|
Telia
GSM Cell Sites i
Nyborg Opdateret 23/6-2003
Kortet er klikbart
Telia
har opbygget sit GSM net i Nyborg med syv basisstationer. Placering ses på
kortet. Nettet blev sat i drift i slutningen af ’98 efter at Telia havde
kørt et forsøgsnet i Odense fra sommeren ’97. Sommeren 2000 blev alle
basisstationer (celler) forsynet med cell-broadcast, således det var
muligt at se hvilken celle, telefonen havde koblet sig til. Angivelserne
er efterfulgt af et 1, 2 eller 3-tal*, der indikerer, hvilken af de tre
sektorantenner, som alle sites er udstyret med, telefonen lytter til. Husk
at cell-broadcast skal være slået til i telefonens menu. Desværre har Telia ændret den udsendte tekst (cell-broadcast)
efteråret 2001, så det ikke længere er muligt at se den nøjagtige
adresse på cellen; men en mindre præcis angivelse af cellen i form af
”Nyborg C, Nyborg, Nyborg S, Nyborg SV” etc. I Odense har man dog
bibeholdt det oprindelige system, således vej- og gadenavn på cellens
placering stadig kan ses. (* Dette gælder kun 1800 MHz. På
900 MHz vil angivelsen være 4, 5 eller 6) Efteråret 2000 satte Telia to
nye basisstationer i drift i hhv. Ullerslev og Langeskov, således der nu
er dækning hele vejen mellem Odense og Nyborg. I Ullerslev er antenner
opsat i en eksisterende Orange-mast ved genbrugspladsen og i Langeskov på
fjernvarmecentralens skorsten midt i byen. Ultimo 2001 har Telia sat en ny
station i drift på Langelandsvej hos firmaet Dreier & Co, og har
hermed forbedret dækningen væsentligt i hele industrikvarteret, hvor der
tidligere kun var dårlig eller slet ingen dækning, hvorfor telefonen
skiftede til Sonofons-net, som Telia har en roaming-aftale med. Denne
celle kan desuden anvende 900 MHz, hvor der er blevet plads efter NMT 900
systemets ophør i begyndelsen af 2002. Som tidligere anført er det
muligt at se hvilken af de tre sektorantenner, telefonen lytter til, da
disse er angivet med 1, 2 eller 3 efter cellens navn. Dette gælder
imidlertid kun for det oprindelige 1800 MHz net. Når telefonen lytter til
Telias 900 MHz net, vil antenneangivelsen være 4, 5 eller 6.
I Nyborg er antennerne placeret således:
1. BAGGERSGADE På Amtssparekassen Idriftsat 1998 Cell-broadcast: Nyborg C 1,2,3 Foto: srk 18/5-99
2. LADEGÅRDSVEJ På Falck stationens slangetårn Idriftsat 1998 Cell-broadcast: Nyborg C 1,2,3 Foto: srk 8/6-02
3. SLIPSHAVNSVEJ På Koppers skorsten Idriftsat 1998 Cell-broadcast: Nyborg E 1,2,3 Foto: srk 18/5-99
4. AVERNAKKE På Koppers anlæg Idriftsat 1998 Cell-broadcast: Nyborg S 1,2,3 Foto: srk 18/5-99
5. SKOLEBAKKEN På gymnasiets gavl Idriftsat 1998 Cell-broadcast: Nyborg 1,2,3 Foto: srk 11/5-02
6. SKOVPARKEN På mast ved Skovparkens fjernvarmecentral Idriftsat 1998 Cell-broadcast: Nyborg N 1,2,3 Foto: srk 20/4-99
7. LANGELANDSVEJ På mast hos Dreier & Co Idriftsat 2001 Cell-broadcast: Nyborg SV 1,2,3,4,5,6 Foto: srk 2/2-02
Eftersyn af Telia’s antenner på skorsten v. Rosengårdcentret i Odense Foto: srk 26/5-03
|