filmen, Blandt andet var der en flagstang, hvor flaget blev hejst da man skiftede til sommerkørerplanen. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006)

 

Dette er den eneste tavle der i tårnet. Meget af det andet man så i filmen, var noget af Henning Bahs og Erik Ballings påfund. Det kunne være for at gøre det mere spændende, da denne tavle umiddelbart kan se kedelig ud for en der ikke kender til det. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006) 

 

Dette billede er taget oppe fra tårnet. Til venstre er det Museumstogs MZ 1401, og til højre Museumstogs Køf 263. Så kan man måske forstille sig, hvordan det engang har set ud. Ellers kan man selvfølgelig se "Olsen Banden på sporet".  (Mathias N. Dyhr 28-10 2006) 

 

MZ 1401 rangerer foran "Det Gule Palæ".  (Mathias N. Dyhr 28-10 2006) 

 

Det Gule Palæ. Om bygningen er fredet, eller bliver det, vides ikke. Men der er gode chancer for det. (Mathias N. Dyhr 28-10 2006) 

 

Oversigtskort over banearealerne. Det Gule Palæ og Rangerbjerget er markeret med blå cirkler. Lige bag ved kommandoposttårnet, ligger malerværkstedet, og resten af værkstederne på Otto Busses Vej.  (Kort fra Google Earth)

 

Kildeangivelse: Bogen, Af banen

 

 

 

E-mail: mathiasdyhr.dyhr063@gmail.com