Nedlagt for 54 år siden:

Svendborg-Nyborg banen (SNB) 

1897-1964

Banen blev anlagt som privatbane i årene 1895-1897. Indvielsen fandt sted den 1. juni 1897, og sidste tog kørte den 30. maj 1964. Altså en levetid på 67 år – to år mere end den konkurrerende bane over Ringe, der blev åbnet samme år. Den store privatbanelov af 8. maj 1894 omfattede 29 baner og deriblandt en bane fra Nyborg til Svendborg. Statstilskuddet var sat til 50 pct. af anlægskapitalen.

Af den samlede aktietegning på 1.185.000 kr. tegnede Nyborg kommune 80.000 kr. Baneanlægget kostede 2.370.800 kr. Man skrev dengang, at banen var den dyreste i Danmark at anlægge pr. km på grund af de meget omfattende jordarbejder på den 37,7 km lange strækning. Anlægsarbejdet blev på strækningen Nyborg-Langå (Rygård) udført af firmaet Johansen & Madsen sammen med fa. Glud, Werner & Winkel. Alle erfarne jernbaneentreprenører. Der var stationer (st), holdepladser (h) og trinbrætter (t) følgende steder mellem Nyborg og Svendborg: Bynkel (h), Kogsbølle (t), Slude (h), Frørup (st), Øksendrup (st), Glorup (t), Rygård (st) – egentlig Langå, men da dette stationsnavn allerede fandtes valgte man i stedet ”Rygård” efter herregården beliggende samme sted, Hesselager (st), Gudme (st), Oure (st), Vejstrup (st), Skårup (st), Holmdrup (h) og Kristiansminde (t). Stationsbygningerne var tegnet af DSB’s overarkitekt Heinrich Wenck.

 

Oversigt over stationer/trinbrætter i Nyborg Kommune på SNB. Ved at klikke med musen på den ønskede station, bortset fra Nyborg H, springes direkte til denne, hvis du ikke ønsker at tage hele turen fra Nyborg til Rygård. Nederst på siden er der en række links til andre sider med relation til SNB

 

Svendborg-banens fødsel

I 1882 var der fra Svendborg udstukket en linie over Hesselager til Frørup og herfra både til Nyborg over Holckenhavn Fjord og til Ørbæk. Omkostningerne ansloges til for Ørbækbanen 1.282.000 kr. og for den direkte linie over Nyborg Havn til Statsbanestationen til 2.147.000 kr. En nedsat komité forhandlede i 1884 med et udvalg for Ringe-Nyborg banen om en fællesstrækning fra Ørbæk eventuelt Refsvindinge til Nyborg, men enighed opnåedes ikke. Da det imidlertid kun viste sig muligt at tegne det for en bane til Ørbæk nødvendige beløb, og det i 1889 forventedes, at Ringe-Nyborg banens anlæg var nært forestående, indgaves andragende om koncession på en bane Svendborg-Ørbæk. Ministeren svarede, at der ikke var udsigt til behandling i Rigsdagen, og først ved lov af 8. maj 1884 blev der givet hjemmel for banen som en jernbane fra Svendborg til Nyborg. Da statens tilskud muliggjorde tilvejebringelse af det nødvendige beløb, ansøgte et af kommunerne nedsat forretningsudvalg om eneretsbevilling, som udfærdiges under 22. december 1894, og anlægget blev kort efter påbegyndt.

 

Da jernet på dette tidspunkt var billigt, indkøbtes der bedre og sværere skinner, og samtidig anskaffede man sværere lokomotiver. Endvidere indhegnedes banen, da dette fandtes at være en økonomisk fordel på grund af lavere erstatning til lodsejerne. Et forøget materielindkøb i forbindelse med højere ekspropriationsudgifter i købstæderne end påregnet medførte dog, at den endelige aktiekapital blev 2.370.800 kr. Materiellet bestod af 4 lokomotiver og 44 vogne, hvoraf 30 godsvogne. Såvel i Nyborg som i Svendborg anlagdes særlig station.

 

Den 1. juni 1897 fandt der en festlig indvielse af banen sted med deltagelse af bl.a. kgl. kommissarius, kammerherre Tobiesen, og driften påbegyndtes med 4 tog daglig i hver retning. Forbindelsessporet til statsbanestationen i Nyborg blev dog først taget i brug den 5. september 1897, hvorfor der indtil nævnte tidspunkt etableredes omnibuskørsel fra Lokalstationen. 

 

I november 1897 valgte Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab etatsråd Hansen, Mullerup, til formand for dets repræsentantskab og borgmester Schou, Nyborg, til direktionens formand. Som driftsbestyrer udnævntes ved banens åbning ingeniør ved anlægget A. Ammentorp, Svendborg.

 

Banens økonomiske forhold i de tidligste år

 

Driftsindtægten af den 5,1 mil (37,7 km) lange bane udgjorde i driftsperioden 1897-98 (10 måneder) 132.214 kr. og udgiften 99.353 kr. og for året 1898-99 henholdsvis 151.255 kr. og 118.407 kr. Fra 1. august 1902 overtoges banen i forpagtning af det sydfynske jernbaneselskab for et tidsrum af 20 år med en afgift på 40.000 kr. årligt for de første 5 år, 45.000 kr. for de næste 5 og derefter 50.000 kr. årligt samt mod en reservefondshenlæggelse på 10 pct. af forpagtningsafgiften. Forpagtningen blev i 1922 fornyet ligeledes for 20 år med en afgift af 47.000 kr. årligt samt andel i overskud. Forud for 1. august 1902 er til nyanskaffelser m.v. anvendt ca. 30.000 kr. og opsparet ca. 115.000 kr. I de 4 måneder af året 1902-03, hvor selskabet selv drev banen, var indtægten 61.632 kr. og udgiften 54.622 kr. og beløbene udgjorde i de følgende 8 måneder 103.830 kr. og 91.575 kr. og var i 1903-04: 168.648 kr. og 154.034 kr., i 1920-21: 826.251 kr. og 931.118 kr. samt i 1930-31: 434.943 kr. og 439.803 kr.

 

Endnu en beretning om Svendborgbanens fødsel

 

Den spæde spire til anlæggelsen af en jernbane mellem Svendborg og Nyborg stammer helt tilbage fra starten af 1830’erne. Tanker og ideer til en sådan jernbane blev fostret af egnens ledende mænd. Først i 1882 kom der så meget skred i jernbaneplanerne, at en kreds af lokale mænd med visionerne i orden, kunne invitere til et møde på Oure Kro den 17. april 1882. Initiativtagerne var godsejer H. Jørgensen, Tidselholt. Dons, Hesselagergård. Skolebestyrer Hørluck. Gårdejer Lars Nielsen, Langå og Anders Pedersen, Gudme. Der var mange af egnens beboere og andre interesserede til stede ved mødet, hvor man drøftede muligheden for anlæggelse af en let jernbane på egnen med forløb fra Svendborg via Skårup over Vejstrup, Oure, Gudme, Hesselager, Langå og herfra videre til endestationen i Ørbæk eller Nyborg. Omtalte godsejer Jørgensen var en personlighed, som udførte et stort stykke arbejde for at få etableret en jernbane. Mødet på kroen i Oure have sat sindene så meget i bevægelse, at et nyt møde kom på tale et par år senere, og dette møde afholdtes i Hesselager med næsten 200 deltagere. Man fik nedsat et udvalg med konsul Jensen og borgmester Hall, Nyborg, i spidsen, som skulle arbejde med planer om at bygge en jernbane fra Svendborg over Hesselager og med tilslutning til et punkt på Ringe-Nyborgbanen. Først tre år senere enedes man om at afholde et nyt møde om banen på Frørup Mejeri den 28. december 1887. Her drøftedes frugterne af Hesselager-mødet, hvor hovedtemaet var en linieføring med tilslutning et sted på Ringe-banen.

Dette møde havde Frørup-egnens beboeres store interesse, da man ikke kunne tilslutte sig den foreslåede linieføring. Til at varetage de lokale interesser havde man valgt Laub, Sludegård. Han mente, at Frørup sogn så godt som ingen nytte ville få af linieføringen til Ørbæk. Ingen ville køre en omvej på 2 mil over Ørbæk til Nyborg, når den direkte vej til Nyborg kun var ca. 1 mil, mente han. Han slog endvidere til lyd for, at man burde gå ind for den direkte linieføring over Slude, Kogsbølle af hensyn til rejsetid, passagerer og godsforsendelser. Laub sluttede med at stille en resolution om at banen førtes direkte mellem Nyborg og Svendborg over Hesselager, Frørup, og det kunne næsten hele forsamlingen tilslutte sig.

I 1894 var Svendborg-Nyborg banen med på jernbaneloven, og et forretningsudvalg fik eneretsbevilling på at drive banen. Udvalget bestod af jægermester H. Jørgensen, overretssagfører J. Knudsen, Svendborg, forpagter H.P.Nielsen, Oure, forpagter P.Rasmussen, Brændeskov, kanseliråd, kapt. M.Sørensen, Nyborg. Bevillingen betingede at jernbanen skulle drives indtil 1990 og dagligt befordre personer og gods ved hjælp af lokomotiver. Denne betingelse var svær at opfylde, idet man allerede i 1927 gik over til delvis motordrift, og i 1964 ophørte banen som bekendt, så den 100-årige betingelse havde man ingen mulighed for at indfri.  

 

Anlægget 

Banen blev bygget i årene 1895-97. På samme tidspunkt var bygningen af Nyborg-Ringe banen i gang, og der blev konkurreret om at blive først færdig, da man fra Ringe-banens ledelses side ville vænne de rejsende til at tage turen over Ringe til Svendborg. Ringe-banens åbning blev dog forsinket af et større jordskred ved Ladegårdsåen og åbnede først senere på året. Man så ikke i Nyborg-Svendborg banen nogen kær søster.

 

Dampgravemaskine ved Fjordparken i Nyborg 1896. Kirken ses til højre (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Den snart færdige bane blev også fulgt med interesse af en københavnsk avis, der deltog i en prøvekørsel inden den ordinære indvielse og bragte nedenstående omtale:

,,

Det stod i avisen for 121 år siden:

Dannebrog, den 15. maj 1897

>> Svendborg-Nyborgbanen.

Med Dræsine og paa Lokomotiv over Banen før Indvielsen.

Vi sidder og aser - fem Mand - for at slippe opad den 1:100 Stigning, den ny Svendborg-Nyborg-bane begynder med, strax man kommer udenfor Nyborg op gjennem en stor Gjennemskæring.

Bagest paa Dræsinen sidder to Mænd, der slider af et godt Hjærte med baade Arme og Ben - frem og tilbage, frem og tilbage i en Køraus - naar Benene gaar frem, gaar Armene tilbage; Sveden perler Mændene paa Panden.

Det kan vi tre foran ikke se roligt paa; det er dog os, Mændene dér bagved slider for at faa halet opad Skraaningen, og Motion vil være god; thi selv om det er højt Solskin, og Foraarets Mildhed allerede er i Luften, er det dog koldt at bane Vej gjennem Luften med sit eget Korpus, som vi sidder her paa Dræsinen med front lige mod Banelinjen.

Derfor lister vi alle tre lidt efter lidt den ene Arm ind bag ved Sidemandens - først den nye Banes Driftsbestyrer og Anlægger, Ingeniør Ammentorp, dernæst en Kollega af ham, som er i Færd med Anlægget af en særdeles mærkelig og overordentlig naturskjøn Bane fra Horsens, og endelig jeg, som Hr. Ammentorp havde inviteret over at se paa sin Bane, da vi forleden tilfældigt traf sammen hos Wivel.

Driftsbestyreren, den store, stærke Mand med det prægtige Ansigt, tager et drabeligt Tag; Dræsinen ruller lidt raskere, og endnu lidt sættes Farten op, da vi, hans Gjæster, tager fat med. Hele Avditoriet sidder nu og vrikker frem og tilbage - frem og tilbage ganske som Avtomater eller Leddedukker. Før vi kommer Stigningen op, og det derfra gaar ned mod Vindinge Aa med samme Fald som fra Nyborg opefter, bliver der imidlertid ikke ret Fart paa Kjøretøjet, men da bliver den ogsaa til Gjengæld rent iltogslignende, og rigelig Erstatning for udstaaet Slid faar vi den henrivende Udsigt, man nyder heroppe fra Højden ned over Ellen Marsvins gamle ærværdige, minderige Slot, Holckenhavn, og gjennem Fjorden, der bærer Herresædets Navn, langt ud over Storebælt.

Her er grønne Marker, blaat Vand og blaa Himmel, og det gamle, røde Slot mellem gulgrønne Træer - dansk, rigtig udpræget, typisk dansk Landskab af den allersmukkeste Slags.

Vi rutscher ned over Vindinge Aa, som udmunder i Holckenhavn Fjord. Paa vor højre Side ser vi Vindinge Kirke, som ligger saa smaat deroppe paa Højden, og paa den anden Side Kirken den nye Ringe-Nyborgbane, som er under Bygning. Over en mægtig Dæmning, i en stor Kurve kommer vi forbi Bønkel Holdeplads, og umiddelbart derefter ind i Kogsbølle Bakker og forbi Kogsbølle By.

Man bliver forbavset i høj Grad ved at finde et saa stærkt kuperet Terræn her ovre paa Fyns Land - "Boghvedelandet" - som man i Almindelighed tænker sig tallerkenfladt. Og jo længere vi kommer frem, jo mere stiger min Forbavselse. Mange Egne, hvorigjennem Banen gaar, er nok saa bakkede som Jyllands Østkyst. Smaa-aaer i dybe Sænkninger, mægtige Bakker og lave Sumpe har gjort Anlægget af denne Bane gjennem Fyns østlige og sydøstlige Del til et af de kostbareste i Landet, men ogsaa tillige til et af de skjønneste.

Medens vi alle fem sidder med Hænderne i Skjødet og lader Dræsinen snurre ned ad en Skraaning gjennem Krat med den mest bedaarende skjønne Skovbund - af Grønt og Anemoner og Ranunkler - giver jeg min Forbavselse Luft for Driftsbestyreren, og han meddeler mig, at hele Banens Anlæg har kostet ca. 2,100,000 Kr., og at den godt og vel 5 Mil lange Bane saaledes er en af de dyreste i Danmark. Siden den østjydske Bane blev bygget, har ikke saa meget Jord maattet flyttes pr. Banemil som her ved denne Bane. Ganske overordentlige Vanskeligheder har her været at slaas med; saaledes findes der baade i Nærheden af Nyborg og ved Svendborg Gjennemskjæringer, som søger deres Lige i Danmark, og de mægtige Dæmninger, som har maattet anlægges, er ofte paa den sumpige Bund og ved stærke Regnskyl faldne sammen.

Flere Steder ser jeg Skrænternes Sider - den gule, fede Lerjord - gledet ned som Grød, der er størknet i lange, sejge Strimler paa Vejen ned mod Dybet, enkelte Steder er hele Sider blevne borte i en rivende Bæk eller Aa. Arbejderne er i Færd med at udbedre Dæmningerne, som nu endelig ligger fast, men da ogsaa til Gjengjæld faste som Mure.

Men har det kostet Arbejde, Tid og mange Penge af faa denne Bane frem, saa er det - som sagt - ogsaa en af de mest naturskjønne her i Landet, og Egnen, den gaar igjennem, er en af de tættest befolkede; fraregnet Kystbanestrækningen er der 1000 Indbyggere flere pr. Banemil end ved nogen anden Bane.

Medens vi snurrer forbi den mærkelige Sludegaard med Lade, Stalde og Gaard i én eneste mægtig Bygning, og Slude Holdeplads, fortæller Ingeniør Ammentorp mig, at Entreprenørerne Hoffmann & Gunnerson har overtaget Anlæggelsen af to Dele af Banen nærmest Svendborg, og Entreprenørerne Glud, Werner & Winkel, Johansen & Madsen Resten; Arkitekt Wenck har givet Tegninger til Stationsbygningerne, som er opførte af Haandværkere langs Banelinjen.

Fire større Stationer: Øksendrup, Hesselager, Gudme og Vejstrup, fire mindre Stationer: Frørup, Rygaard, Oure og Skaarup, og tre Holdepladser: Bønkel, Slude og Holmdrup ligger ved Banen.

Banen er en Privatbane med følgende Koncessionshavere, der har lagt et stort og energisk Arbejde ind paa at bringe den frem: Jægermester Jørgensen, Tiselholt, Amtsraadsmedlem, Forpagter H.P. Nielsen, Oure, Landstingsmand, Kaptajn Sørensen, Nyborg, Forpagter P. Rasmussen, Brændeskovgaard og Sagfører Knudsen, Svendborg.

Banelinjen er indhegnet men ubevogtet; imidlertid er Andragende om Bevogtning hos Ministeriet, og man forventer inden ret længe at faa Tilladelse til at sætte Led for offentlige Overkjørsler og anlægge Vogterhuse.

Vi bliver meget ublidt afbrudte i det Interview, som jeg benytter Lejligheden, medens det gaar let ned ad Skraaningen, til at foretage af Banens Bygmester. I en Grusdynge, som er anbragt midt i Sporet, sidder vi pludselig fast. Vi tre Formænd ryger paa Næsen frem efter, medens de to Mænd kun ved at stemme Arme og Ben mod Dræsinen undgaar at komme bag efter.

Ved Tangaa, midt paa en mægtig Dæmning, som Arbejderne er ved at udbedre, møder vi et Arbejdstog. Jeg gaar fra Dræsinen og faar Plads paa et gammelt, veltjent Lokomotiv, som hedder "Thy"; et hæsblæsende, skrumplende, gammelt Uhyre, der er faret rundt i Guderne maa vide hvor mange Aar fra den ene Ende af Danmark til den anden for at hjælpe til med at anlægge Jærnbaner.

Heldigvis er der kun et Par Minutters kjørsel til Øksendrup Station, hvor vi atter skifter Befordring, idet vi skal gjøre Turen her fra til Svendborg paa et af Banens nye store Lokomotiver, som til Ære for Formanden for Koncessionshaverne bærre Navnet "Tiselholt".

Gjennem et skovklædt, frodigt, henrivende smukt Landskab gaar nu Banelinjen forbi Herregaardene Anhof og Glorup.

Ved Rygaard Station stopper vi op for at bese en af de smaa nette Stationsbygninger, der er bygget i gammeldansk Stil. Der findes ingen høj Perron foran Bygningen, da Personvognene paa Jærnbanen vil blive Gjennemgangsvogne, udgaaet fra "Skandia". For den ene Ende af Bygningen findes der en kjøn lille Altan.

Stationsforstanderen er ved at flytte ind, og han viser os med Stolthed rundt i sit nye, lille Hjem, hvor alt Indbo endnu staar Hulter til Bulter.

Atter stiger vi op paa Lokomotivet, og det gaar nu uden videre Afbrydelse til Svendborg. Vi kommer forbi Hesselager Station, om hvilken der ikke er andet mærkeligt at sige, end at enhver, som fra sin Skoletid kan erindre, der er noget, som hedder Hesselagerstenen, kan have Lyst til at at stige af her. Over store Dæmninger og Broer over Stokkebæk og gjennem et Par Gjennemskæringer kommer man til Gudme Station. Fra nu af lige til Svendborg har man en glimrende Udsigt over Storebælt med Langeland i Baggrunden. Store Herregaarde, Mullerup og Broholm, udstrakte Skove, venlige Landsbyer og den frodigste Agerjord er Særkjendet for denne Del af Fyn.

Men allerprægtigst bliver dog Udsigten, der aabner sig fra Holmdrup; et mere bedaarende, skjønt dansk Landskab skal man søge længe. Thurø ligger bag Skaarupsund som i Fugleperspektiv. Taasinge - denne vidunderlige skjønne, grønne Ø i det blaa Vand - kan man se langt ind over, borte over Lunkebugten fortoner Langeland sig saa langt, at den omspænder hele Horisonten; Svendborgsund, dette smilende, hyggelige, hjærtegribende, venlige lille Sund, der bugter sig, saa der hvert Øjeblik, naar man sejler derpaa, aabnes nye Udsigter, ligger himmelblaat mellem de grønne Øer og med hvide Sejlere spredte over Vandet.

Der er Poesi i dette Landskab, der er en egen Ynde, som er Svendborgs Rigdom.

For Byen - som vi ruller ind til forbi Christiansminde ned gjennem den mægtige Gjennemskæring, som det har kostet halve Aars Arbejde at komme igjennem, - den lever først rigtigt op, naar Foraaret kommer, og alting grønnes, og Vandet bliver blaat, og Himlen med smaa fine hvide Skyer og Lunhed kommer i Luften.

Da kommer de Mennesker, som i den graa Vinters Løb var ved at forsumpe i Balfalders og Middagsgilder, ud i den friske Luft, og de lever op bliver Storstadsmennesker, fordi Turiststrømmen, som kommer fra Søen og fra Landet, sætter Liv i Gemyterne og smitter med sin Friskhed.

Og til Fremhjælpning af denne Turiststrøm, vil Svendborg-Nyborg-banen, som saaledes i denne Maaned, blive i høj Grad medvirkende <<

 

Banen syd for Nyborg o.1960. Den gule pil peger på den dybe udgravning ved Fjordparken, hvor der anvendtes dampgravemaskine (se tidligere foto). Den røde pil peger på udgravningen, hvor Avernakkesporet ligger. Byen har endnu ikke bredt sig mod syd. Vejen i forgrunden er Gl. Vindingevej. Øverst ses færgehavnen (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Her ses hele strækningen mellem Nyborg og Bynkel. Desværre er stationen i Bynkel ikke kommet med, men lå umiddelbart efter billedets kant (Ophav: Sylvest Jensen o.1963)

 

Svendborgbanens station blev fra begyndelsen benævnt Nyborg Lokalstation, mens DSB’s skiftede navn til Nyborg H. Den nye stationsbygning blev placeret i trekanten mellem Dronningensvej og Strandvejen på opfyldt areal og således tæt på bymidten. Det var en bindingsværkbygning i en etage med udnyttet tagetage midt i bygningen. Heroppe var anbragt nogle værelser til assistenter og elever. Til stationsforstanderen opførtes en villa vest for stationen. Personalet bestod fra åbningen af en stationsforstander, en assistent og fem portører. Stationens sporanlæg blev også lagt på opfyldt areal i ”Kamhullet”.  (En ”kam” er en dæmning på tværs af en voldgrav til opretholdelse af en passende vandstand. En kam sikres mod passage ved palisader eller ved opførelse af runde tårne, der fungerer som stopklodser. I Nyborg er kammen ved Den Hvide Jomfru det eneste bevarede eksempel på en 1600-tals kam i Danmark).

 

Nyborg. Den gamle lokalstation med oprangeret persontog mod Svendborg. Forrest i billedet ses havnen med den gamle mole og fiskerne med deres trækvogne (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Nyborg. Den gamle lokalstation opført til banens åbning i 1897. Bygningen begyndte at synke i den ene ende inden den var færdig og blev i begyndelsen af 1930'erne afløst af en ny station. Billedet er fra o. 1915 (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Da voldanlægget omkring Nyborg mistede sin militære betydning sidst i 1800-tallet var der ikke den store veneration for de gamle voldanlæg. De fleste blev fjernet for at give plads til byudviklingen. Enkelte borgere protesterede dog og bad byrådet standse ”dette Ødelæggelsesværk, der kun er til Skade for Beboerne og en stor Udgift for Kommunen og til ingen som helst Nytte for noget Verdens Menneske”. Heller ikke byens læger var begejstrede, om end af andre grunde: De mente, at der var gemt en masse ”sygdomsstof” i jorden, der kunne indebære en fare, hvis det kom frem under gravearbejdet.

Der blev bygget en remise med to pladser og tilhørende drejeskive og kulgård på det opfyldte kamhul. Ved banens skæring med Vindingevej opførtes et vogterhus, hvorfra bommene blev betjent. Efter en udvidelse af vejene i 1924 var overkørslen forsynet med to sæt bomme og blev regnet for den overkørsel i landet med størst samlet bomlængde. 

 

Svendborgbanens forløb langs havnesporet. Mellem Nyborg H og lokalstationen passerede togene under en portalkran ved "Kulimporten". I dag er der bygget boliger på stedet, og vejen hedder Toldbodgade (Ophav: Sylvest Jensen, o.1960)

 

Rangertræk med F 659 til Avernakke passerer Adelgade i 1961. Hjørneejendommen bag tankvognen blev senere erstattet af Royalcentret (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Svendborgbanen blev overført fra Nyborg Syd til Nyborg H via et spor tværs over Adelgade og Havnegade og herefter fulgtes havnesporene. Kørselshastigheden var nedsat til 7,5 km/t over Adelgade og 15 km/t langs havnesporet. I en meget skarp kurve med radius 90 m – mindste kurveradius som er anvendt på en normalsporet dansk jernbanes hovedspor – drejede banen ind på Nyborg H. Af hensyn til de knebne pladsforhold måtte der eksproprieres nogle bygninger for enden af Jernbanegade og Søndergade. Forbindelsessporet blev først taget i brug den 5. sept. 1897, mens banen åbnede den 1. juni samme år.

Svendborgbanen fik sit eget sporområde syd for Nyborg H’s hovedbygning. Der blev kun anbragt et enkelt omløbsspor, da oprangeringen af tog, godsudveksling m.v. foregik på Nyborg Syd. Svendborgbanens tog fik ikke lov til at køre til færgehavnen. Det var dens bestyrelse meget vred over, og man plagede DSB om tilladelse. Sydfyenske baners iltog måtte nemlig godt køre til færgen, og på den måde benyttede langt de fleste rejsende fra færgen til Svendborg SFJ’s tog. Når de rejsende uden togskift kunne køre til og fra færgehavnen, foretrak de naturligvis SFJ’s tog i stedet for først at bestige DSB’s tog og efter et par minutters kørsel skifte på Nyborg H. Selvom turen over Ringe var 52 km mod 38 km over Hesselager var man hurtigere fremme, idet SFJ’s tog måtte køre 75 km/t, mens man på Svendborgbanen kun måtte køre 45 km/t. Krigen om de rejsende mellem Nyborg og Svendborg kom aldrig rigtigt i gang, idet man kort efter banernes åbning indgik overenskomst om fælles takster og billetbenyttelse og deling af indtægten for både personer og gods. Initiativtagerne til Svendborg-banen havde regnet med, at den ville blive en god forretning. De blev i første omgang skuffede. Mens SFJ år efter år udbetalte 5 eller 5,5% i udbytte, kunne SNB intet betale. På foranledning af Svendborg Amt blev der i 1901 optaget forhandlinger mellem SNB og SFJ, og fra 1. aug. 1902 forpagtede sidstnævnte SNB. Ved indgåelse af forpagtningskontrakten betingede Nyborg kommune sig, at lokalstationen blev opretholdt i fuldt omfang. Efterhånden kunne SNB betale et mindre udbytte til aktionærerne. 

 

Ny lokalstation i Nyborg

Den gamle stationsbygning fra banens åbning var efterhånden i en ynkelig forfatning. Den var som tidligere omtalt bygget på opfyldt areal uden tilstrækkelig fundering, og var straks efter opførelsen begyndt at synke. Efterhånden var den forsvundet en halv meter ned i jorden, og sænkningen var ikke lige stor. Tabte man en rund blyant eller et rundt viskelæder i stationskontoret, kunne man straks præcis gå hen til det sted, hvor genstanden var rullet hen. SFJ havde omkring 1930 ingen penge til en gennemgribende reparation af bygningen, hvilket også på længere sigt ville være omsonst.

Siden 1930 havde DSB’s bilfærger lagt til lige ud for Nyborg Lokalstation. Alligevel havde der ikke været noget samarbejde mellem statsbanerne og privatbanen her, selv om bilisterne naturligvis benyttede sig af stationens faciliteter til ærgrelse for personalet. Fra Nyborg bys side opstod der derfor den plan, at man kunne bygge en ny lokalstation og samtidig få en automobilfærgestation med i købet. I 1933 blev der ført forhandlinger herom under ledelse af borgmester Ludvig Hansen. Det blev herefter besluttet at nedrive den gamle station og bygge en ny. Denne skulle betales af Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab. DSB skulle give et tilskud på 30.000 kr. samt betale et årligt vederlag for benyttelsen. Et areal skulle udlejes til DDPA (senere Esso og senere igen Statoil) til service- og tankstation. I den nye lokalstation skulle der desuden indrettes restauration på 1. sal. Indtægt fra servicestation og restauration skulle tilfalde Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab, som også betalte bygningernes driftsomkostninger. Den nye station blev taget i brug i maj 1934. Den blev opført øst for den gamle ude i spidsen mellem Strandvejen og Dronningensvej. Denne gang huskede man at fundere godt med nedrammede betonpæle, mens bygningen blev opført oven på en stor betonplade. Det var en to-etagers bygning i tidens funkis-stil tegnet af baneingeniør A.Bagger. I stueetagen var en stor ventesal med toiletter og et mindre ekspeditionskontor. På 1.salen var restaurationen, som under navnet ”Lokalen” og under restauratør Malling Mikkelsens ledelse straks blev umådelig populær både blandt byens borgere og ikke mindst blandt bilister, der ofte måtte vente i timevis på at blive færget over Storebælt. Fra 1938 var stationen endvidere rutebilstation, idet den tidligere station på Strandvejen blev nedlagt. Den gamle station blev nedrevet ligesom stationsforstanderens villa. Sidstnævnte blev genopført uden for byen på Vindingevej og fik navnet villa ”Bøjden” 

 

Gennemgang af stationer/trinbrætter på SNB i Nyborg Kommune fra Nyborg Syd til Rygaard (Langå) 

 

36,9 km fra Svendborg

0,8 km fra Nyborg H

 

Nyborg Syd også kaldet Lokalstationen. Opført i begyndelsen af 1930’erne i funkisstil. I sin seneste tid også benyttet som autofærgestation. De grimme tilbygninger ved gavlene er opført efter 2. Verdenskrig. KLIK HER  for at se billedet i en højere opløsning (Ophav: Sylvest Jensen 1960)

 

Lokalstationen i banens sidste uge. Rutebilen på billedet plejede at køre til Odense via Ullerslev. Meget er forandret i dag bortset fra Toldboden, der ses bag ved stationen (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Her er MT 167 ankommet til Nyborg Syd, stationsbygningen ses til venstre, med et persontog fra Svendborg og togføreren advarer de vejfarende ved Adelgade, så toget kan fortsætte de sidste 800 m til Nyborg H (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Billedet er taget lidt længere ude end det foregående. Lokalstationen anes bagest til højre. Boligblokkene ligger på Dronningensvej (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

To G-maskiner på Nyborg Syd 1952 (fotograf ukendt)

 

Motortog fra Svendborg kører ind på Nyborg Syd (Fotograf ukendt)

 

SNB's sporareal ved Dronningensvej hvor der nu er butikscenter. Sporet til venstre var hovedsporet til Svendborg, og det ligger der endnu som godsspor til Avernakke. Midt i billedet ses remisen (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Nyborg Syd set fra luften 1954. Den stiplede linie viser, hvor hovedsporet lå (Ophav: Cowi A/S)

 

Lokalstationens første stationsforstander fra 1897 til 1902 var kaptajn i fodfolket Niels Kryssing født Niels Kryssing Nielsen den 2/2-1846 i Harndrup, Odense Amt. Ændrede navn ved kgl. bevilling den 10/6-1872 til Niels Kryssing. Afgik ved døden den 1/7-1902, 56 år gammel. Først i 1906 blev en ny stationsforstander ansat

 

Kort efter Lokalstationen fandtes et meget langt bommeanlæg for Vindingevej. Måske landets længste 

 

Den sikrede overkørsel ved Vindingevej i Nyborg med tog mod Svendborg i 1963 (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Omkring 1 km fra Lokalstationen blev der i 1916 i banens km 36 anlagt et længere sidespor til Det danske Petroleums-Aktieselskab på Avernakke 

 

Her ses det store arbejdshold, som var i gang med sporlægningsarbejdet

ved Avernakke-oliehavnen. Sidesporet udgik fra hovedsporet på fri bane. Der måtte flyttes mere end 21.000 m³ jord. Alligevel havde det ca. 1 km lange sidespor et fald på 17 promille. Sporlægningen var færdig i slutningen af 1916. Sidesporet kom til at give SNB en ikke ubetydelig indtægt, da der kom gang i olietransporterne efter 1. Verdenskrigs afslutning i 1918. Sporet benyttes stadig (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Mellem Lokalstationen og Bynkel passeredes Vindinge Å

 

Broen over Vindinge Å med motortog mod Bynkel/Svendborg i 1963. Den 7,2 m lange bro var banens største og eksisterer endnu. Jerndragerne er dog udskiftet med en træoverbygning i 2001, og broen indgår i et længere stisystem (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

,,

Det stod i avisen for 122 år siden:

Fyens Stiftstidende den 11. feb. 1896

>> I Løverdags fandtes under Udgravningen ved Vindinge Aa, paa det Sted, hvor Broen skal sættes, Skelettet af et Menneske liggende 2½ Fod under Overfladen. Alt tyder paa, at Skelettet har været af et stort og kraftigt Menneske <<

 

Allerede 1½ måned senere kunne dagspressen fortælle, at broen var færdig:

,,

Det stod i avisen for 122 år siden:

Dagens Nyheder den 31. mar. 1896

>> Nyborg-Svendborgbanen.

Broen over Vindinge Aa ved "Bønkel", et af de interessanteste og betydeligste Ingeniørarbejder ved hele Baneanlægget, er i Dag bygget færdig <<

 

En større afsporing fandt sted ved broen i 1955: 

,,

Det stod i avisen for 63 år siden:

Fyens Stiftstidende den 15. nov. 1955

>> Helt tog af sporet ved fynsk station.

Motorvogn og syv godsvogne løb af paa Svendborg-Nyborgbanen.

Et næsten enestaaende uheld indtraf i gaar paa Svendborg-Nyborgbanen, hvor et helt tog bestaaende af en motorvogn og 7 godsvogne løb af sporet, da toget var paa vej mod Svendborg. Afsporingen skete i nærheden af Bønkel Station paa broen over Vindinge Aa.

De fleste af godsvognene var læsset med roeaffald og kom derfor til at staa meget haardt paa banelegemet. Heldigvis kom ingen af togpersonalet noget til, og man fik hurtigt forbindelse med Nyborg Syd, hvorfra statsbanernes hjælpetog og mandskab sendtes ud til afsporingsstedet. Man gik straks i gang med at sætte motorvognen og den nærmeste godsvogn paa sporet, og i løbet af et par timer lykkedes dette arbejde, og de to vogne fortsatte til Svendborg. Ogsaa de to bageste godsvogne fik man efter nogle timers forløb sat paa sporet og trukket dem tilbage til Nyborg.

Først klar i nat.

Derimod var fire vogne, som alle var læsset med roeaffald, kommet til at staa meget uheldigt, og først ved 2-tiden i nat var man klar til at køre igennem med tog.

Mens banen var blokeret, etableredes rutebilkørsel for passagerer og post til Frørup Station, hvorfra der sendtes tog til Svendborg. Aarsagen til uheldet skyldes formentlig sporarbejde, som har medført, at sporene ikke har ligget fast nok, da det forholdsvis tunge tog kørte frem <<

 

Gå til oversigtskortet

 

 

32,4 km fra Svendborg

5,3 km fra Nyborg

 

Den 7. marts 1896 vedtoges det at bygge en holdeplads i Bønkel (senere Bynkel) trods Kogsbølle beboernes store protester. Vindinge sogneråd stod ubøjeligt i dets beslutning. Man henholdt sig til, at Bønkel lå centralt placeret i sognet. Vittige personer var hurtigt ude med at udnytte virakken om Bønkel station og dens placering, idet man hurtigt fandt på at kalde de fire Jung-lokomotiver for Bønkelmaskinerne. Den motorvogn som indkøbtes i 1927 blev omdøbt ”Bønkelfærgen”, ligesom man i ny og næ kaldte banen for Bønkelbanen. Bønkel holdeplads lå 32,4 km fra Svendborg (5,3 km fra Nyborg). Omkring 1948 havde holdepladsen et lille stikspor til brug for vognladningsvise godsforsendelser. Trods banens ringe militærstrategiske betydning, blev den under anden verdenskrig ramt af flere sporsprængninger ved Bynkel den 20. april 1945 i tidsrummet fra midnat til kl. 6 om morgenen. Dette blev udført af Nyborg-sabotørerne. Almindeligvis brugtes et plastisk sprængstof, der efter sin brunlige farve og lidt søde lugt kaldtes ”marcipan”. Formet som en brødlignende klump kunne det anbringes lige under det ønskede sprængningssted, hvorefter man dækkede det til med lidt jord og grus, så det så ret tilforladeligt ud. Kun et par ledninger på ca. en meter til en kontaktudløser røbede noget farligt. I alt fandt der 15 skinnesprængninger sted på Nyborg-Svendborg banen i årene 1940-45.

 

Bynkel station (postkort) o. 1904 med damptog mod Svendborg. Indtil 1912 betød den hængende vinge på signalet indkørsel. På perronen ses bl.a. ekspeditrice Maria Madsen og hendes ægtefælle baneformand Ole Madsen. Fru Madsen blev på stationen til sin død d. 2/8-1923, 64 år gammel (Ophav: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Bynkel station set fra banesiden. Den lå på banens højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel stationsskilt med røde bogstaver og kant på hvid baggrund (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel station set fra Skolevej (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel station set fra syd mod Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel station set fra syd-øst. Her var ikke varehus fra begyndelsen, men i 1900 fik stationen halvdelen af Hesselagers gamle (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel station med tog i form af en MP med personvogn mod Svendborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel station set mod syd fra en lidt usædvanlig vinkel i okt. 1963 (Foto: Otto Høj Madsen)

 

Bynkel 1948. Til venstre jernbanebroen over Ørbækken inde i dæmningen. Både bro og dæmning findes endnu men meget tilgroede (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bynkel station set fra luften 1954. Vejforløbet syd for stationen var anderledes end i dag, hvor vejen slog et slag syd om stationens sporareal. Efter banens nedlæggelse er vejen rettet ud (Ophav: Cowi A/S)

 

Bynkel. Overkørslen lige syd for stationen som den så ud fra luften i 1956. Stationen lå til højre. Vejen er Blankenborgvej senere rettet ud efter banens nedlæggelse (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bynkel. Her er samme overkørsel i 1960 med banen set mod Kogsbølle/Svendborg. Huset findes endnu, men købmandsforretningen er ophørt for længst (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Strækningen mellem Bynkel og Kogsbølle vist med gul pil. På luftfotoet ses tydeligt hvordan banen skar sig gennem landskabet som følge af store jordarbejder. Kogsbølle trinbræt lå lige uden for billedets kant (Ophav: Sylvest Jensen, 1956) 

 

Bynkel sporplan. Stiksporet forsvandt omkring 1961

,,

Det stod i avisen for 121 år siden:

Fyens Stiftstidende den 23. apr. 1897

>> Svensk Arbejdsmand Vilhelm Johanson kom iaftes ved Syvtiden kjørende paa Dresine ved Bønkel. Han blev bagfra indhentet af en løs, tom Grusvogn, som i fuld Fart kom rullende nedad Bakken. Johanson sprang af Dresinen, faldt paa Sporet og fik derved Benet kjørt over og knust paa to Steder. Benet blev amputeret under Knæet paa Nyborg Sygehus. Johanson, der er udenfor al Fare, faaer udbetalt 2000 Kr. i Ulykkesforsikring og Skadeserstatning <<

,,

Det stod i avisen for 120 år siden:

Fyens Stiftstidende den 30. apr. 1898

>> Da Toget, som afgaar herfra (Nyborg) Kl. 12 Nat til Svendborg iaftes var naaet til Bønkel, blev Maskinen utjenstdygtig. En ny Maskine blev rekvireret i Nyborg, men Togets Ankomst til Svendborg blev paa Grund af Uheldet forsinket over en Time <<

,,

Det stod i avisen for 88 år siden:

Fyens Stiftstidende den 29. dec. 1930

>> Dræbt af Toget.

En Ulykke igaar ved Bønkel Station. 10-aarig Dreng dræbt og Murermester Knudsen kvæstet.

Igaar Middags er der ved Bønkel Station efter Nyborg ved Nyborg-Svendborg-Banen, sket en Bilulykke, der krævede et Menneskeliv. Ulykken indtraf ved den meget farlige Overkørsel lige ved Stationen, hvor et højt Hus helt spærrer Udsigten, saa man ikke kan se ud ad Banelinien, før man kommer helt hen til Sporene.

Murermester H. Chr. Knudsen, Nyborg, kom kørende i sin Vogn ad Vejen fra Rosilde mod Holckenhavn. Han havde ikke lagt Mærke til, at der var givet Signal for Toget og kørte frem lige idet Toget - et Dampmaskinetog - Kl. 11,45 skulde passere.

Toget havde kun ringe Fart, da det skulde standse ved Stationen, men da den omtalte Ejendom ogsaa spærrer Udsigten fra Lokomotivet til Vejen, kunde det ikke forhindres, at Lokomotivet maatte rive Vognen med. Den skubbedes ca. 35 Meter hen ad Banelinien og drejedes paa tværs.

Sammenstødet mellem Lokomotivet og Vognen var saa stærkt, at H. Chr. Knudsen slyngedes ud paa Stationens Plads og brækkede det ene Laar, men syntes ellers ikke at have taget særlig Skade af den haarde Medfart.

Den eneste Passager i Bilen var Murermesterens 10-aarige Dattersøn. Han sad paa bageste Sæde og var bevidstløs, da man kom til. Rimeligvis er han, da Vognen standsede Farten, slynget hen mod forreste Agestol og har her slaaet Hovedet saa stærkt, at der er indtraadt stærk Hjernerystelse.

Fra Stationen blev straks ringet efter Sygebilen. Paa Sygehuset konstateredes straks, at den lille Drengs Tilstand var meget alvorlig, og Kl. 5 meddeltes det, at han var afgaaet ved Døden <<

 

Kort tid efter var den gal igen i samme overkørsel:

,,

Det stod i avisen for 87 år siden:

Fyens Stiftstidende den 15. jan. 1931

>> Motortog knuser en Lastbil og afspores.

Uhyggelig Ulykke ved Bønkel Station i Formiddags. Trafikken paa Svendborg-Nyborg-Banen maa i Dag foregaa ved Udveksling.

Lastbilens Chauffør, der er fra Odense, bringes bevidstløs til Nyborg Sygehus

 

 

I Formiddags ved 9-Tiden er der ved Bønkel Station tæt udenfor Nyborg sket et meget alvorligt Sammenstød mellem Svendborg-Nyborg Banens Motortog og en Lastvogn fra Odense.

Denne Overkørsel er kendt som meget farlig for Færdselen, idet paa den ene Side Stationsbygningen og paa den anden Side en Købmandsforretning tager Udsigten til Banelinien bort. Det var her, der fornylig skete en sørgelig Ulykke, som kostede en lille Dreng fra Nyborg Livet.

Denne Gang synes de uheldige Udsigtsforhold dog ikke alene at være Skyld i Ulykken, idet Lastvognens Fører ikke kan have undgaaet at se, at Toget kom, idet han kørte et Stykke langs Banelinien omtrent ved Siden af Toget, hvorfra der blev givet kraftigt Signal.

Han har imidlertid aabenbart regnet med, at Toget skulde holde ved Bønkel, hvad det imidlertid ikke skulde. Chaufføren, der kom fra Holckenhavn-Siden kunde i det Øjeblik han var ved Købmandsforretningen ikke se hen til Stationspladsen, og har troet, at han kunde naa at komme over, før Toget kørte frem. Men i samme Øjeblik, han var midt paa Sporet ramte Motortoget Bilen og slæbte den med 20 Meter henad Banelinien.

 

Motortoget afspores.

Hele Vognens Bagparti blev fuldstændig knust, og Resterne af det samt Vognens Forparti med Førerhuset, som mærkeligt nok holdt til det kraftige Stød, satte sig saa fast til Motortoget og blev desuden klemt inde mellem dette og Baneskraaningen, saaledes at det med de forreste Hjul afsporedes og sank ned i Jorden ved siden af Skinnerne. Rimeligvis er Afsporingen sket ved, at en eller anden Jerndel fra den knuste Motorvogn er faldet ned paa Skinnerne foran Motortogets Hjul.

Der var ikke ret mange Passagerer i Toget, og de slap fra det med Skrækken og med nogle for et Par af de Rejsendes Vedkommende ret slemme Knubs. Motortoget kom som nævnt til at staa i en meget vanskelig Stilling. Det var et stort og besværligt Arbejde, at faa Resterne af Lastvognen skilt fra det, og dernæst var det atter meget vanskeligt at faa den tunge Motorvogn hævet op paa Sporet igen.

Et Hjælpetog med Redskaber og alt det Mandskab, man havde til Raadighed blev straks fra Nyborg sendt ud til Ulykkesstedet, og gik igang med Arbejdet, som man ved Middagstid mente vilde tage endnu ca. 3-4 Timer.

Hele Dagen har Trafikken paa Svendborg-Nyborg-Banen maatte foregaa ved Udveksling af Passagerer og Gods paa begge Sider af Ulykkesstedet, hvilket naturligvis voldte baade Banen og de Rejsende meget Besvær.

 

Den tilskadekomne Chauffør

er Chauffør Anders Chr. Petersen, Albanigade 42, og Lastvognen, som han kørte, tilhørte Entreprenør L.M. Kiær, Klingenberg 13.

Chaufføren, der var alene i Vognen, havde været ude i Bønkel Grusgrav for at hente et Læs Grus, som han var paa Tilbagevejen med, da Ulykken skete.

Da man efter at Motortoget var afsporet kom ud af dette for at se, hvad der var sket, kom Chaufføren kravlende ud fra Førerhuset. Han var meget lidende af forskellige voldsomme Slag og Nerverystelsen og blødte fra et Saar i Panden og kort efter, at han var kommet ud af Bilen mistede han Bevidstheden.

En ung Dame, som var med Motortoget, Frøken Bodil Jensen, Datter af Papirhandler Hans Jensen i Nyborg, anlagde en foreløbig Forbinding paa Chaufføren. Den unge Dame, der skulde til Skaarup Seminarium, er uddannet som Spejder og Samarit og bragte ved denne Lejlighed den tilskadekomne Mand en god første Hjælp.

Den bevidstløse Chauffør blev af Falcks Ambulance i Nyborg ført til Nyborg Sygehus, hvor han indlagdes.

Da vi i Eftermiddags spurgte til hans Befindende var han endnu ret lidende, men der mentes dog ikke at være Fare for hans Liv. Han har ikke Kraniebrud, men synes at skulde slippe fra Ulykken med en Hjernerystelse.

Falcks Redningskorps har netop idag aabnet sin Redningsstation i Nyborg og herfra mødte baade Ambulance og Kranvogn, saaledes at der straks blev Brug for det nye Materiel, som gjorde god Nytte.

Den tilskadekomne Chauffør Petersen har kun i en Ugestid været ansat hos Entreprenør Kiær. Han er 32 Aar og ugift. Det forlød paa Ulykkesstedet, at han var kendt med den vanskelige Overkørsel, men i alle Tilfælde synes det, som om han ikke har udvist tilstrækkelig Forsigtighed, idet han som ovenfor nævnt ikke kan have undgaaet at vide, at Toget var i Nærheden, selvom han vel ikke kunde vide, at det ikke skulde holde ved Bønkel Station.

 

Motortoget paa Sporet igen.

Ved 2-Tiden i Eftermiddags lykkedes det Hjælpemandskabet at faa Motortoget sat paa Spor igen. Saa vidt man ved en foreløbig Undersøgelse kan se, er Motorvognen sluppet med mindre Beskadigelser f. Eks. paa den elektriske Tænding samt de udvendige Skrammer.

Vor Fotograf tog i Middags ovenstaaende Billeder af Motorvognen og af den beskadigede Bil, som Falcks Redningskorps fra Nyborg er ifærd med at bjerge.

Togkørslen paa Svendborg-Nyborg-Banen blev med Udvekslingerne gennemført med 15-20 Minutters Forsinkelse.

Resterne af den paakørte Lastvogn blev af Carl Kruse befordret ind til Odense <<

,,

Det stod i avisen for 60 år siden:

Fyens Stiftstidende den 10. sep. 1958

>> Da Svendborg-Nyborg toget i aftes ved midnatstid paa vej mod Nyborg var ved at køre ind til Bynkel Station, sprang tre køer pludselig ud paa sporet. Lokomotivføreren kunne ikke naa at bremse og de tre køer blev ramt og slynget til side af toget. De blev alle dræbt ved paakørslen <<

,,

Det stod i avisen for 58 år siden:

Fyens Stiftstidende den 11. nov. 1960

>> Stationsekspeditrice dræbt af tog i Bynkel.

Traadte ud paa sporet for at undgaa vandpytter.

Var paa vej for at melde toget.

Den 45-aarige stationsekspeditrice, fru Elise Frederiksen blev i gaar dræbt ved en paakørselsulykke, der indtraf ved Bynkel Station paa Svendborg-Nyborg banen.

Fru Frederiksen havde været et ærinde hos købmand Hans Jensen, der har forretning ved vejsvinget ved stationen, og kort før hun skulle melde eksprestoget - et motortog fra Svendborg til Nyborg - forlod hun forretningen og gik uden om en godsvogn, som stod paa jernbanesporet, for at undgaa nogle vandpytter.

Fru Frederiksen har formentlig ikke hørt toget, idet hun pludselig traadte ud paa sporet, da toget med ret stor hastighed kørte ind paa stationen. Hun blev slynget hen ad banelegemet og blev haardt kvæstet i hovedet og paa den venstre side.

Toget standsede straks op, og man fik gennem købmandens telefon tilkaldt Falck, Nyborg, som kørte den bevidstløse fru Frederiksen til Nyborg Sygehus. Hendes kvæstelser var saa alvorlige, at hun døde før ankomsten til sygehuset.

Fru Frederiksen havde i 7-8 aar været ekspeditrice paa Bynkel Station. Hendes mand, skovarbejder Harry Frederiksen, var paa arbejde, og kun hendes 11-aarige datter var hjemme, da ulykken skete. Den forulykkede efterlader foruden mand og datter to sønner, hvoraf den ene er i Canada, og den anden sejler paa Østen <<

 

Efter den triste hændelse blev der ikke ansat en ny ekspeditrice, da stationen var meget lidt benyttet, og DSB ønskede den nedsat til trinbræt uden godsbetjening. Dette skete fra 1. aug. 1961, og kort tid efter blev sidesporet taget op

,,

Det stod i avisen for 53 år siden:

Fyens Stiftstidende den 4. apr. 1965

>> Farligt vejsving ved Bynkel Station fjernes.

Efter at Nyborg-Svendborg jernbanen er blevet nedlagt, har Vindinge Sogneraad faaet mulighed for at foretage en udretning af landevejen ved Bynkel Station, hvor der paa grund af den smalle, snoede vej har været mange farlige situationer. Arbejdet indledes paa tirsdag, og i den anledning vil der fra tirsdag morgen kl. 7 blive etableret vejspærringer og omkørsler paa begge sider af stationen.

Vejen fra Sulkendrup, som i øjeblikket udmunder i den snoede vej, vil blive ført ret tværs over det tidligere baneterræn ved Bynkel Station og her paa ny blive tilsluttet til vejen mod Holckenhavn og Kogsbølle. Hele "sløjfen" paa den oprindelige vej vil med andre ord blive fjernet, saaledes at det fremtidig bliver vejen fra Vindinge, der kommer til at udmunde i Sulkendrup-Holckenhavn vejen.

Vindinge Sogneraad har overdraget arbejdet med vejforlægningen og istandsættelse af broen over vandløbet ved foden af bakken til Tjære Kompagniet i Nyborg. Prisen bliver ca. 45.000 kr., og man haaber at kunne tage den nye vej i brug til paaske.

Mens vejarbejdet staar paa, vil Bynkelvejen fra hovedvej A8 i Vindinge være spærret for gennemkørsel til Kogsbølle, og der etableres omkørsel ad Dyrehavevejen over Holckenhavn. Paa den modsatte side af arbejdsstedet spærres Bynkel Bakke for gennemkørsel til Vindinge, og i stedet laves omkørsel over Holckenhavn og Vindingevejen <<

,,

Det stod i avisen for 53 år siden:

Fyens Stiftstidende den 17. maj 1965

>> Vejforlægning i Bynkel.

Arbejdet med at forlægge og udrette den snoede landevej forbi Bynkel Station mellem Vindinge, Kogsbølle og Holckenhavn er endnu ikke færdigt, idet man bl.a. mangler asfalteringen, men den nye vej er i hvert fald taget i brug. Den fører fra Sulkendrup tværs over det gamle baneterræn ved siden af stationsbygningen, der ses til venstre i billedet 

 

[Bynkel station til venstre og den nedlagte banestrækning mod Kogsbølle/Svendborg markeret med gul pil. Vejskiltet viser 2 km til Vindinge. Maj 1965] <<

 

Bynkels første bestyrer fra 1897 til 1923 var ekspeditrice Maria Madsen født Pedersen den 4/7-1859 i Kogsbølle. Afgik ved døden den 2/8-1923, 64 år gammel

 

Gå til oversigtskortet

 

30,7 km fra Svendborg

7,0 km fra Nyborg

 

Året før banens indvielse var man i Kogsbølle noget misfornøjede med, at der blev etableret en holdeplads i Bynkel i stedet for Kogsbølle, som var en lille landsby. Protesterne medførte senere, at der blev etableret et trinbræt. Kogsbølle trinbræt lå 1,7 km syd for Bynkel  

 

Kogsbølle trinbræt lå på banens højre side set fra Nyborg. Dengang var vejforløbet anderledes. Bemærk advarselsskiltet lige til venstre for skuret (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Stationsskilt på venteskuret i Kogsbølle (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Kogsbølle trinbræt. Læg mærke til billedets mange detaljer. Selv om skuret synger på sidste vers, er der hverken knuste ruder eller graffiti at se. Noget der ville være utænkeligt i dag (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Kogsbølle trinbræt. Set fra tog 172 på vej mod Nyborg den sidste driftsdag 30. maj 1964. Venteskuret lå 5 m fra spormidte (Foto: Otto Høj Madsen)

 

Kogsbølle trinbræt set fra luften 1954. Også her var vejforløbet anderledes end i dag. Skyggen fra trinbrættets venteskur ses tydeligt på billedet (Ophav: Cowi A/S)

 

Som følge af kommunesammenlægningen i 2007 blev Ullerslev og Ørbæk kommuner indlemmet i Nyborg Kommune. SNB havde ikke mindre end fem standsningssteder i Ørbæk Kommune, hvorfor denne artikel, der omhandler banerne i Nyborg Kommune, er blevet opdateret med disse primo 2008. Vi fortsætter derfor ufortrødent videre mod Slude. Det næste billede viser overkørslen ved Kogsbøllevej, der lå 1,3 km fra Kogsbølle trinbræt og 1,1 km før Slude. Overskæringen var sikret med blinklyssignaler

 

Kogsbølle-Slude. Overskæringen ved Kogsbøllevej med nr. 65 i forgrunden. Opad er mod Kogsbølle/Nyborg (Ophav: Sylvest Jensen 1948)

 

Kogsbølle-Slude. MT 158 med persontog i 1964 formodentlig lige før overkørslen på Kogsbøllevej (vist på forrige foto) på vej mod Nyborg. Den grønmalede MT blev bygget af Frichs, Århus i 1959 og ophugget 2001 (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Ved Kogsbølle ses stadig nogle meget store udgravninger, der den dag i dag virker imponerende og var med til at gøre banen til en af de dyreste at anlægge pr. km. Den omfattende jordflytning gav også anledning til uheld:

,,

Det stod i avisen for 123 år siden:

Svendborg Avis den 29. okt. 1895

>> Ulykkestilfælde ved Svendborg-Nyborgbanen.

Ved Udgravningsarbejdet paa det ny Baneanlæg skete i Følge Nyborg Avis i Torsdags i nærheden af Kogsbølle et betydeligt Jordskred, ved hvilket 2 Mænd for nogen Tid er gjorte arbejdsudygtige. Jorden skred nemlig ned over 2 Arbejdere, Husmændene Anders Pedersen og Peter Jacobsen (begge af Ellinge).

Der rekvireredes straks Køretøj fra "Storgaarden" og de to tilskadekomne bragtes til Driftslæge Birkerod. Her konstateredes, at den ene havde brækket det venstre Laar, medens den anden, foruden forskellige Hudafskrabninger i Hovedet var betydelig forslaaet over hele Kroppen.

Heldigvis vil de tilskadekomne dog næppe faa varigt Men af Læssionerne <<

,,

Det stod i avisen for 63 år siden:

Fyens Stiftstidende den 16. jan. 1955

>> Protest mod nedlæggelse af trinbræt.

I Vindinge Sogneraads sidste møde forelaa meddelelse fra ministeriet for offentlige arbejder om, at man fra køreplanens ikrafttræden til sommer vil nedlægge Kogsbølle trinbræt. Sogneraadet vedtog at sende en protest herimod til ministeriet <<

 

Heldigvis kunne avisen tre måneder senere fortælle, at trinbrættet overlevede:

,,

Det stod i avisen for 63 år siden:

Fyens Stiftstidende den 20. apr. 1955

>> Kogsbølle trinbræt nedlægges ikke.

For nogen tid siden blev det oplyst, at man fra den ny køreplans ikrafttræden den 22. maj ville nedlægge Kogsbølle trinbræt, idet der var for lidt passagerer.

Fra Vindinge Sogneraad blev der straks kraftigt protesteret herimod, og sogneraadet har nu faaet meddelelse om, at trinbrættet vil blive bevaret indtil videre <<

 

 

Gå til oversigtskortet

 

28,2 km fra Svendborg

9,5 km fra Nyborg

 

Efter Kogsbølle (set mod Svendborg) oprettedes Slude Holdeplads med læssespor. Stationen var ensomt beliggende. Trafikken var derfor meget begrænset og var først og fremmest et ønske fra indehaveren af Sludegård

 

Slude Holdeplads med ankommende damptog fra Nyborg, årstal ukendt men fra banens tidligste år (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Slude Holdeplads set fra banesiden kort før banens ophør. Stationen lå på banens højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Slude stationsskilt (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Slude Holdeplads set fra vejsiden (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Slude Holdeplads set fra syd (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Slude Holdeplads med varehuset formodentlig 1964 (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Slude Holdeplads med tog og overkørslen lige syd for holdepladsen. Billedet er formodentlig fra den sidste vinter, banen eksisterede - 1963-64 (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

MP 543 lige syd for Slude Holdeplads på vej mod Frørup/Svendborg formodentlig vinteren 1963-64 (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Slude Holdeplads 1954 set fra luften (Ophav: Cowi A/S)

,,

Det stod i avisen for 112 år siden:

Fyens Stiftstidende den 23. jul. 1906

>> Iaftes er en 70-aarig Dame omkommen ved Slude Holdeplads.

Den gamle Dame, der rejste med det Kl. 10¾ til Nyborg fra Svendborg ankommende Tog, skulde have været af ved Frørup Station, men stod ved en Fejltagelse først ud ved Slude.

Hun var den sidste i Rækken af de af den paagældende Kupee udstigende Passagerer, og inden hun naaede at komme helt ned paa Jorden, satte Toget sig i Bevægelse, hvorved hun faldt om - muligvis tillige ramt af Toget.

Da dette var kjørt bort, fandtes hun liggende død.

Den Forulykkede var en Fru Emilie Hansen fra Frederiksberg <<

 

Næste dag var der mere om ulykken i Berlingske Tidende:

,,

Det stod i avisen for 112 år siden:

Berlingske Tidende den 24. jul. 1906

>> Vor Meddeler i Nyborg telegraferer igaar Eftermiddags:

Ved det i Formiddag foretagne legale Ligsyn er det konstateret, at den iaftes ved Slude Station forulykkede Enkefru Hansen har faaet Brystkassen og Rygsøjlen knust, og uagtet der ikke har fundet nogen udvendig Blødning Sted og Tøjet ikke engang er skaaret istykker maa et Hjul dog antages at være gaaet over hende <<

,,

Det stod i avisen for 105 år siden:

Jyllandsposten den 27. aug. 1913

>> En Bankrøver-Jagt i Svendborg. 

Forleden Aften havde Bankrøver-Sensationen et stærkt Tag i Svendborg, hvor der foretoges en Anholdelse, som dog snart viste sig at være forgjæves.

Fra Slude telefoneredes til Svendborg Station, om man vilde tage sig af to Personer, som havde løst Billet fra Slude til Svendborg og efter Signalementet maatte være de to efterstræbte Bankrøvere fra Kjøbenhavn. Stationsforstanderen underrettede Statpolitibetjenten, som tog to af Byens Betjente med til Sydtoget, og Alt var klart til, at de to Bankrøvere skulde gaa i Saxen. Betjentene fandt ganske rigtigt de to ommeldte Rejsende og tog dem med til Stationen, hvor de blev forhørte og visiterede, medens Rygtet spredte sig i Byen om, hvilken 'Ære' der var overgaaet den. Rygtet spredte sig forresten endnu videre. En halv Time efter ringede et Blad i Fredericia Politistationen op og spurgte, om man kunde ønske til Lykke.

De to Anholdte var i Følge 'Fyns Tidende' strax med paa Situationen. De talte nok saa fornøjet om 'Bankräuber', som de nok havde hørt om paa Vejen fra Kjøbenhavn. Den ene af dem havde det omtalte Ar. Det var to tyske Haandværkssvende, ret velklædte, henholdsvis 37 og 27 Aar. Den ene var Metalarbejder, den anden Drejer. De store 'Sedler', som der var talt om fra Slude, viste sig at være Laanesedler. Iøvrigt var deres Papirer stemplet i Kjøbenhavn og fuldt i Orden, saa de snart kunde sige Farvel til Politistationen og drage ind paa Svendehjemmet, hvor de lagde sig til Hvile med Bevidstheden om at have været Dagens Helte i Svendborg <<

,,

Det stod i avisen for 103 år siden:

Fyens Stiftstidende den 29. sep. 1915

>> En Tyr foran Toget.

Paa Svendborg-Nyborg-Banen maatte Middagstoget iforgaars mellem Slude og Frørup standse, fordi en Tyr var kommen ind paa Banelinien. Skønt Lokomotivføreren gjorde alt for at skræmme Tyren bort, fortsatte denne i jevn Luntetrav lige ud af Sporet indtil Frørup Station.

Lokomotivpersonalet har gentagne Gange haft Besværligheder med Tyren, der synes at nære en vis Forkærlighed for at bisse rundt paa Jernbanelinien. Derfor gør Ejeren vidst bedst i snarest at faa sin Tyr bunden paa sine Enemærker, ellers risikerer han let at miste Tyren og tillige faa sig en større Bøde for Overtrædelse af Jernbanens Politireglement <<

 

Sludes første bestyrer fra 1897 til 1906 var ekspeditrice Kirstine Amalie Jensen født Rasmussen den 21/4-1863 i Båring, Asperup sogn, Odense Amt

 

Gå til oversigtskortet

 

26,1 km fra Svendborg

11,6 km fra Nyborg

 

Næste station lå i Frørup eller mere præcist 1,5 km øst for landsbyen. Stationen havde et 170 m langt krydsningsspor og læssespor. Frørup station var en ”uegentlig togfølgestation”. Begrebet overtages af DSB. Hermed menes stationer, hvor togpersonalet er behjælpelige med togkrydsninger. Frørup var den sidste af denne type stationer, der forsvandt med banens nedlæggelse 30. maj 1964.  

 

Frørup station på postkort 1906 set mod Slude/Nyborg. Stationen havde oprindelig kun et 100 m langt sidespor længere ude i venstre side. Først i 1951 blev der etableret et rigtigt krydsningsspor til højre (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Frørup station - luftfoto fra banesiden. Årstal ukendt men sandsynligvis fra 1930'erne (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Frørup station set mod Slude/Nyborg 1964. Det i 1951 etablerede krydsningsspor med elektrisk sporskifte ses til højre (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Frørup station set den modsatte vej i 1964 - mod Øksendrup/Svendborg. Det er krydsningssporet til venstre (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Frørup station set fra banesiden. Stationen lå på højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Frørup stationsskilt (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Frørup station set fra luften 1936-38 mod Slude/Nyborg. Det er Lergård til højre. Forrest ses Frørupvej, som krydser banen (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Frørup station oktober 1963. To MP'ere krydser hinanden. MP 543 på vej mod Nyborg. Motorvognen blev bygget af Frichs, Århus i 1934 og ophugget 1969. Stationen var den sidste såkaldte "uegentlige togfølgestation". Togførerne måtte deltage i togkrydsninger, da der ikke var sikkerhedsuddannet personale på stationen (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Frørup station med varehuset set mod Øksendrup/Svendborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Frørup station set mod Slude/Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Frørup. Indkørselssignalet til stationen set fra syd

(Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Frørup station set fra luften 1954 (Ophav: Cowi A/S)

,,

Det stod i avisen for 122 år siden:

Social-Demokraten 10. jul. 1896

>> En af de ved Udgravningen paa Svendborg-Nyborg-Banelinien paa Frørup Mark paa Fyn beskæftigede Arbejdere, Jørgen Jensen fra Langaa, kom i Mandags meget slemt til Skade, ved at en Del Jord skred ned over ham og begravede ham. Det viste sig, at han havde faaet det ene Laar af Led og Benet brækket samt Kravebenet forskudt. Det farligste var dog, at han havde faaet indvendig Skade; han spytter Blod og henligger i de voldsomste Smerter.

Samme Dag kom en anden Jernbanearbejder til Skade paa Fyn ved Bønkel, saa han maatte føres til Sygehuset i Nyborg, og ved Hesselager skete ligeledes et Uheld, vel af mindre alvorlig Art, men som dog krævede Lægehjælp <<

,,

Det stod i avisen for 121 år siden:

Fyens Stiftstidende 25. mar. 1897

>> Beskikkelser. Under 23de Marts er Stationsmester ved Frørup Jernbanestation under Svendborg Amt A.J. Hansen allernaadigst beskikket til Vejer og Maaler ved bemeldte Station for den Tid, han maatte fungere som Stationsmester ved samme <<

 

En vejer og måler er en person eller virksomhed, der foretager uvildig vejning, tælling, prøvetagning og inspektion af store partier handelsvarer i forbindelse med overdragelse fra sælger til køber. De første danske vejere og målere blev udnævnt af Christian 5. i 1683

,,

Det stod i avisen for 118 år siden:

Fyens Stiftstidende 29. jan. 1900

>> Svendborg-Nyborg-Banen. Fra 1. Februar at regne er hidtidværende Bestyrer af Rygaard Station, Portør Christiansen ansat som Stationsmester ved Frørup Station, og Stations- og Banemester Andersen er fra samme Dato forflyttet fra Frørup til Rygaard Station i samme Egenskab <<

,,

Det stod i avisen for 116 år siden:

Fyens Stiftstidende 14. maj 1902

>> Et Kjøretøj paa Banelinien. Da Formiddagstoget fra Svendborg til Nyborg var naaet Frørup Station igaar, kom der Melding fra Slude Holdeplads, at en for en Enspændervogn forspændt Hest havde taget Flugten ad Banelinien mod Frørup. Toget kørte derfor med al mulig Forsigtighed ad Slude til, men forinden man naaede dertil, opdagedes Vognen liggende i Grøften i en temmelig molesteret Forfatning. Hesten var sluppen ud paa en Mark, hvor en Banefunktionær havde indfanget den <<

,,

Det stod i avisen for 107 år siden:

Kolding Social-Demokrat 22. jul. 1911

>> 400 Kr. stjaalet paa Frørup Station. Paa Frørup Jernbanestation paa Svendborg-Nyborgbanen er der forrige Nat begaaet Indbrud. Tyven har stjaalet en Pengekasse, der stod paa et Bord, og som indeholdt 400 Kroner. Man har intet spor af Gerningsmanden <<

 

Alligevel lykkedes det at opklare tyveriet to år efter:

,,

Det stod i avisen for 105 år siden:

Fyens Stiftstidende 11. jun. 1913

>> Indbrud paa Frørup Station er lavet af den onde Maler.

For ca. 2 Aar siden blev der en Nat begaaet Indbrud paa Frørup Station, hvor Pengekassen og en Del Frimærker blev stjaalen. Tyvens samlede Udbytte var ca. 400 Kr., og den tømte Pengekasse blev funden henkastet paa en Mark i Svindinge.

Nu har den i Ringe hjemmehørende, i Aarhus arresterede Maler Højlund tilstaaet ogsaa at have forøvet dette Tyveri <<

,,

Det stod i avisen for 103 år siden:

Fyens Stiftstidende 8. dec. 1915

>> Slagsmaal ved Frørup Station.

For nogle Dage siden kom et Par unge Mennesker fra Frørup i Klammeri med en Portør ved Frørup Station, og det endte med, at den ene af de unge Mennesker slog Portøren i Ansigtet med en Stok, saaledes at der fremkom en mindre Hudafskrabning, der blødte lidt.

Slagmaalets Efterspil har nu fundet Sted i Vinding Herreds Politiret, hvor det unge Menneske, der slog Portøren, maatte betale en Bøde af 10 Kr. til Politikassen. Naar han slap med en saa forholdsvis ringe Bøde, skyldtes det den Omstændighed, at Portøren ikke selv kunde betragtes som helt sagesløs <<

,,

Det stod i avisen for 90 år siden:

Fyens Stiftstidende 6. sep. 1928

>> Alvorligt Toguheld paa Svendborg-Nyborg-Banen. Motorvognen blev afsporet.

Motortoget, der afgaar fra Nyborg mod Svendborg Kl. 21,35, var inat ude for et meget alvorligt Uheld.

Da Toget var naaet en Kilometer syd for Frørup Station viste der sig pludselig en Flok Køer, som havde forvildet sig ind paa det uindhegnede Banelegeme. Føreren af Motorvognen bremsede haardt, men Vognen havde dog faaet saa megen Fart paa, at et Sammenstød ikke blev undgaaet. Motorvognen ramte flere af Køerne og gik hen over den ene af dem, hvorved Vognens bageste Hjul afsporedes.

Der var en snes Passagerer med Toget, og de fik ved Stødet nogle Knubs, men heldigvis kom ingen Mennesker alvorligt til Skade.

Fra Nyborg udsendtes saa hurtigt som muligt et Hjælpetog, som tog Passagererne fra det fra Svendborg kommende Tog, der jo ikke kunde komme forbi Ulykkesstedet, med til Nyborg, medens Svendborg-Toget returnerede med det forulykkede Togs Passagerer. Forsinkelsen blev ca. 1 Time.

Kl. 2½ inat var Motorvognen sat paa Sporet igen og Banen var atter farbar.

Uheldet, der jo kunde have faaet meget alvorligere Følger, viser tydeligt Faren ved at have uindhegnede Baner og løsgaaende Kreaturer <<

,,

Det stod i avisen for 88 år siden:

Fyens Stiftstidende 20. okt. 1930

>> Alvorlig Ulykke iaftes ved Frørup Station.

En Husmand springer af Toget og falder saa uheldigt, at han faar det ene Skinneben kørt over.

Da Toget iaftes var afgaaet fra Frørup St. og kun var naaet ca. 100 Skridt fra Perronen, sprang Husmand Hans Hansen fra Frørup og hans Hustru af Toget.

Hustruen, som efter det hidtil oplyste sprang først, kom godt fra det farlige Spring, hvorimod Hans Hansen forfejlede Springet og faldt saa uheldigt, at han kom ind under Toget og fik sit ene Skinneben kørt over.

Umiddelbart efter at Ulykken var sket blev den meldt til Togføreren, der standsede Toget og fik den haardt medtagne Mand bragt hen til Frørup Station, hvor Stationens Folk tog sig af ham. Der blev ringet til Ambulancen fra Nyborg og til Læge, men Ambulancen kom først og førte Hansen i stærkt lidende Tilstand til Nyborg Sygehus. Hans Tilstand er meget alvorlig.

Aarsagen til Ulykken kan kun være den, at Hans Hansen og Hustruen, der skulde af ved Frørup, ikke har lagt mærke til, at de var naaet hertil, før Toget er kommet igang. Toget holdt den sædvanlige Tid paa Stationen, og Farten kan ikke, selv om det kun var et lille Tog, have været særligt stærkt, da de foretog det skæbnesvangre Spring <<

,,

Det stod i avisen for 79 år siden:

Nyborg Avis 19. jan. 1939

>> Indbrud paa Frørup Station i Nat.

Tyvene transporterede Pengeskabet bort; men det lykkedes ikke at bryde det op.

I Nat er der begaaet Indbrud paa Frørup Jernbanestation.

Uden at beboerne har hørt Støjen derfra, er det lykkedes Tyvene at brække det ca. 100 kg tunge Pengeskab, der var fastboltet til Gulvet, løst, og bære det ud. De har derefter transporteret Pengeskabet et Hundrede Meter hen ad Jernbanelinien, og har her forsøgt at bryde det op. Imidlertid er Forsøget mislykkedes, antagelig fordi Tyvene ikke har turdet bruge mere Tid til Arbejdet. Ogsaa Tilbagetoget skulde jo helst foregaa dækket af Mørket. Deres eneste Udbytte har været en Frimærkekasse, indeholdende 3-4 Kr.

Tyveriet opdagedes ved 5,30-Tiden i Morges, og Kriminalpolitiet fra Nyborg var hurtigt paa Pletten. Resultatet af Undersøgelserne blev en del gode Fodaftryk, og tillige konstateredes det, at Tyvene har skaffet sig det nødvendige Værktøj fra et Arbejdsskur ved Banelinien tæt ved Stationen <<

 

Frørups første stationsmester fra 1897 til 1899 var Anders Jørgen Hansen født den 21/5-1872 i Stenløse, Odense Amt. Fra den 4/1-1919 navneændring til Anders Jørgen Klingstrup. Flyttede i 1899 til Asnæs som stationsforstander på OHJ (Odsherreds Jernbane)

 

Fra Frørup fortsatte banen i sydlig retning og passerede en ådal med Kongshøj Å, hvor der udførtes store jordarbejder. Åen passeredes på en flot kvadersten-bro mod Øksendrup

Gå til oversigtskortet

 

23,9 km fra Svendborg

13,8 km fra Nyborg

 

Øksendrup station. Postkort fra banens tidligste år. Stationen havde læssespor (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Øksendrup station set fra banesiden med gammelt stationsskilt "Oxendrup". Postkortbillede. Ikke dateret. Bevoksningen dækker endnu ikke hele facaden (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Øksendrup station set fra banesiden. Stationen lå på venstre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64) 

 

Øksendrup stationsskilt (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Øksendrup station lå på banens venstre side set fra Nyborg. Her set fra vejsiden (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Øksendrup station set fra syd (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Øksendrup station med tog fra Nyborg kort før banens ophør i 1964 (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Øksendrup station den 30. maj 1964 på banes sidste dag (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Øksendrup station 1954 set fra luften (Ophav: Cowi A/S)

 

Øksendrup. Her ses anlægsarbejde med ikke mindre end 37 personer på billedet. Må være taget i 1896 og syd for stationen hvor der var en længere udgravning (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

,,

Det stod i avisen for 121 år siden:

Middelfart Venstreblad den 3. aug. 1897

>> Uheld paa Banen.

Da Middagstoget fra Nyborg i Gaar passerede en Overkørsel i Nærheden af Øksendrup Station, ihjelkørte dette et Faar, som var kommen ind paa Skinnerne. Svendborg-Banen er som bekendt endnu ikke bevogtet <<

,,

Det stod i avisen for 120 år siden:

Middelfart Venstreblad den 25. jan. 1898

>> Maskinuheld paa Nyborg-Svendborg-Banen.

Nattoget fra Nyborg til Svendborg sidste Nat var Genstand for et kedeligt Maskinuheld. Da Toget nærmede sig Øksendrup Station, mærkede Lokomotivføreren, at der var sket Brud paa en eller anden Del af Maskinen. Ved Ankomsten til ovennævnte Station opdagedes det saa, at det var et Vandrør, der var sprunget, og at Vandet trængte ind i Fyrstedet. Maskinen var desaarsag utjenstdygtig, og der maatte rekvireres Hjælpemaskine fra Nyborg. Denne ankom efter ca. 5 Kvarters Forløb, og de taalmodige Passagerer - hvoraf der var usædvanlig mange - maatte finde sig i det ufrivillige Ophold. Kl. ca. 2,25 ankom Toget til Svendborg medførende den havarerede Maskine <<

,,

Det stod i avisen for 119 år siden:

Horsens Avis den 21. jun. 1899

>> Dræbt under Toget.

En Stationsforstander overkjørt.

En højst uhyggelig Ulykke er i Forgaars Aftes passeret paa Svendborg-Nyborg-Banen. Stationsforstander Knudsen i Øxendrup, der fra 1ste Juli var bleven ansat som Stationsforstander i Sæby, havde været i Gudme og kjørte hjemad, staaende paa Maskinen, med det Kl. 9 fra Svendborg afgaaende Tog.

Da Toget var naaet Øxendrup Station, vilde han springe af, inden det endnu holdt, men har ikke beregnet det høje Spring fra Maskinen; han faldt og kom ind under Toget. I samme Nu gav Lokomotivføreren Kontradamp, men det forreste Hjul paa den efter Maskinen følgende Vogn var allerede gaaet over hans venstre Ben tæt ved Hoften. I en forfærdelig Tilstand blev den Ulykkelige trukken frem; hans Hustru, der fra Vinduet i Stationsbygningen havde set Ulykken, kom ilende til, og ved Tilstedeværendes Hjælp blev der lagt en foreløbig Forbinding om det lemlæstede Ben, hvorefter han blev lagt i Toget for at transporteres til Nyborg. Samtidig telefoneredes der til Nyborg efter Lægeassistance og Sygevogn ved Ankomsten, og da Toget henved en halv Time efter kjørte ind til Nyborg Station, var der her to Læger tilstede, som i den bestilte Sygevogn fik Stationsforstanderen transporteret til Sygehuset.

Man var øjeblikkelig paa det Rene med, at en Amputation af Benet tæt ved Hoften vilde være uundgaaelig, men allerede faa Timer efter afgik Knudsen ved Døden <<

,,

Det stod i avisen for 116 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 18. maj 1902

>> En Hurtigløber.

Et ungt Menneske fra Svendborg, der forleden skulde rejse en Tur til Slagelse, var saa uheldig, at Hatten blæste af ham ved Øksendrup Station. Han vilde nødig miste sin Hat og sprang af Toget, men imidlertid kørte dette, og der var da intet andet for ham at gøre end at bruge sine Ben bedst muligt - hvilket han da ogsaa gjorde saa godt, at da han naaede Nyborg, havde han anvendt tre Kvarter til den omtrent halvanden Mil lange Vej <<

,,

Det stod i avisen for 100 år siden:

Fyens Stiftstidende den 23. jul. 1918

>> Indbrud paa en Station.

Igaar Middags kravlede en Tyv ind gennem et Vindu paa Øksendrup Station, medens Stationsforstanderen et Øjeblik var borte fra Kontoret.

Tyven tog Pengekassen, som indeholdt 300 Kr., med sig, men da Kassen var laaset, opgav han dette Forsøg paa uretmæssig Formueforøgelse og kastede den fra sig i en Mark tæt ved Stationen, hvor man kort efter fandt den. Tyven er ikke funden endnu <<

 

Tyven viste sig senere at være en 15-årig dreng, der ikke kunne få låsen op

,,

Det stod i avisen for 84 år siden:

Fyens Stiftstidende den 8. jul. 1934

>> 10 Tdr. Land Hundegræsfrø brændt.

Igaar Eftermiddags antændtes en Mark paa ca. 20 Tdr. Land med stakket Hundegræsfrø. Marken er beliggende mellem Øxendrup Station og Glorupvej.

Marken hører til Glorups Jorder.

Ilden, der formodes at være opstaaet ved Gnister fra Lokomotivet for et Grustog paa Banen, bredte sig over et Areal paa ca. 10 Tdr. Land, paa hvilket det stakkede Græsfrø ødelagdes.

Skaden er meget betydelig <<

,,

Det stod i avisen for 82 år siden:

Fyens Stiftstidende den 24. feb. 1936

>> Flere Tog kørt fast paa Svendborg-Nyborg Banen.

Nyborg-Svendborg-Banen er, som sædvanlig, i disse Snestormsdage Sydfyenske Baners Smertensbarn.

Toget, der ordinært skulde afgaa fra Nyborg 6,40 Morgen, kom igaar afsted med en Times Forsinkelse, efter at have passeret Øksendrup Station kørte Toget fast i en Snedrive, og det var umuligt at komme videre.

Toget blev ført tilbage til Øksendrup Station, og en Del af de ca. 20 Rejsende tog ind paa Øksendrup Kro, da de fik besked om, at Toget ikke kunde gennemføres, før Banen var ryddet af Sneplov fra Svendborg.

Toget, der afgaar fra Svendborg mod Nyborg 7.30 Morgen, kørte ogsaa fast i en Drive ved Gudme. Toget returnerede til Gudme Station, hvor de rejsende opholdt sig til Banen blev ryddet. Det blev en lang Ventetid for de to Togs Passagerer, idet Banens Sneplov først kom igennem ved 3-Tiden.

Toget fra Nyborg kom ind paa Svendborg Station Kl. 4,15 Efterm., altsaa efter en ca. 9 Timers Rejse. De Rejsende var alle ved godt Humør og havde taget Ventetiden som en ekstra Søndagsoplevelse, en enkelt Rejsende, der skulde videre til Nakskov, var knap saa glad ved Situationen, da der ikke kunde loves Forbindelse dertil igaar.

Toget til Nyborg, der havde siddet ved Gudme Station kom ogsaa ind til Nyborg ved 4-Tiden <<

 

Øksendrups første stationsforstander fra 1897 til 1899 var Christian Julius Knudsen født i Nyborg den 19/11-1871, død på sygehuset i Nyborg den 20/6-1899, 27 år gammel, efter et ulykkestilfælde på stationen 

 

Gå til oversigtskortet

 

22,4 km fra Svendborg

15,3 km fra Nyborg

 

Banen fortsatte mod syd. Efter 1,5 km og ud for den store østfynske hovedgård Glorup blev der etableret et trinbræt, hvor togene standsede fire gange på torsdage og søndage fra den 12/7-1897. I år 1900 bekostede godset et 120 m langt omløbsspor hovedsagelig til transport af roer. Da parken mistede publikums interesse omkring 1. Verdenskrig, blev standsningerne indstillet. Men i september 1941 blev disse genoptaget på grund af kringen, der havde vanskeliggjort rutebildriften og for at kunne transportere skolebørnene til Nyborg. Der var et lille læskur 75-100 m fra hvor vejen Langå-Svindinge udmunder i landevejen Svendborg-Nyborg. Skuret var forsynet med et spartansk træsæde. Til trinbrættet hørte et elektrisk stopsignal, som kunne betjenes af de rejsende, der mest bestod af skolesøgende børn fra Glorup og omegn.

I forbindelse med en sporfornyelse maj 1954 blev sidesporet fjernet, da det ikke havde været benyttet i flere år. Standsningerne ved trinbrættet ophørte fra 1/6-1956  

 

Glorup trinbræt og sidespor set fra luften 1954. Det 120 m lange omløbsspor blev sløjfet samme år. Adgangsvejen ses tydeligt til højre for banen med en sløjfe for enden, så det var nemt at vende roevognene (Ophav: Cowi A/S)

,,

Det stod i avisen for 119 år siden:

Fyens Stiftstidende den 25. aug. 1899

>> Blind Alarm?

Da Toget Kl. 9 fra Svendborg iaftes ad den direkte Bane til Nyborg var naaet Rygaard Station meddelte en i Nærheden af Stationen boende Mand, at han havde seet 2 - formentlig unge Mennesker - staa og arbejde paa at løsne den ene af Skinnerne paa Strækningen mellem Rygaard og Glorup Trinbrædt.

Toget kjørte da langsomt videre, og en af Funktionærerne gik foran, men der var Intet at opdage, og heller ikke ved Nattogets Ankomst var der Noget ivejen. Det har aabenbart været blind Alarm, skjønt Anmelderen fastholder sin Udtalelse endnu idag <<

 

Annonce i Fyens Stiftstidende d. 30/6-1903

,,

Det stod i avisen for 114 år siden:

Fyens Stiftstidende den 27. maj 1904

>> Om Uheldet paa Svendborg-Nyborgbanen i forgaars Aftes, hvor Toget fra Svendborg foraarsagede 6 Kreaturers Død, kunne vi nærmere oplyse, at Uheldet skete, kort før Toget naaede Øxendrup Station. 8 Kreaturer befandt sig her paa Banelinien, og da de fleste af dem laa ned paa Sporet, opdagede Lokomotivføreren dem først i sidste Øjeblik.

De to af Dyrene bjergede sig tilside, inden det var forsent, men 2 Tyre og 6 Køer ramtes af Lokomotivets Kofanger. Heldigvis kjørte Toget ned ad Bakke og var i meget stærk Fart; ellers vilde det formentlig være løbet af Sporet.

Kreaturerne, der som meddelt tilhørte Forp. Abel, Glorup, vare komne ind paa Banen ad en offentlig Overkjørsel et Stykke borte fra Sammenstødet. De 5 af dem dræbtes strax, hvorefter Halsen blev skaaret over paa dem, medens en tilskadekommen Tyr først blev dræbt af en Slagter, der afsendtes fra Øxendrup, efterat Toget var ankommen hertil. Et af Dyrene menes at være bleven slæbt med et længere Stykke af Lokomotivet.

Som allerede antydet, maa det betragtes som et stort Held, at der ingen alvorlig Ulykke skete <<

 

Ejeren af de påkørte kreaturer var ikke helt tilfreds med avisartiklen. Samme avis havde dagen før skrevet, at dyrene var kommet ind på banen via en privat overkørsel. Forpagterens berigtigelse giver samtidig et lille indblik i forholdene omkring Glorup trinbræt:

,,

Det stod i avisen for 114 år siden:

Fyens Stiftstidende den 28. maj 1904

>> Fra Forpagter Abel, Glorup, have vi modtaget Følgende:

I Anledning af, at De i Deres Omtale af, at 6 Stkr. af mine Kreaturer ere overkjørte af Jernbanetoget, skriver, at Kreaturerne vare komne ind paa Sporet igjennem en privat Overkjørsel, maa jeg berigtige det derhen: At af Kvæget, "16 Stk.", som ere fulgte Vejen fra Glorup til Langaa, ere 6 Stkr. standsede og gaaede ind over et Stykke Jord ved Glorup Trinbrædt, som ejes af Jernbaneselskabet, men ikke er indhegnet mod Vejen, og derfor, særlig da det henligger og er grønt fortiden, virker som en Fælde, idet Kvæget efter at være kommet ind paa det nødvendigvis maa følge og blive paa Sporet, som fortsættes i en større Udgravning.

De Kreaturer, som modstode Fristelsen af det grønne Stykke Jord, passerede tversover Banelinien og gik videre.

Ulykken maa derfor tilskrives det Forhold, at nævnte Stykke Jord ikke er indhegnet.

Som man vil erindre, meddelte vi igaar, at Dyrene vare komne ind ved en offentlig Overkjørsel <<

 

Trinbrættet var åbenbart ikke passende til finere besøg:

,,

Det stod i avisen for 113 år siden:

Jyllandsposten den 21. jul. 1905

>> Kejserindebesøg på Fyn. Nyborg, 20. Juli. 

Enkekejserinde Eugenie ventes i Løbet af kort Tid at ville komme hertil Byen for i nogle Dage at gjense sin Guddatter, Grevinde Moltke-Huitfeldt, født Bonaparte. Ankomsten forventes at ville ske hertil Nyborg med Kejserindens Dampyacht "Thistle" paa Tilbagerejsen fra Stockholm. Fra Nyborg kjører Kejserinden ad Svendborg-Nyborgbanen til Øxendrup Station, i hvis Nærhed som bekjendt Stamhuset Moltkenborgs skjønne Hovedsæde Glorup er beliggende <<

,,

Det stod i avisen for 78 år siden:

Fyens Stiftstidende den 8. feb. 1940

>> Togstandsning ved Glorup.

En langvarig Tur fra Nyborg til Svendborg.

Den stærke Fygning i Aftes og i Nat var Aarsag til en Del Forsinkelser paa de fyenske Privatbaner.

Der har dog kun været en enkelt regulær Togstandsning. Toget, der ved 0,30-Tiden i Nat afgik fra Nyborg mod Svendborg, kørte fast i Driverne ved Glorup Holdeplads. Man sendte Bud efter en større Arbejdsstyrke fra Øksendrup og Rygaard, og ved 5-Tiden i Morges kronedes Anstrengelserne med Held. Toget førtes ind til Hesselager Station, hvor man afventede Morgen-Damptogets Ankomst fra Nyborg. Begge Tog kørte i Morges ind paa Svendborg Banegaard <<

 

 

Midt imellem Glorup og Rygård station (Langå) passerede banen i km 21,5 en betonbuebro fra 1933, der førte den daværende Nyborg-Svendborg landevej under banen 

 

Langå. Banens eneste vejunderføring lå nord for Rygaard station. Set mod Nyborg. Viadukten findes endnu (Foto: Otto Høj Madsen 15/5-1964)

 

Langå. Samme sted præcis 54 år senere. Det der kunne ligne en skinnecykel midt på broen er i virkeligheden et bænk/bord-sæt, som de lokale beboere har fået den gode idé at sætte op. Samtidig sørger de for at holde bevoksningen nede og slå græs oppe på broen, hvor banen lå indtil 1964 (Foto: srk 15/5-2018)

 

Langå. Som følge af Vejkrydsloven af 1/2-1930, hvor staten stillede midler til rådighed for at højne trafiksikkerheden, blev viadukten ved Langå opført for at opnå en niveaufri skæring mellem landevej og bane. På billedet ses en smalsporet tipvognsbane og en arbejdsstyrke i gang med jordarbejdet omkring 1932. Landevejen til Svendborg blev forlagt, og broen stod færdig i 1933 (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Langå. Sådan så området omkring broen ud i 1954 set fra luften (Ophav: Cowi A/S)

Gå til oversigtskortet

 

20,6 km fra Svendborg

17,1 km fra Nyborg

 

Efter broen svingede banen i en bue uden om Langå til stationen, der lå sydøst for landsbyen. Stationens navn blev ikke "Langå", da dette navn allerede var optaget af en jysk station men derimod "Rygård" efter godset to km vest herfor for at undgå forveksling med den jyske station. Rygård havde de seneste årtier et læssespor med stikspor. Tidligere var her også et krydsningsspor

 

Rygård (Langå) station i 1943 med ekspeditrice Emilie Hellerup (født 3/5-1899 i Rynkeby) og hendes assisterende mand Lars Hellerup (født 22/12-1896 i Assens). Parret blev viet 10/11-1918 og havde i 1940 fire børn. Signalmasten til højre er hvidmalet på nederste halvdel for bedre at kunne ses, da der var mørklægning under besættelsen 1940-45 (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Rygård (Langå) Banearbejdere med skinnecykler og til højre ekspeditrice Emilie Hellerup med Jytte født 30/9-1939. Billedet må være fra 1943 (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Rygård (Langå) set fra banesiden mod Hesselager/Svendborg. Stationen lå på højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Rygård (Langå) stationsskilt (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Rygård (Langå) station set oppe fra i 1956. Stationsbygningen ses yderst til venstre. Højre side er mod Glorup/Nyborg (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Rygård (Langå) med motortog fra Nyborg mod Svendborg 1964 (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Rygård (Langå) set fra syd (Foto: Erik V. Pedersen, 5/6-60)

 

Rygård (Langå) set fra vejsiden. Stationen lå på banens højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Rygård (Langå) station med overkørslen for den tidligere Nyborg-Svendborg landevej set fra luften 1956 (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Rygård (Langå). Luftfoto fra 1954. Ved den gule pil ses noget der kunne ligne en henstillet godsvogn. Senere blev landevejen forlagt til højre for banen (Ophav: Cowi A/S)

,,

Det stod i avisen for 121 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 2. nov. 1897

>> Atter Slyngelstreger ved et Sporskifte.

En Slyngel forsøgte forleden Nat at opbryde Sporet ved Langaa Station paa Fyen (Svendborg-Nyborgbanen). Tilfældigt kom Stationsforstanderen til og opdagede en Mandsperson, der forsvandt i Mørket. Ved nærmere Eftersyn viste det sig, at Laasen var brudt itu; men Sporet var ikke naaet at blive skiftet. Var det sket, vilde det have faaet uberegnelige Følger, da Sidesporet er et blindt Spor, der fører til Kvægrampen. Umuligt er det ikke, at denne Slyngelstreg staaer i Forbindelse med Historien ved Rudme, skriver 'Fyns Tidende'. << 

 

En uges tid senere gik det alligevel galt med et fejlstillet sporskifte, men her var der tale om glemsomhed og ikke hærværk:

,,

Det stod i avisen for 121 år siden:

Fyens Stiftstidende den 9. nov. 1897

>> Paa Svendborg-Nyborg-Banen skete imorges et Uheld, som let kunde have faaet meget alvorlige Følger, idet Tog 2, Kl. 6¾ fra Svendborg, paa Rygaard Station løb ind paa Omløbssporet, hvor der henstod 4 med Sten belæssede Vogne, som Tog 1 fra Nyborg havde afsat. Lokomotivføreren, der ikke før i sidste Øjeblik kunde se, at Sporet stod forkert, gjorde, hvad han kunde, for at undgaa Sammenstød, men Toget tørnede ikke destomindre med stærk Kraft imod de 4 Vogne. Materiellet led endel Overlast, men saavel Passagererne som Togpersonalet slap med Skrækken.

Efter Forlydende forholder det sig saaledes, at Tog 1 fra Nyborg rykkede tilbage ind paa Sidesporet, afsatte Vognene og afgik herfra videre sydpaa. Stationen har da glemt at skifte Sporet tilbage igjen forinden Tog 2's Ankomst <<

 

To år senere skete der et nyt sammenstød på stationen:

,,

Det stod i avisen for 119 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 11. okt. 1899

>> Et toguheld. Stationsforstanderen afsat.

Paa Svendborg-Nyborgbanen passerede i Forgaars Aftes et Uheld, der let kunde have haft alvorlige Følger, idet Aftentoget Kl. 9 fra Svendborg ved Udkørslen fra Rygaard Station paakørte en paa et Sidespor staaende læsset Godsvogn, som var kommen for nær til Hovedsporet. Sammenstødet skete med en saadan Kraft, at Godsvognen væltede og gjorde Sporet ufarbart.

Maskine og Tender kom dog klar og kunde køre videre til Nyborg med Passagererne, som saaledes naaede Forbindelse med Nateksprestoget til Fredericia. Nattoget til Svendborg afgik først fra Nyborg Kl. 12¾ til Rygaard, hvor en Hjælpemaskine imidlertid var kommen fra Svendborg for at føre det standsede Tog tilbage. Omstigning og Omlæsning af Passagerer, Rejsegods og Post fra Nattoget fandt sted til dette Tog, som derefter førtes videre til Endestationen, og Toget fra Nyborg returnerede, medtagende Posten fra det standsede Svendborgtog. Det ankom først til Nyborg Kl. 2½ Nat.

Der blev straks taget alvorligt fat paa at faa Sporet ryddet, saaledes at den regelmæssige Drift kunde genoptages i Gaar med Morgeniltoget fra Nyborg.

Vognen, der foranledigede Ulykken, stod paa et Sidespor og var belæsset med et halvt Hundrede Sække Korn; den syntes saaledes ikke at kunne sættes i Gang af Vinden, - det er derfor ogsaa den almindelige Mening, at Fejlen skyldes Stationen.

Stationsforstanderen er suspenderet <<

 

Herunder en beretning om sneproblemer og en usædvanlig lang tur fra Svendborg til Nyborg:

,,

Det stod i avisen for 110 år siden:

Svendborg Avis den 11. jan. 1908

>> Da Svendborgtoget sad fast ved Rygaard.

Et Ryk i Toget, et til og nok et, og Toget holdt stille. Maskinen er boret i til Maven i en vældig Snedrive. Jeg vover mig ud af den varme Kupé for at rekognosere Terrænet. Snestormen pisker mig ind i Ansigtet, jeg glider paa det glatte Trinbræt og befinder mig pludselig i en Snedrive, sunken i til Halsen. Naar efter store Anstrengelser hen til Maskinen, hvor Togpersonalet staar og ryster paa Hovederne og i Bukserne. Den enlige Mand, som staar lidt forude og skraber med en fin Skovl, bander paa, at han ikke alene kan "rydde hele Kassen". Saa langt Øjet rækker, er Banelinien fyldt med Sne, saa det er umuligt at naa frem.

Vi sidder, for at sige det rent ud, fast ude ved Glorup, midt mellem Rygaard og Øksendrup.

Paa de Rejsendes ængstelige Forespørgsel erklærer Togføreren, at vi nok kommer Hjem til i Morgen, hvis vi holder Humøret oppe? Vi tog fra Svendborg i Morges Kl. 9 paa Kaffe og et Rundstykke, og nu sad vi her Kl. 1 med en knurrende Mave uden Midler i hænde til at tilfredsstille dens Krav. Nu var gode Raad dyre. Her sad jeg selv med min "Sjæls elskede", mine nuværende og fremtidige Børns kærlige og altopfrende Moder samt Fotograf B. ude paa Marken i en stor Snedrive med den liden Fornøjelse for Øje enten at sulte eller ærgre sig ihjel. I Kupéen ved Siden af laa et lille Barn, der saa paa sin Moder med store bebrejdende Øjne, mens det paa fjerde Time suttede paa sin tørre Sut; vi maatte altsaa se at skaffe Mælk og Proviant.

Et Par Bøsseskuds Afstand fra os laa en Gaard gemt bag Snedriverne. Hr. B. og jeg smøgede Frakkekraven op om Ørerne, 5-6 haandfaste Folk smed os over den første Snedrive, og det lykkedes os virkelig at arbejde os frem til Gaardens velforsynede Spisekammer. Manden i Gaarden, Hr. Carl Nielsen, var om Morgenen taget til Marked i Svendborg, men hans Kone, der tog meget elskværdig imod os, lavede os en gevaldig Æggekage og forsynede os rigeligt med Proviant.

Da vi kom tilbage til Toget, havde talrige Snekastere fra Omegnen taget fat for at gøre Tilbagevejen ryddelig, og det lykkedes til Slut at føre Toget tilbage til Rygaard Station.

Her erobrede Passagererne og Togpersonalet Forstanderboligen, hvor der blev gjort vældig Indhug paa Fru Jensens delikate Smørrebrød og varme Kaffe, det kvikkede Humøret op, og da kort efter Sneploven kom fra Nyborg, raabte Skoledrengene Hurra og trillede hinanden rundt i Sneen. Nu kunde vi godt have kørt, men Maskinen manglede Vand, saa vi maatte endnu forslaa 2-3 Timer, før et Ekstratog, der udgik fra Svendborg, endelig ved 7-Tiden førte os velbeholdne til Nyborg; men da havde vi ogsaa været 9 Timer om at tilbagelægge Strækningen Svendborg-Nyborg <<

,,

Det stod i avisen for 108 år siden:

Fyens Stiftstidende den 30. aug. 1910

>> Et fyensk Tog paakører en Befordring.

Kusken uskadt - Hesten maa dræbes - Vognen splintret.

En farlig Overkørsel. Langaa, Tirsdag.

I Aftes er der sket et alvorligt Kørselsuheld her ved Byen - heldigvis dog uden at koste noget Menneske Liv eller Helbred.

Toget Kl. 6,30 fra Nyborg paakørte nemlig en Befordring, der blev aldeles knust.

Uheldet skete paa Baneoverskæringen tæt udenfor den nordlige Del af Byen, altsaa fjernest fra Jernbanestationen ("Rygaard" Station, der jo ligger umiddelbart sydfor Langaa By). Denne Overskæring over den uindhegnede Bane er meget farlig, idet de Vejfarende som Følge af Terrænforholdene og Baneliniens Krumning først ser Toget i allersidste Øjeblik.

Her kom i Aftes ved 7½-Tiden Bager Søberg fra Hesselager kørende med sin Enspændervogn, der var aldeles fyldt med Brød samt med Medicin fra Hesselager Apotek til Lægen i Svindinge. Umiddelbart foran ham kørte en anden Befordring, og Støjen fra de to Vogne gjorde, at han ganske overhørte Fløjtesignalerne fra det sig nærmende Tog fra Øksendrup.

Den forreste Vogn kom godt nok over, men da Søberg var naaet midt ind paa Overskæringen, kørte Lokomotivet midt ind i hans Befordring.

Han slap selv aldeles uskadt, uden at man endnu ved, om han i sidste Øjeblik sprang af eller er blevet slynget heldigt af.

Hesten og Vognen slæbtes derimod af Toget med et længere Stykke henad Banelinien.

Da Toget standsede, rejste Hesten sig og gik, og Ejeren troede allerede, at den ikke havde taget større Skade, men det viste sig ved nærmere Eftersyn, at den bevægede sig paa tre Ben, det fjerde var klippet over nede ved Hoven. Det stakkels Dyr blev straks skudt af en tilstedekommen Mand.

Vognen var fuldstændig knust til Pindebrænde, og Brødet laa i Masser strøet hen paa Banelegemet. En del af det kunde samles op. Ogsaa en Del Medicin var i Behold og blev med Toget ført videre.

For Bager Søberg, der er en Mand i Trediverne, betyder Uheldet et ikke ringe økonomisk Tab. Hesten var vel forsikret for 400 Kr., hvoraf han faar de 300, men Tabet af den massurerede Vogn og Brød løber op i adskillige Hundrede Kroner, hvilket er meget føleligt for ham <<

,,

Det stod i avisen for 102 år siden:

Social-Demokraten den 17. jul. 1916 

>> Kom med Fløjten, Dreng!

Lørdag Eftermiddag, da Expressen fra Nyborg, der ankommer til Svendborg ved 2-Tiden, havde sat sig i Bevægelse ved Rygaard Station, lød der pludselig tre lange Fløjt, hvorefter Toget pligtskyldigt standsede.

De Rejsende kom naturligvis til Vinduerne for at undersøge, hvad der nu kunde være i Vejen. Paa Perronen stod Stationsforstanderens lille Pode med Fa'ers Fløjte, og foran ham det faderlige Ophav, der vinkede til Togpersonalet, at de godt kunde fortsætte, samtidig med at han indledede Opgørelsen med et: "Kom her med Fløjten, Dreng!" <<

 

Under den vanskelige forsyningssituation som følge af 1. Verdenskrig (1914-18) gik banen over til at fyre med tørv, selv om tørv er noget brandfarligt stads, idet gnister fra lokomotivernes skorstene antændte ild langs banerne. Således også ved Rygård station hvor et nærliggende savværk nedbrændte, og blev en af de værste brande i forbindelse med tørvefyringen. Varmen fra det brændende savværk var så stærk, at skinnerne bøjede og telegrafpælene antændtes:

,,

Det stod i avisen for 100 år siden:

Fyens Venstreblad den 5. jul. 1918 

>> Langaa Savværk er i Aftes totalt nedbrændt.

Det mægtige Brandskær kunde ses helt over til Korsør. - Skaden andrager ca. 23,000 Kr. - Ilden standser al Trafik paa Banen.

I Aftes er det store Langaa Savværk ved Rygaard Station lagt i Aske ved en Brand, der truede med at antage et katastrofalt Omfang.

Ilden opstod i noget Træværk ved Gnister fra Svendborgtoget, som ved 7½- Tiden passerede Rygaard Station. I Løbet af kort Tid var den udstrakte Savværksbyning et mægtigt Baal, hvoroverfor man stod fuldstændig magtesløse.

Flere af Omegnens Sprøjter kom til Stede, men de formaaede ikke engang at redde Stuehuset, og en Tid var der stor Fare for Lars Krogs nærliggende Gaard, men det lykkedes i sidste Øjeblik at afværge Faren.

Det nedbrændte Savværk blev for ca. 25 Aar siden af den nuværende Ejer L.P. Larsen flyttet fra Langaa By til Rygaard St., og paa Pladsen lige for Banelinien rejste der sig et Bygningskompleks, som Gang paa Gang er bleven udvidet, saa det nu med Lagerplads o.s.v. strækker sig over et Areal af næsten en halv Td. Land.

For et Par Aar siden foretoges den sidste store Ombygning af Træskofabrikken, og Ejeren anskaffede flere kostbare Maskiner. Desuden havde L.P. Larsen liggende Træ for over 100,000 Kr. Det hele blev Flammernes Rov og er i Dag kun en rygende Ruinhob.

De nedbrændte Bygninger og Maskiner var forsikret i Landbygningernes almindelige Brandforsikring for 130-140,000 Kr. Det menes, at Ejeren lider et større Tab.

Ilden standser Trafikken.

En natlig "Udveksling" af Passagerer og Post.

Det mægtige Baal saas milevidt omkring, helt til Korsør kunde man skimte Brandskæret.

Branden standsede med et Slag al Trafik paa Banen. Det sidste Aftentog, der skal passere Rygaard ved 9-Tiden maatte standse i Hesselager, medens der blev rekvireret Hjælpetog baade fra Svendborg og Nyborg med Arbejdere, der straks gik i Gang med at gøre Banen farbar. Endnu ved 1-Tiden i Nat var man ikke kommet igennem. Den ufrivillige Forstyrrelse vakte naturligvis nogen Panik blandt Passagererne, der sammen med Posten maatte finde sig i en Slags "Udveksling". Til Gengæld blev de Vidne til et pragtfuldt Skue af det mægtige Flammehav <<

 

Brandsagen blev først afsluttet ved Højesteret i 1923, hvor SFJ måtte betale 291.729 kr. i erstatning, renter og sagsomkostninger, svarende til ca. halvdelen af banens driftsindtægt i 1918-19

,,

Det stod i avisen for 95 år siden:

Fyens Stiftstidende den 19. jun. 1923 

>> De farlige Jernbane-Overkørsler.

Atter en Paakørsel idag.

Atter idag er der foregaaet et af de uhyggelige Sammenstød mellem et Tog og en Automobil, foraarsaget af, at man ikke har kunnet se Toget fra Vejen paa Grund af tætte, levende Hegn.

Paakørslen fandt Sted i Nærheden af Glorup, hvor en Automobil, ført af Købmand Bundgaard, Rygaard, er tørnet imod den 3. Vogn i et Godstog paa Svendborg-Nyborg-Banen, der i det samme kom kørende.

Efter hvad vi har faaet oplyst, var Toget et uregelmæssigt Godstog, som man altsaa ikke forud kunde vente, og det vides ikke, om der er givet tilstrækkeligt Advarselssignal, inden den uafspærrede Overkørsel passeredes. Levende Hegn spærrer som nævnt Udsigten.

Automobilen blev meget medtaget, og Føreren forslog sig en Del, men menes dog ikke at ville faa varigt Mén af Uheldet <<

 

Et par måneder senere skete en mere alvorlig ulykke i samme overkørsel:

,,

Det stod i avisen for 95 år siden:

Fyens Stiftstidende den 28. aug. 1923 

>> Automobilen, som igaar blev knust af Toget ved Vejoverskæringen mellem Rygaard Station og Langaa var mærket "K.15191" og som Ejer af denne er i Københavns Politis Bøger indført Fru Sophie Christensen, Købmagergade 23, København. Det var denne Dame, der førte Vognen og som blev dræbt. Hun blev 43 Aar gammel.

Den anden Dame, som var med i Vognen, var den Dræbtes Moder, Enkefru Ane Christensen, Jægersborggade 55, der er ca. 70 Aar. Hun blev indlagt paa Svendborg Sygehus igaar Eftermiddags. Iaftes betegnede man her hendes Tilstand som ret alvorlig.

De to Damer havde været ude paa en Ferietur og havde opholdt sig paa forskellige Hoteller i Jylland. De kom, da Ulykken skete, fra et Ophold paa Taasinge, hvor de havde boet paa Troense Badehotel.

Hvordan Ulykken skete.

Om selve Ulykken oplyser Øjenvidner, at Toget kom med god Fart, men at det som nævnt i vor Omtale igaar havde givet kraftigt Advarselssignal, inden det kørte frem over Vejen. Automobilen kørte ikke hurtigt, og naar det alligevel ikke lykkedes den dræbte Dame at standse, kan det kun skyldes, at hun slet ikke før i sidste Øjeblik har været klar over Faren og da muligvis er bleven nervøs og har villet forsøge at køre frem foran Toget i Stedet for at bremse haardt. Automobilen blev ramt med stor Kraft af Lokomotivet, hvis Kofanger blev noget bøjet ved Sammenstødet, og det ene Trinbrædt paa den forreste Vogn blev revet af. Automobilen blev kastet til Side og helt ødelagt ved Stødet. Den Dræbte var uhyggeligt lemlæstet, saaledes var hendes ene Arm afreven og laa paa modsatte Side af Banelinien. Den Tilskadekomne Fru Anna Christensen laa bevidstløs paa Vejen med Saar i Hovedet og Brud paa det ene Knæ. Hun blev i en Automobil fra Nyborg, der tilfældigt kom til Stede, kørt til Læge Bokkenheuser, hvorfra hun senere bragtes i Automobil til Svendborg Sygehus.

Den farlige Overkørsel.

Det hævdes fra Egnens Beboeres Side, at den paagældende Jernbane-Overkørsel er ganske uforsvarlig farlig at lade henligge ubeskyttet. Ulykken for en Maanedstid siden paa det samme Sted, hvorved en Automobil blev ødelagt, medens dens Fører, Købmand Bundgaard, heldigvis slap uskadt fra det, viser jo ogsaa, at ikke engang Egnens Folk formaar at værge sig mod at blive paakørt af Toget her. Der er siden den Tid opstillet større Advarselstavler ved Stedet, ligesom der er skaaret ned paa nogle Træer og Hegn i Nærheden, men der ligger ogsaa Huse lige op ad Banelinien og Vejen er uheldigt anlagt, saaledes at selv med den allerstørste Forsigtighed fra en Automobilists Side - ja, selvom han først standser og gaar hen og ser efter, om der er Tog i Nærheden, og først derefter kører over - vil han kunne risikere at blive kørt ned af et Tog, som han trods al Forsigtighed ikke har kunnet se.

Man skulde synes, at det ikke var for meget at forlange, at der paa et saa farligt Sted bliver anbragt en Stoppebom, der kunde standse Vejfærdselen, hver Gang et Tog er i Nærheden.

Fra Banens Side hævdes det imidlertid, at der er truffet alle de Sikkerhedsforanstaltninger, som Koncessionen kræver, og at man ikke kan gaa til yderligere Foranstaltninger, men at det maa kræves af det vejfarende Publikum selv maa udvise den fornødne Forsigtighed.

Sogneraadet vil gerne være med til, at der paa det farlige Sted træffes fuldt betryggende Foranstaltninger, men mener ikke at kunne gøre det paa egen Haand, og Politiet mener ikke at kunne paabyde, at der f. Eks. anbringes en Bom.

Men naar man heroverfor tager i Betragtning, at der alene iaar paa Svendborg-Nyborg Banelinien er bleven dræbt vistnok ikke mindre end 5 Mennesker og i hvert Fald yderligere er sket en alvorlig Paakørsel, skulde man synes, at Tiden til at der foretages en fuldt betryggende Sikring i hvert Fald af de farlige Jernbaneoverkørsler, alligevel snart maatte være kommen.

Den Saaredes Tilstand.

Vi forhørte i Formiddags til den saarede Fru Ane Christensens Befindende. Hun henligger stadig bevidstløs paa Svendborg Sygehus, og man har maattet give hende Indsprøjtninger. Der næres desværre kun ringe Haab om, at hun vil slippe fra det med Livet.

Familiens Paarørende ankom inat til Svendborg og har opholdt sig paa Sygehuset. Familien har draget Omsorg for, at den Dræbtes Lig er bleven ført til København.

 

Samtale med Driftsbestyrer Stensballe

I Anledning af Ulykken ved Langaa har vi idag haft en Samtale med Landstingsmand, Driftsbestyrer Stensballe, der hævder, at der fra Banens Side paa det paagældende Sted er gjort alt, hvad der kan kræves af Banerne for at opnaa den største Sikkerhed for Færdselen. Banerne har imidlertid ikke Ret til at ekspropriere det, som skal eksproprieres, hvis der her skal opnaas nogen større Sikkerhed, medens denne Ret gives til Kommunerne i den nye Færdselslov, som træder i Kraft den 1. Oktober iaar.

Det paalægges i denne Lov Kommunerne, som ogsaa faar andel i Automobilskatten, at sørge for at de ubeskyttede Jernbaneoverkørsler sikres paa betryggende Maade.

Ved Overskæringen ved Langaa gjorde Sydfyenske Jernbaner, hvad der henstilledes til dem efterat den foregaaende Ulykke var sket, idet de nemlig opstillede større og tydeligere Advarselsskilte. De kommunale Myndigheder maa nu her som andre Steder, hvor der findes farlige Overskæringer, foretage det videre fornødne.

Ingen kan beklage Ulykkerne mere end Banerne, slutter Driftsbestyrer Stensballe, men paa den anden Side er Banerne jo nødte til at staa paa deres Ret til at køre paa uindhegnede Banelegemer. Forhaabentlig vil den nye Færdselslov medføre, at Kommunerne overalt, hvor det er nødvendigt, foretager de fornødne yderligere Sikkerhedsforanstaltninger, ligesom man maa haabe, at de sørgelige Ulykker, der er sket, vil bidrage deres til at navnlig Automobilisterne altid kører med størst mulig Forsigtighed <<

 

Den tilskadekomne overlevede desværre ikke ulykken, og avisen mente, sikkerheden ved jernbaneoverskæringerne måtte forbedres:

,,

Det stod i avisen for 95 år siden:

Fyens Stiftstidende den 29. aug. 1923 

>> Det tredie Offer for de aabne Overkørsler.

Enkefru Ane Christensen, Jægersborggade i København, der kom til Skade ved Automobilulykken ved Langaa iforgaars, er inat Kl. 3 død af sine Kvæstelser paa Svendborg Sygehus, hvor hun var indlagt. Hun blev 73 Aar gammel.

Enkefru Christensen havde, siden Ulykken skete, ikke været saa meget ved Bevidsthed, at hun havde kunnet give nogen Forklaring om den ulykkelige Køretur, som endte med hendes Datters og hendes egen Død.

Det er altsaa 3 Menneskeliv, der i de sidste Dage er gaaet tabt ved de aabne Jernbane-Overskæringer paa Fyen, to ved Langaa og et igaar ved Taarup nordfor Kerteminde. Begge Ulykker kunde rimeligvis være undgaaet ved større Paapasselighed og hvis Sikringen af de farlige Baneoverskæringer havde været foretaget saa forsvarligt, som alle kan se, at de burde være, men som den desværre endnu ikke er.

"Det bliver desværre nok ikke de sidste Ulykker af den Slags", har vi hørt udtale i Anledning af Ulykken ved Langaa. Men det burde jo blive de sidste. Alle er i høj Grad interesserede i, at der bliver gjort alt muligt for at hindre en Gentagelse af saadanne Ulykker, der jo kun ved rene Tilfældigheder ikke faar et langt større Omfang end Tilfældet endnu har været. Det kan bl.a. meget let gaa saadan, at et Tog afspores, hvis der kommer et Køretøj ind foran det paa en aaben Baneoverskæring, og der vil herved kunne ske uberegnelige Ulykker. Det er saaledes i allerhøjeste Grad i Banernes Interesse, at Overkørslerne beskyttes saa meget som muligt, og det er i det rejsende Publikums og i alle Vejfarendes Interesse, at der bliver gjort alt for at afværge en Gentagelse af disse Ulykker.

Overkørslen ved Langaa - der betegnes som en formelig "Fælde" navnlig for Vejfarende, som ikke er kendte med Forholdene eller med Togtiderne - vil rimeligvis - og forhaabentlig - i en ikke fjern Fremtid blive reguleret saaledes, at der ikke her kan finde Gentagelser Sted af Ulykken iforgaars. Langaa-Øksendrup Sogneraads Formand har i hvert Fald udtalt sig i denne Retning, og man skulde synes, at der iaar er sket Ulykker nok her paa Fyen til, at man maa kræve, at Bestemmelserne i den Færdselslov, som træder i Kraft 1. Oktober, overholdes i yderste Grad særlig hvad angaar Beskyttelsen ved de farlige Jernbaneoverskæringer <<

,,

Det stod i avisen for 95 år siden:

Fyens Stiftstidende den 1. okt. 1923 

>> Ulykken ved Langaa.

Et fyensk Medlem af F.D.M. skriver i "Motor":

Endelig skete den store Ulykke ved Jernbaneoverskæringen ved Langaa, nordfor Rygaard Station, en Ulykke, som alle Automobilister, der er kendt paa Stedet, har forudset i adskillige Aar. Overkørslen er en af de mest skandaløse af Danmarks mange Privatbaneoverkørsler, idet det faktisk ikke er muligt at værge sig for en Ulykke.

Naar jeg kommen sydfra, har jeg set paa Semaforerne paa Rygaard St., og naar disse stod vandret, gik jeg ud fra, at der ikke var noget Tog i Anmarsch, men løb Risikoen for Arbejdstog og lignende, for hvilke der formentlig ikke gives saadanne Signaler.

Kom jeg nordfra og havde Passagerer i Vognen, standsede jeg altid og lod en af Passagererne gaa forud og staa midt mellem Sporene og holde Udkig, indtil jeg var kommen vel over.

Var jeg alene i Vognen nordfra, maatte jeg løbe Risikoen, og for de ordinære Togs Vedkommende havde jeg altid Køreplanen liggende i Vognen, men Risikoen for Ekstratog, Arbejdstog o.l., maatte jeg tage, da det var unyttigt for mig at standse og undersøge Linien og derefter gaa tilbage og sætte Vognen i Gang, thi Linien er ganske uoverskuelig nordfra.

Jeg har altid siddet med Livet i Hænderne, naar jeg har passeret denne Overkørsel, og i lukket Vogn er det umuligt at høre, naar det koncessionerede Jernbaneselskab lader sine Lokomotiver give et spædt Pift fra sig.

Overskæringen ligger saa nær Rygaard Station, at Etableringen af en Bom med Lygte sikkert ikke kan koste meget, hvis man ikke vil gaa til endnu bedre Foranstaltninger, og selv om det i Koncessionen er bestemt, at disse smaa Privatbaner ikke har nogen Pligt til at gøre det nødtørftigste for de Vejfarendes Liv og Lemmer, saa maa der dog i dette Land, der ellers vrimler af Myndigheder, være et saadant Væsen, der er i Stand til at foranledige nedlagt saadanne "Menneskefælder" som Overkørslen ved Rygaard Station.

Her er en Opgave for F.D.M., som er værd at tage fat paa, og jeg haaber Foreningen vil sætte alt ind paa at fremtvinge betryggende Forhold for de Vejfarende <<

 

Der blev eksperimenteret med advarselslys i overskæringen, som ikke fungerede tilfredsstillende og blev opgivet igen. Hver 3.-4. dag skete der et sammestød mellem et køretøj og et tog herhjemme omkring 1930 med mange dræbte og lemlæstede til følge. Den ubevogtede overkørslen ser også uoverskuelig ud, og uden stoplinie, på billedet heruder:

 

Nyborg-Svendborg landevej ved overkørslen juni 1924. Langå Kirke ses i baggrunden. I 1933 blev der til venstre bygget en viadukt så landevejen kunne blive ført under banen, og den farlige overkørsel blev nedlagt

,,

Det stod i avisen for 80 år siden:

Fyens Stiftstidende den 22. okt. 1938 

>> Toget holdt ved Stationen.

En Mand fra Sydfyen er ved Herredsretten i Svendborg bleven idømt en Bøde paa 30 Kr. for ikke at have standset for rødt Lys ved Blinklyssignalet ved Rygaard Station.

Han erkendte at have set Signalet, men da Toget holdt ved Stationen, mente han ikke, der var Fare ved at fortsætte Kørslen <<

 

Der kunne dog også ske uheld uden andre trafikanters medvirken: 

,,

Det stod i avisen for 58 år siden:

Fyens Stiftstidende den 14. mar. 1960 

>> 100 meter sveller pløjet op af tog.

Uheld paa Østfyn generede persontrafikken paa Nyborg-Svendborg-banen.

I dag ved middagstid havde DSB faaet lagt nye sveller, skinner og repareret et skiftespor paa Rygaard Station paa Sydøstfyn, hvor en 21 tons godsvogn i gaar løb af sporet og pløjede ca. 100 meter banelegeme op, inden farten blev standset.

Godsvognen var den sidste vogn i toget, der ved middagstid kom fra Nyborg. Da toget kørte ind paa stationen i Rygaard, hoppede godsvognen af sporet, og blev trukket afsted ovenpaa svellerne. I et sporskifte blev den trukket op paa sporet igen, men hoppede atter af. Først da koblingen brast, standsede godsvognen, der kom til at stå på tværs af sporet.

Motorvognsføreren alarmerede Rygaards stationsekspeditrice, fru Hellerup, der i øvrigt havde fridag, fordi stationen holder lukket om søndagen. Der blev tilkaldt et hjælpetog fra Nyborg, hvorpaa toget kørte videre til Svendborg, men de næste tog kom ikke igennem. Persontrafikken fra Rygaard foregik resten af dagen og i formiddags med rutebiler.

- Det er foreløbig en gaade, hvorfor afsporingen er sket. Ingen har set eller mærket noget, før godsvognen var hoppet af sporet, fordi der ikke er nogen paa stationen om søndagen, siger fru Hellerup <<

 

Allerede et par dage efter blev årsagen til afsporingen afsløret: 

,,

Det stod i avisen for 58 år siden:

Fyens Stiftstidende den 16. mar. 1960 

>> Vognafsporingen paa Østfyn opklaret.

Statsbanernes 4. trafiksektion i Fredericia har nu fundet aarsagen til, at den bageste godsvogn i Nyborg-Svendborgtoget søndag middag blev afsporet paa Rygaard Station, hvorved 100 meter sveller og skinner blev ødelagt. DSB's teknikere fandt i gaar, at der manglede en del af vognens bremsemekanisme. En grundig eftersøgning langs sporene bragte denne del for dagen, men i temmelig overkørt tilstand. Teknikerne antager, at delen fra bremsemekanismen er tabt paa den ene skinne, hvorefter den har afsporet vognen <<

 

 

PÅ TUR MED SNB

I bogen "På sporet af Svendborg Nyborgbanen" fra 1987, fortæller Arnold Andersen om en togtur fra Rygård en kold vinteraften under krigen:

>> Det var en kold vinteraften - vi sad og lunede os i venteværelset på Rygård station og ventede på tog fra Nyborg. Det må åbenbart have været noget forsinket, for der gik en rum tid inden det blev meldt, at det havde passeret Frørup, men hvad pyt, det var hyggeligt at sidde og lytte til den store buldrende kakkelovn, som stod i venteværelset. Der bredte sig en vældig aroma fra en kasse Cox Orange æbler. Kassen stod henne ved døren, som førte ind til stationskontoret, sammen med andre pakker, som formentlig skulle sendes med toget videre sydover.

Der var meget der mindede en om, at det var i krigens dage, f.eks. var stationens ventesal og udvendige veranda armeret med kraftige jernbanesveller og andet tømmer - og husker jeg ikke helt galt, så var det vist også meningen at ventesalen skulle fungere som tilflugtsrum for de omkringboende og hvem der ellers befandt sig i stationens nærhed.

Medens vi sad og ventede, kom der en bil drevet med gasgenerator. Lygterne var stærkt afblændede af nogle metalkapper, som kun tillod en smal stribe lys at slippe ud. Sprækkerne var forsynet med en kasketskygge, således at bilens lys ikke kunne observeres fra fjendtlige fly, når den kørte på vejene. Denne bil havde en passager med - en ret kraftig mand med en stor sort overfrakke og på hovedet en grå filthat med bred svederem.

Nu kom fru Hellerup til syne i døren for at meddele os at toget var på vej. Efter denne information begyndte folk at rejse sig for at gå mod udgangen til perronen. Der var bælgravende mørkt udenfor - det var næsten ikke til at se en hånd for sig. Lidt henne ad skinnelegemet kunne man høre damptoget komme buldrende og hvæsende. Det kørte langsomt hen og holdt foran stationsbygningen. Togføreren havde en håndlygte med til at orientere sig ved. Fru Hellerup var igang med at slæbe nogle pakker, som skulle ind i tørvejr.

Fru Hellerup var stationens daglige leder. Foruden stationen havde hun mand og en stor børneflok. Alt blev styret med en fast hånd og med den præcision og punktlighed, der krævedes af arbejdet på en jernbanestation.

Vi begyndte at stige op i toget, d.v.s. den herre med filthat og den sorte frakke have åbenbart sat sig for, at han skulle ind i toget før andre rejsende. Omsider kom vi da op i toget. Der var sandt at sige ikke meget lys inde i vognen. Det var en midtgangsvogn med træsæder. Vi fik os da skrumlet hen og fik en siddeplads ved et vindue. At det var et vindue kunne stort set være ligemeget, for det var mørklagt. Der var en grønmalet kant i hver side af vinduet og et mørkt gardin, som ikke tillod noget lys at slippe ud. Jeg havde fået en plads, hvor jeg næsten ikke kunne undgå at slå til det støbejernsaskebæger, som var placeret under vindueskarmen. Hver gang toget slingrede, skrumlede jeg imod mod knæet.

Jeg fik ret hurtigt opfattelsen af, at min klirren med askebægeret irriterede de passagerer, som sad nærmest. Overfor sad en fyldig dame og knugede sin taske i hånden. Omkring halsen havde hun en rævepels, jeg synes at den gloede lige over på mig, som ville den fortælle om dens tusinder af artsfæller, der havde lidt samme skæbne, at skulle hænge til pynt omkring halsen på mere eller mindre velbjærgede damer. Kronen på damens pryd var en blanklakeret stråhat, som glinsede med sin sorte farve i det svage og sparsomme lys fra loftslamperne.

Døren ind til salonen blev åbnet. Der kom et gevaldigt koldt sus udefra - det var konduktøren, som var kommet for at skulle klippe billetterne. Han havde sin håndlygte med sig, og som han havde anbragt under venstre arm således, at lyskeglen lyste lige på billetten og han kunne se hvor folk skulle hen. Det svage loftslys var ikke meget bevendt i den sammenhæng, men det måtte ikke være stærkere på grund af mørklægningen. Dengang var billetterne af stift karton, og man kunne i kådhed godt finde på at knække den et par steder, og hvis billetten var alt for maltrakteret, kunne konduktøren godt finde på at påtale det <<

 

 

Rygårds første stationsmester fra 1897 til 1900 var C.F. Koch. Blev afskediget efter et sammenstød på stationen okt. 1899

 

Næste station mod syd var Hesselager, men er ikke beliggende i den nye Nyborg Kommune hvorfor stationsgennemgangen slutter her.

Gå til oversigtskortet

 

Allerede for 100 år siden bekymrede publikum sig om banens sikkerhedsforanstaltninger eller mangel på samme:

,, 

Det stod i avisen for 105 år siden:

Bornholms Tidende den 26. aug. 1913

 

Red. A. Karstensen.

>> De aabne Baner. Livsfarlig Kørsel - Et Varsko.

Redaktør Asger Karstensen, hvis to Sønner var ved at blive overkørt af et Tog ved Svendborg i Sommer, har i 'National Tidende' skrevet en Artikel, hvori han kraftigt henleder Opmærksomheden paa de aabne og ubevogtede Baner, d.v.s. de Baner, hvis Overgange ikke er forsynede med Led, Vogtere eller andre Sikkerhedsforanstaltninger. Dette gælder saa godt som alle vore Privatbaner, men særlig galt er det efter Hr. Karstensens Mening paa de sydfynske, hvor der hver Dag kan ske store Ulykker, fordi de vejfarende mange Steder ikke kan se Togene, før de har dem over sig.

Særlig grelt er følgende Forhold, som Hr. Karstensen opfordrer Trafikministeren til at bringe ud af Verden ved et Forbud:

Paa den ubevogtede Jernbanelinje Svendborg-Nyborg kører der hver Nat et Eksprestog fra Nyborg til Svendborg, der ordinært kun holder ved én af Mellemstationerne. Sikkerhedstjenesten ved alle Stationerne (paa to nær) udføres for dette Nattogs Vedkommende af en saakaldt Ekstramand, der ingen Uddannelse har. Han er en tilfældig Person, en Murerhaandlanger, en Skomager, eller hvad han nu kan være. Indkørslen paa flere af Stationerne er saa primitiv, at Lokomotivførerne ofte ikke kan se Signaleringen - om der er fri Bane eller Toget skal standse - før det faktisk er for sent!

Jeg beder Offentligheden - og Trafikministeren - betænke, hvad det vil sige, at et Tog med en saadan Stationsbetjening kører ind over Landevejsnettet paa en tæt befolket Egn og gennem Stationerne (med Hurtigtogsfart). Der findes ingen lysende Advarsel ved Vejoverskæringerne, der henligger ganske aabne og, som foran anført, i Omgivelser, der for den Vejfarende godt skjuler selve Banelinien. Hvad en saadan Natkørsel betyder af Fare, kan sikkert alle forestille sig uden synderligt Besvær. Det maa betegnes som en utilladelig Letsindighed, at Direktionen for Sydfynske Jernbaneselskab har sat dette Eksprestog i Gang paa denne ubevogtede Linje i Stedet for at lade det passere Selskabets bevogtede Linje: Nyborg-Ringe-Svendborg <<

 

 

Banens endeligt

Den 1. april 1949 overtog DSB Sydfyenske Jernbaner. Det var dog ikke nogen overtagelse af Svendborg-Nyborg banen, der skulle ske men en forpagtningsaftale, idet Sydfyenske Jernbaner, som DSB overtog, selv havde forpagtet SNB og blot lod den gamle forpagtningsaftale fra 1902 gå videre til DSB. Der blev oprettet en ny overenskomst, som afløste en tidligere fra 1942. Den nye lød på en femårig aftale med udløb den 31. marts 1954. Det aftaltes, at banen var berettiget til at opsige aftalen med 1½ års varsel. Såfremt Statsbanerne holdt op med at drive banen, skulle togdriften afløses af en rutebilordning. Forpagtningsaftalen medførte endvidere, at DSB skulle betale 80.000 kr. årligt i forpagtningsafgift til SNB. Ikke mindst på grund af de betydelige indtægter på trafikken til Avernakke med olie og benzin.  Fra 1. april 1954 ændredes forpagtningsaftalen, herefter skulle det private jernbaneselskab hvert år betale DSB et beløb på 220.000 kr. Denne aftale løb indtil den 31. marts 1959. Den 20. maj 1959 afholdtes et møde, hvori også deltog repræsentanter fra de implicerede kommuner samt jernbanernes repræsentant. På dagsordenen stod, at der skulle holdes afstemning om jernbanen skulle nedlægges i 1961 elller videreføres til 1964. Næste møde afholdtes i Svendborg den 2. okt. 1959. Til stede var bl.a. formanden for banen, amtmand K.Friis Jespersen, sognerådsformand J.K.Møller, folketingsmedlem Sven Horn, Nyborg, formand for repræsentantskabet, borgmester C.E.Bjerring, Nyborg, næstformand. Man enedes om at sælge banens gamle motorvogn fra 1927 for 9.000 kr. Man blev informeret om, at Statsbanernes generaldirektør P.E.N.Skov ved en tidligere lejlighed havde fremsat de synspunkter, at der skulle investeres betydelige summer i skinner og sveller. Det lå i undertonen, at det var banens uigenkaldelige endeligt, man skulle tage stilling til. Forlængelsen af banens drift frem til 31. maj 1964 ville koste særlige vedligeholdelsesudgifter på 90.000 kr. , som skulle fordeles på driftsårene 1960-61, 1961-62 og 1962-63. Sluttelig godkendte bestyrelsen den nye overenskomst med DSB om driften af banen frem til 1964. I 1963 forsøgte lokale kræfter at få banen til at fortsætte. Der blev bl.a. rettet henvendelse til trafikminister Kai Lindberg om banens fortsatte eksistens. Ministeren svarer i et brev af 7. januar 1963 stilet til formanden for jernbaneselskabet amtmand K.Friis Jespersen, at han ikke er villig til at foreslå banen videreført, idet han mener, at man ikke kan drive banen lønsomt. Ministeren henviser til, at forbindelsen på strækningen på en billig og effektiv måde kan opretholdes med busser og lastbiler. Man mente også, at folk i Svendborg og omegn kunne leve med at få gods til og fra banen sendt over Odense med Svendborg-Odense banen. På banens sidste generalforsamling den 26. september 1963 nedsatte man et likviditationsudvalg, som fik til opgave at afvikle banen. Dette udvalg bestod af tre medlemmer fra kommunerne og tre fra staten, nemlig sognerådsmedlem Alfred Sørensen, Langå, amtrådsmedlem Laurits Hansen, Frørup, borgmester Sv.Aa.Andersen, Svendborg, og fra staten folketingsmedlem Sven Horn, H.Dyrskjøt, finansministeriet og J.Lindtner, kontorchef i ministeriet for offentlige arbejder. Den 30. maj 1964 var den sidste dag banen var i drift.  

 

Mellem Øksendrup og Rygård januar 1965. Skinneoptagning med Odsherredsbanens M 20 (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Efter nedlæggelsen

Personalet var, bortset fra ganske få, ansat af DSB og blev ikke afskediget, men forflyttet til andre strækninger eller fik ansættelse ved postekspeditionerne. Nyborg Syd station blev lukket og restaurationen nedlagt. Nyborg kommune købte stationsbygningen og arealerne deriblandt sporområdet i ”Kamhullet” for 460.000 kr. Her blev sporene fjernet i februar 1965, og stationsbygningen blev samme år revet ned. Hovedsporet fra Nyborg Syd til sidesporet ved Avernakke blev ligeledes overtaget af kommunen. Midt i 1970’erne opgav Esso olieimporthavnen, som herefter blev overtaget af Tarco-Nord A/S, som importerede asfaltmaterialer i tankvogne. Det store bomanlæg ved Vindingevej-Dyrehavevej blev erstattet af lyssignaler, som betjenes af rangerpersonalet på Avernakketogene. Det særlige spor for Svendborg-banen fra Nyborg H langs østhavnen til Nyborg Syd blev for størstedelen fjernet, og Avernakkesporet tilsluttet havnebanen til vesthavnen ved toldboden. Den tosporede remise i Kamhullet fik lov til at blive stående indtil 1980. I nogle år var der bilsynshal i bygningen. På terrænet er senere opført supermarked og posthus.

 

Dansk Jernbane-Klubs afskedstog på Nyborg-Svendborg banen den sidste driftsdag den 30. maj 1964. Toget passerer overskæringen ved Vindingevej-Strandvejen-Dyrehavevej (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

,,

Det stod i avisen for 53 år siden:

Fyens Stiftstidende den 13. jan. 1965

>> Svendborg-Nyborg banen har dækning for gælden.

Desuden regner man med dækning af ca. 50 pct. af aktiekapitalen.

Generalforsamlingen i Øksendrup i det likviderede jernbaneselskab.

Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab A/S i likvidation kan, oplystes det paa generalforsamlingen i gaar eftermiddags paa Øksendrup Kro, opfylde sine gældsforpligtelser, og derudover skønnes der at være dækning for omkring 50 pct. af den tegnede aktiekapital. Likvidationen ventes tilendebragt til sommeren eller efteraaret 1966, og den næste generalforsamling vil derfor blive udskudt, saa den først holdes efter likvidationens afslutning.

Formanden for likvidationsudvalget, kommissarius Jørgen Lindtner fra Ministeriet for offentlige Arbejder, oplyste videre i sin beretning, at der er solgt spormateriel for 545.000 kr., nemlig for 337.000 kr. til firmaet H.I. Hansen, Odense, og for 208.000 kr. til Odsherredbanen. Desuden er der solgt stationsbygninger og stationsarealer for 170.000 kr. Salget har i alt indbragt 2.574.645 kr.

Stationerne og deres arealer er solgt til følgende priser: Vogterhus i Svendborg 22.000 kr., Holmdrup Station 30.000 kr., Skaarup 105.000 kr., Vejstrup 50.000 kr., Oure 50.000 kr., Gudme 92.000 kr., Hesselager 100.000 kr., Rygaard 55.000 kr., Øksendrup 45.000 kr., Frørup 48.000 kr., Slude 32.000 kr., Bynkel 27.000 kr., vogterhus i Nyborg 31.000 kr. og Nyborg Lokalstation 460.000 kr. Af fribanearealer har Svendborg købt for 140.000 kr., og de øvrige arealer ventes at indbringe ca. 30.000 kr. Heraf er foreløbig solgt for godt 14.000 kr. paa strækningen fra Svendborg til og med Gudme.

Ny vej paa sporareal.

Paa generalforsamlingen, der kun havde samlet en snes deltagere, og som lededes af borgmester Sv. Aa. Andersen, Svendborg, blev der fra Hesselagers sogneraadsformand, gaardejer H.J. Nellegaard, Vormark, spurgt, hvornaar de arealer, kommunerne havde købt, kan videresælges. Formanden svarede, at enten maatte de sælges straks, saa matrikuleringen kunne ske i forbindelse med kommunernes køb eller ogsaa maatte man vente, til der forelaa skøde paa handelen.

Sogneraadsformand, gaardejer Carl Sørensen, Vindinge, ville vide, hvornaar skinnerne ved Bynkel Station blev fjernet, idet hans kommune skal i gang med vejanlæg paa sporarealet. Svaret lød, at skinnerne fjernes hurtigst muligt. De er nu fjernet til et sted mellem Øksendrup og Frørup stationer.

Statsautoriseret revisor N. Dalgaard, Svendborg, der i øvrigt blev genvalgt som revisor, redegjorde for selskabets regnskaber for driftaaret 1963-64 og yderligere for perioden 1. april til 30. maj 1964, da banen indstillede driften.

I driftaaret havde der været renteindtægter paa 1575 kr. Største udgift havde været forpagtning til DSB paa 225.000 kr. og udgifterne i alt 237.992 kr., saa underskuddet blev paa 236.416 kr. For maanederne april og maj havde renteindtægten været 1794 kr. og udgifterne 42.095 kr., heraf 37.500 kr. til DSB, saaledes at underskuddet i denne periode havde været 40.300 kr. Statusbalancen var 4.219.936 kr., hvoraf aktiekapitalen udgør 3.547.729 kr. 

Afskrivningsfondens regnskab viste for driftsaaret en beholdning paa 393.353 kr., og den blev i de to sidste driftsmaaneder forøget til 402.008 kr. Beholdningen i den særlige fornyelsesfond var i 1963-64 paa 18.226 kr. og forøgedes indtil maj til 18.623 kr. <<

 

Banen i tal

Længde: 37,71 km

Skinnevægt i % af banens samlede længde (1954):

24,39 kg/m = 54%    27,55 kg/m = 43%    >= 37,71 kg/m = 3%

  

Til banens åbning i 1897 blev indkøbt fire lokomotiver fra Arnold Jung's Lokomotivfabrik i Tyskland. De tekniske data var: 2 sæt drivhjul, diameter 1400 mm, cylinderdiameter 380 mm, slaglængde 550 mm, damptryk 10 kg pr. cm². Lokomotivets tjenestefærdige vægt var 27 t, tender 17,6 t, 2,5 t kul og 6 m³ vand. Lokomotivet på billedet havde betegnelsen SNB 3 og var navngivet "Nyborg". De andre lokomotiver hed "Tidselholt" (SNB 1), "Ørkildshus" (SNB 2) og "Svendborg" (SNB 4). I 1902 ændredes lokomotivernes numre til 19-22, der bibeholdtes til DSB overtagelsen i 1949. I DSB-tiden hed lokomotivet AF 121. Udrangeret 1954. Billedet er taget på Nyborg Lokalstation år 1900 (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

I 1926 kom den første motorvogn i drift på banen som MB 1. Den havde en 6 cyl. benzinmotor med mekanisk gear. Moderniseret efter DSB's overtagelse i 1949 med bl.a. dieselmotor og omlitreret til MBF 481. På billedet ses motorvognen som RHJ M 3 i Randers 1969. Blev overtaget af Randers-Hadsund Jernbane i 1959 og senere ophugget (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Motorvognens indsættelse på SNB gav også omtale i avisen:

,,

Det stod i avisen for 92 år siden:

Fyens Stiftstidende den 19. jul. 1926

>> Svendborg-Nyborgbanen indsatte i Lørdags den bebudede Motorvogn i regelmæssig Drift, 2 Gange daglig i hver Retning. Vognen har 76 Siddepladser, alle med polstrede Sæder, og betjenes af 2 Mand. Paa den første Fart fra Svendborg og tilbage igen var Driftbestyrer Stensballe og Trafikinspektør Rasmussen Passagerer. Saavel Passagererne som Banepersonalet betegner Vognen som fortrinlig og smuk ser den ud.

Igaar var Trafikken saa stor, at der maatte Bivogn spændes til <<

 

Materiel

1897: 4 damplokomotiver, 10 personvogne,  2 post- og personvogne, 2 bagagevogne, 2 stykgodsvogne, 11 lukkede godsvogne, 17 åbne godsvogne.

1938: 5 damplokomotiver, 1 benzinmotorvogn, 1 dieselmotorvogn, 10 personvogne, 2 post- og personvogne, 2 rejsegodsvogne, 13 lukkede godsvogne, 23 åbne godsvogne

Personale

1901: 73     1938: 104

Driftsresultater

1900-01:   24.378,92 kr.

1914-15:   78.016,47 kr.

1925-26:  -57.627,12 kr.

 

Nyborg H vinteren 1956. MP 547 venter på afgang til Svendborg (Foto: Guldbæk Christensen)

 

Kilde- og litteraturhenvisning:

Martin Buch og C.I. Gomard: Danmarks Jernbaner bind I (1933)

Arnold Andersen: På sporet af Svendborg Nyborgbanen (1987)

Niels Jensen: Fynske jernbaner (1976)

Niels Jensen: Danske jernbaner (2000)

Bjørn Westerbeek Dahl: Vor kongelige fæstning Nyborg (1995)

K.J. Jensen: Nyborg under besættelsen 1940-45 (1970)

Carl Otto Petersen: De sorte tog. Lokomotivmænd i krig (1980)  

Lars Viinholt-Nielsen: Jernbanestationerne i Nyborg (1997)  

*Lars Viinholt-Nielsen: Svendborg-Nyborg Banen 1897-1964 (2014)  

 

* kan anbefales

 

En særlig tak til Erik V. Pedersen for mange gode stationsbilleder fra 1964. På ovennævntes hjemmeside findes bl.a. en komplet gennemgang af SNB, der kan anbefales

 

SE OGSÅ:

 

KLIK HER for at se hvad der er tilbage af SNB i Gl. Nyborg Kommune (Nyborg-Kogsbølle)

KLIK HER for at se hvad der er tilbage af SNB i Ny Nyborg Kommune (Slude-Rygård)

KLIK HER for at se hvad der er tilbage af SNB i Ny Svendborg Kommune (Hesselager-Svendborg)

KLIK HER for at se hele SNB's linieføring på gamle kort - vises som dias. Er testet i Internet Explorer, Firefox og Chrome

KLIK HER for at video-klip med MT 160 på det gamle Svendborg-spor i 1994

KLIK HER for at se svelleudveksling på det gamle Svendborg-spor i 2006 produceret af OZ1LD Leon Johannessen

KLIK HER for at gå til Erik V. Pedersens hjemmeside med SNB og mange andre spændende jernbaneartikler

 

 

Gamle fotografier fra Svendborg- og Ringebanen, især Glorup trinbræt, efterlyses og modtages meget gerne

 

Siderne opdateres jævnligt

Tak fordi du besøgte denne side

 

til toppen af denne side