Nedlagt for 53 år siden:

Svendborg-Nyborg banen (SNB) 

1897-1964

Banen blev anlagt som privatbane i årene 1895-1897. Indvielsen fandt sted den 1. juni 1897, og sidste tog kørte den 30. maj 1964. Altså en levetid på 67 år – to år mere end den konkurrerende bane over Ringe, der blev åbnet samme år. Den store privatbanelov af 8. maj 1894 omfattede 29 baner og deriblandt en bane fra Nyborg til Svendborg. Statstilskuddet var sat til 50 pct. af anlægskapitalen.

Af den samlede aktietegning på 1.185.000 kr. tegnede Nyborg kommune 80.000 kr. Baneanlægget kostede 2.370.800 kr. Man skrev dengang, at banen var den dyreste i Danmark at anlægge pr. km på grund af de meget omfattende jordarbejder på den 37,7 km lange strækning. Anlægsarbejdet blev på strækningen Nyborg-Langå (Rygård) udført af firmaet Johansen & Madsen sammen med fa. Glud, Werner & Winkel. Alle erfarne jernbaneentreprenører. Der var stationer (st), holdepladser (h) og trinbrætter (t) følgende steder mellem Nyborg og Svendborg: Bynkel (h), Kogsbølle (t), Slude (h), Frørup (st), Øksendrup (st), Glorup (t), Rygård (st) – egentlig Langå, men da dette stationsnavn allerede fandtes valgte man i stedet ”Rygård” efter herregården beliggende samme sted, Hesselager (st), Gudme (st), Oure (st), Vejstrup (st), Skårup (st), Holmdrup (h) og Kristiansminde (t). Stationsbygningerne var tegnet af DSB’s overarkitekt Heinrich Wenck.

 

Oversigt over stationer/trinbrætter i Nyborg Kommune på SNB. Ved at klikke med musen på den ønskede station, bortset fra Nyborg H, springes direkte til denne, hvis du ikke ønsker at tage hele turen fra Nyborg til Rygård. Nederst på siden er der en række links til andre sider med relation til SNB

 

Svendborg-banens fødsel

I 1882 var der fra Svendborg udstukket en linie over Hesselager til Frørup og herfra både til Nyborg over Holckenhavn Fjord og til Ørbæk. Omkostningerne ansloges til for Ørbækbanen 1.282.000 kr. og for den direkte linie over Nyborg Havn til Statsbanestationen til 2.147.000 kr. En nedsat komité forhandlede i 1884 med et udvalg for Ringe-Nyborg banen om en fællesstrækning fra Ørbæk eventuelt Refsvindinge til Nyborg, men enighed opnåedes ikke. Da det imidlertid kun viste sig muligt at tegne det for en bane til Ørbæk nødvendige beløb, og det i 1889 forventedes, at Ringe-Nyborg banens anlæg var nært forestående, indgaves andragende om koncession på en bane Svendborg-Ørbæk. Ministeren svarede, at der ikke var udsigt til behandling i Rigsdagen, og først ved lov af 8. maj 1884 blev der givet hjemmel for banen som en jernbane fra Svendborg til Nyborg. Da statens tilskud muliggjorde tilvejebringelse af det nødvendige beløb, ansøgte et af kommunerne nedsat forretningsudvalg om eneretsbevilling, som udfærdiges under 22. december 1894, og anlægget blev kort efter påbegyndt.

 

Da jernet på dette tidspunkt var billigt, indkøbtes der bedre og sværere skinner, og samtidig anskaffede man sværere lokomotiver. Endvidere indhegnedes banen, da dette fandtes at være en økonomisk fordel på grund af lavere erstatning til lodsejerne. Et forøget materielindkøb i forbindelse med højere ekspropriationsudgifter i købstæderne end påregnet medførte dog, at den endelige aktiekapital blev 2.370.800 kr. Materiellet bestod af 4 lokomotiver og 44 vogne, hvoraf 30 godsvogne. Såvel i Nyborg som i Svendborg anlagdes særlig station.

 

Den 1. juni 1897 fandt der en festlig indvielse af banen sted med deltagelse af bl.a. kgl. kommissarius, kammerherre Tobiesen, og driften påbegyndtes med 4 tog daglig i hver retning. Forbindelsessporet til statsbanestationen i Nyborg blev dog først taget i brug den 5. september 1897, hvorfor der indtil nævnte tidspunkt etableredes omnibuskørsel fra Lokalstationen. 

 

I november 1897 valgte Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab etatsråd Hansen, Mullerup, til formand for dets repræsentantskab og borgmester Schou, Nyborg, til direktionens formand. Som driftsbestyrer udnævntes ved banens åbning ingeniør ved anlægget A. Ammentorp, Svendborg.

 

Banens økonomiske forhold i de tidligste år

 

Driftsindtægten af den 5,1 mil (37,7 km) lange bane udgjorde i driftsperioden 1897-98 (10 måneder) 132.214 kr. og udgiften 99.353 kr. og for året 1898-99 henholdsvis 151.255 kr. og 118.407 kr. Fra 1. august 1902 overtoges banen i forpagtning af det sydfynske jernbaneselskab for et tidsrum af 20 år med en afgift på 40.000 kr. årligt for de første 5 år, 45.000 kr. for de næste 5 og derefter 50.000 kr. årligt samt mod en reservefondshenlæggelse på 10 pct. af forpagtningsafgiften. Forpagtningen blev i 1922 fornyet ligeledes for 20 år med en afgift af 47.000 kr. årligt samt andel i overskud. Forud for 1. august 1902 er til nyanskaffelser m.v. anvendt ca. 30.000 kr. og opsparet ca. 115.000 kr. I de 4 måneder af året 1902-03, hvor selskabet selv drev banen, var indtægten 61.632 kr. og udgiften 54.622 kr. og beløbene udgjorde i de følgende 8 måneder 103.830 kr. og 91.575 kr. og var i 1903-04: 168.648 kr. og 154.034 kr., i 1920-21: 826.251 kr. og 931.118 kr. samt i 1930-31: 434.943 kr. og 439.803 kr.

 

Endnu en beretning om Svendborgbanens fødsel

 

Den spæde spire til anlæggelsen af en jernbane mellem Svendborg og Nyborg stammer helt tilbage fra starten af 1830’erne. Tanker og ideer til en sådan jernbane blev fostret af egnens ledende mænd. Først i 1882 kom der så meget skred i jernbaneplanerne, at en kreds af lokale mænd med visionerne i orden, kunne invitere til et møde på Oure Kro den 17. april 1882. Initiativtagerne var godsejer H. Jørgensen, Tidselholt. Dons, Hesselagergård. Skolebestyrer Hørluck. Gårdejer Lars Nielsen, Langå og Anders Pedersen, Gudme. Der var mange af egnens beboere og andre interesserede til stede ved mødet, hvor man drøftede muligheden for anlæggelse af en let jernbane på egnen med forløb fra Svendborg via Skårup over Vejstrup, Oure, Gudme, Hesselager, Langå og herfra videre til endestationen i Ørbæk eller Nyborg. Omtalte godsejer Jørgensen var en personlighed, som udførte et stort stykke arbejde for at få etableret en jernbane. Mødet på kroen i Oure have sat sindene så meget i bevægelse, at et nyt møde kom på tale et par år senere, og dette møde afholdtes i Hesselager med næsten 200 deltagere. Man fik nedsat et udvalg med konsul Jensen og borgmester Hall, Nyborg, i spidsen, som skulle arbejde med planer om at bygge en jernbane fra Svendborg over Hesselager og med tilslutning til et punkt på Ringe-Nyborgbanen. Først tre år senere enedes man om at afholde et nyt møde om banen på Frørup Mejeri den 28. december 1887. Her drøftedes frugterne af Hesselager-mødet, hvor hovedtemaet var en linieføring med tilslutning et sted på Ringe-banen.

Dette møde havde Frørup-egnens beboeres store interesse, da man ikke kunne tilslutte sig den foreslåede linieføring. Til at varetage de lokale interesser havde man valgt Laub, Sludegård. Han mente, at Frørup sogn så godt som ingen nytte ville få af linieføringen til Ørbæk. Ingen ville køre en omvej på 2 mil over Ørbæk til Nyborg, når den direkte vej til Nyborg kun var ca. 1 mil, mente han. Han slog endvidere til lyd for, at man burde gå ind for den direkte linieføring over Slude, Kogsbølle af hensyn til rejsetid, passagerer og godsforsendelser. Laub sluttede med at stille en resolution om at banen førtes direkte mellem Nyborg og Svendborg over Hesselager, Frørup, og det kunne næsten hele forsamlingen tilslutte sig.

I 1894 var Svendborg-Nyborg banen med på jernbaneloven, og et forretningsudvalg fik eneretsbevilling på at drive banen. Udvalget bestod af jægermester H. Jørgensen, overretssagfører J. Knudsen, Svendborg, forpagter H.P.Nielsen, Oure, forpagter P.Rasmussen, Brændeskov, kanseliråd, kapt. M.Sørensen, Nyborg. Bevillingen betingede at jernbanen skulle drives indtil 1990 og dagligt befordre personer og gods ved hjælp af lokomotiver. Denne betingelse var svær at opfylde, idet man allerede i 1927 gik over til delvis motordrift, og i 1964 ophørte banen som bekendt, så den 100-årige betingelse havde man ingen mulighed for at indfri.  

 

Anlægget 

Banen blev bygget i årene 1895-97. På samme tidspunkt var bygningen af Nyborg-Ringe banen i gang, og der blev konkurreret om at blive først færdig, da man fra Ringe-banens ledelses side ville vænne de rejsende til at tage turen over Ringe til Svendborg. Ringe-banens åbning blev dog forsinket af et større jordskred ved Ladegårdsåen og åbnede først senere på året. Man så ikke i Nyborg-Svendborg banen nogen kær søster.

 

Dampgravemaskine ved Fjordparken i Nyborg 1896. Kirken ses til højre (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Her ses det store arbejdshold, som var i gang med sporlægningsarbejdet

ved Avernakke-oliehavnen. Sidesporet udgik fra hovedsporet på fri bane ved km 36 ca. 1 km fra Nyborg Syd. Der måtte flyttes mere end 21.000 m³ jord. Alligevel havde det ca. 1 km lange sidespor et fald på 17 promille. Sporlægningen var færdig i slutningen af 1916. Sidesporet kom til at give SNB en ikke ubetydelig indtægt, da der kom gang i olietransporterne efter 1. Verdenskrigs afslutning i 1918. Sporet benyttes stadig (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Det stod i avisen for 103 år siden:

Jyllandsposten den 6. maj 1914

>> Petroleumsanlæg ved Nyborg. Nyborg, 5. Maj.

Havneudvalget har i Dag med Forbehold af Approbation fra Byraadet og Ministeriet afsluttet en Overenskomst med Dansk Petroleums Aktieselskab om et stort Petroleumslager paa Avernakke i Nyborg Fjord paa Betingelse af, at Vare- og Skibsafgifterne tilfalder Nyborg. <<

 

Banen syd for Nyborg o.1960. Den gule pil peger på den dybe udgravning ved Fjordparken, hvor der anvendtes dampgravemaskine (se tidligere foto). Den røde pil peger på udgravningen, hvor Avernakkesporet ligger. Byen har endnu ikke bredt sig mod syd. Vejen i forgrunden er Gl. Vindingevej. Øverst ses færgehavnen (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Her ses hele strækningen mellem Nyborg og Bynkel. Desværre er stationen i Bynkel ikke kommet med, men lå umiddelbart efter billedets kant (Ophav: Sylvest Jensen o.1963)

 

Svendborgbanens station blev fra begyndelsen benævnt Nyborg Lokalstation, mens DSB’s skiftede navn til Nyborg H. Den nye stationsbygning blev placeret i trekanten mellem Dronningensvej og Strandvejen på opfyldt areal og således tæt på bymidten. Det var en bindingsværkbygning i en etage med udnyttet tagetage midt i bygningen. Heroppe var anbragt nogle værelser til assistenter og elever. Til stationsforstanderen opførtes en villa vest for stationen. Personalet bestod fra åbningen af en stationsforstander, en assistent og fem portører. Stationens sporanlæg blev også lagt på opfyldt areal i ”Kamhullet”.  (En ”kam” er en dæmning på tværs af en voldgrav til opretholdelse af en passende vandstand. En kam sikres mod passage ved palisader eller ved opførelse af runde tårne, der fungerer som stopklodser. I Nyborg er kammen ved Den Hvide Jomfru det eneste bevarede eksempel på en 1600-tals kam i Danmark).

 

Nyborg. Den gamle lokalstation med oprangeret persontog mod Svendborg. Forrest i billedet ses havnen med den gamle mole og fiskerne med deres trækvogne (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Nyborg. Den gamle lokalstation opført til banens åbning i 1897. Bygningen begyndte at synke i den ene ende inden den var færdig og blev i begyndelsen af 1930'erne afløst af en ny station. Billedet er fra o. 1915 (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Da voldanlægget omkring Nyborg mistede sin militære betydning sidst i 1800-tallet var der ikke den store veneration for de gamle voldanlæg. De fleste blev fjernet for at give plads til byudviklingen. Enkelte borgere protesterede dog og bad byrådet standse ”dette Ødelæggelsesværk, der kun er til Skade for Beboerne og en stor Udgift for Kommunen og til ingen som helst Nytte for noget Verdens Menneske”. Heller ikke byens læger var begejstrede, om end af andre grunde: De mente, at der var gemt en masse ”Sygdomsstof” i jorden, der kunne indebære en fare, hvis det kom frem under gravearbejdet.

Der blev bygget en remise med to pladser og tilhørende drejeskive og kulgård på det opfyldte kamhul. Ved banens skæring med Vindingevej opførtes et vogterhus, hvorfra bommene blev betjent. Efter en udvidelse af vejene i 1924 var overkørslen forsynet med to sæt bomme og blev regnet for den overkørsel i landet med størst samlet bomlængde. 

 

Svendborgbanens forløb langs havnesporet. Mellem Nyborg H og lokalstationen passerede togene under en portalkran ved "Kulimporten". I dag er der bygget boliger på stedet, og vejen hedder Toldbodgade (Ophav: Sylvest Jensen, o.1960)

 

Rangertræk med F 659 til Avernakke passerer Adelgade i 1961. Hjørneejendommen bag tankvognen blev senere erstattet af Royalcentret (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Svendborgbanen blev overført fra Nyborg Syd til Nyborg H via et spor tværs over Adelgade og Havnegade og herefter fulgtes havnesporene. Kørselshastigheden var nedsat til 7,5 km/t over Adelgade og 15 km/t langs havnesporet. I en meget skarp kurve med radius 90 m – mindste kurveradius som er anvendt på en normalsporet dansk jernbanes hovedspor – drejede banen ind på Nyborg H. Af hensyn til de knebne pladsforhold måtte der eksproprieres nogle bygninger for enden af Jernbanegade og Søndergade. Forbindelsessporet blev først taget i brug den 5. sept. 1897, mens banen åbnede den 1. juni samme år.

Svendborgbanen fik sit eget sporområde syd for Nyborg H’s hovedbygning. Der blev kun anbragt et enkelt omløbsspor, da oprangeringen af tog, godsudveksling m.v. foregik på Nyborg Syd. Svendborgbanens tog fik ikke lov til at køre til færgehavnen. Det var dens bestyrelse meget vred over, og man plagede DSB om tilladelse. Sydfyenske baners iltog måtte nemlig godt køre til færgen, og på den måde benyttede langt de fleste rejsende fra færgen til Svendborg SFJ’s tog. Når de rejsende uden togskift kunne køre til og fra færgehavnen, foretrak de naturligvis SFJ’s tog i stedet for først at bestige DSB’s tog og efter et par minutters kørsel skifte på Nyborg H. Selvom turen over Ringe var 52 km mod 38 km over Hesselager var man hurtigere fremme, idet SFJ’s tog måtte køre 75 km/t, mens man på Svendborgbanen kun måtte køre 45 km/t. Krigen om de rejsende mellem Nyborg og Svendborg kom aldrig rigtigt i gang, idet man kort efter banernes åbning indgik overenskomst om fælles takster og billetbenyttelse og deling af indtægten for både personer og gods. Initiativtagerne til Svendborg-banen havde regnet med, at den ville blive en god forretning. De blev i første omgang skuffede. Mens SFJ år efter år udbetalte 5 eller 5,5% i udbytte, kunne SNB intet betale. På foranledning af Svendborg Amt blev der i 1901 optaget forhandlinger mellem SNB og SFJ, og fra 1. aug. 1902 forpagtede sidstnævnte SNB. Ved indgåelse af forpagtningskontrakten betingede Nyborg kommune sig, at lokalstationen blev opretholdt i fuldt omfang. Efterhånden kunne SNB betale et mindre udbytte til aktionærerne.  

 

Det stod i avisen for 115 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 19. apr. 1902

>> En lækker lille 'Middagsbane'

Svendborg-Nyborgbanen blev i Gaar bortforpagtet til sydfyenske Jernbane paa 20 Aar. Efter Generalforsamlingen holdt ifølge Privattelegram til 'Socialdemokraten' Forpagter Laub, Studegaard, en meget opsigtsvækkende Tale angaaende de under Anlægget afholdte Udgifter. Der var handlet meget uøkonomisk. Til Rejser og Diæter var medgaaet 13,000 Kr., Tilsynet havde kostet 15,000 Kr., Ingeniøren havde faaet godt 20,000 Kr. og endelig var der til Middage og Vin for Kommissarius (Tobiesen) og enkelte andre medgaaet 870 Kr. pr. Banemil, heri ikke medberegnet Indvielseshøjtideligheden. Forsamlingen, der bestod af Byraads- og Sogneraadsmedlemmer, vedtog, at Sagen skal indberettes til Ministeriet. <<

 

Ny lokalstation i Nyborg

Den gamle stationsbygning fra banens åbning var efterhånden i en ynkelig forfatning. Den var som tidligere omtalt bygget på opfyldt areal uden tilstrækkelig fundering, og var straks efter opførelsen begyndt at synke. Efterhånden var den forsvundet en halv meter ned i jorden, og sænkningen var ikke lige stor. Tabte man en rund blyant eller et rundt viskelæder i stationskontoret, kunne man straks præcis gå hen til det sted, hvor genstanden var rullet hen. SFJ havde omkring 1930 ingen penge til en gennemgribende reparation af bygningen, hvilket også på længere sigt ville være omsonst.

Siden 1930 havde DSB’s bilfærger lagt til lige ud for Nyborg Lokalstation. Alligevel havde der ikke været noget samarbejde mellem statsbanerne og privatbanen her, selv om bilisterne naturligvis benyttede sig af stationens faciliteter til ærgrelse for personalet. Fra Nyborg bys side opstod der derfor den plan, at man kunne bygge en ny lokalstation og samtidig få en automobilfærgestation med i købet. I 1933 blev der ført forhandlinger herom under ledelse af borgmester Ludvig Hansen. Det blev herefter besluttet at nedrive den gamle station og bygge en ny. Denne skulle betales af Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab. DSB skulle give et tilskud på 30.000 kr. samt betale et årligt vederlag for benyttelsen. Et areal skulle udlejes til DDPA (senere Esso og senere igen Statoil) til service- og tankstation. I den nye lokalstation skulle der desuden indrettes restauration på 1. sal. Indtægt fra servicestation og restauration skulle tilfalde Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab, som også betalte bygningernes driftsomkostninger. Den nye station blev taget i brug i maj 1934. Den blev opført øst for den gamle ude i spidsen mellem Strandvejen og Dronningensvej. Denne gang huskede man at fundere godt med nedrammede betonpæle, mens bygningen blev opført oven på en stor betonplade. Det var en to-etagers bygning i tidens funkis-stil tegnet af baneingeniør A.Bagger. I stueetagen var en stor ventesal med toiletter og et mindre ekspeditionskontor. På 1.salen var restaurationen, som under navnet ”Lokalen” og under restauratør Malling Mikkelsens ledelse straks blev umådelig populær både blandt byens borgere og ikke mindst blandt bilister, der ofte måtte vente i timevis på at blive færget over Storebælt. Fra 1938 var stationen endvidere rutebilstation, idet den tidligere station på Strandvejen blev nedlagt. Den gamle station blev nedrevet ligesom stationsforstanderens villa. Sidstnævnte blev genopført uden for byen på Vindingevej og fik navnet villa ”Bøjden” 

 

Gennemgang af stationer/trinbrætter på SNB i Nyborg Kommune fra Nyborg Syd til Rygaard (Langå) 

 

36,9 km fra Svendborg

0,8 km fra Nyborg H

 

Nyborg Syd også kaldet Lokalstationen. Opført i begyndelsen af 1930’erne i funkisstil. I sin seneste tid også benyttet som autofærgestation. De grimme tilbygninger ved gavlene er opført efter 2. Verdenskrig. KLIK HER  for at se billedet i en højere opløsning (Ophav: Sylvest Jensen 1960)

 

Lokalstationen i banens sidste uge. Rutebilen på billedet plejede at køre til Odense via Ullerslev. Meget er forandret i dag bortset fra Toldboden, der ses bag ved stationen (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Her er MT 167 ankommet til Nyborg Syd, stationsbygningen ses til venstre, med et persontog fra Svendborg og togføreren advarer de vejfarende ved Adelgade, så toget kan fortsætte de sidste 800 m til Nyborg H (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Billedet er taget lidt længere ude end det foregående. Lokalstationen anes bagest til højre. Boligblokkene ligger på Dronningensvej (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

To G-maskiner på Nyborg Syd 1952 (fotograf ukendt)

 

Motortog fra Svendborg kører ind på Nyborg Syd (Fotograf ukendt)

 

SNB's sporareal ved Dronningensvej hvor der nu er butikscenter. Sporet til venstre var hovedsporet til Svendborg, og det ligger der endnu som godsspor til Avernakke. Midt i billedet ses remisen (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Billedet er taget næsten samme sted som det foregående (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Nyborg Syd set fra luften 1954. Den stiplede linie viser, hvor hovedsporet lå (Ophav: Cowi A/S)

 

Lokalstationens første stationsforstander fra 1897 til 1902 var kaptajn i fodfolket Niels Kryssing født Niels Kryssing Nielsen den 2/2-1846 i Harndrup, Odense Amt. Ændrede navn ved kgl. bevilling den 10/6-1872 til Niels Kryssing. Afgik ved døden den 1/7-1902, 56 år gammel. Først i 1906 blev en ny stationsforstander ansat.

 

Det stod i avisen for 116 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 24. jul. 1901

>> Ild i et Stykke Rug. Fra Lokomotivet, som i Lørdags Eftermiddags førte Toget, der afgaar til Svendborg fra Nyborg Kl. 6,5, sprang en lille Ildgnist ned i en Rugmark mellem Vindinge og Dyrehavevejen ved Nyborg. Den antændte straks de knastørre Rugstraa, og et Øjeblik efter syntes hele Markens Afgrøde at skulle gaa op i Luer. Heldigvis blev Ilden opdaget betids af en Banevogters Hustru, som hurtigt ilede til og fik kvalt den i sin Vorden ved at kaste Jord og Grus over den.

Paa flere Steder paa Banestrækningen mellem Nyborg og Svendborg kan man ifølge 'Svendborg Avis' iagttage mindre Arealer paa Skraaningerne, der - som Følge af den stærke Varme - er blevet antændt af Gnister fra Lokomotivet og afsvedet. <<

Gå til oversigtskortet

 

 

32,4 km fra Svendborg

5,3 km fra Nyborg

 

Bynkel station set fra banesiden. Den lå på banens højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel stationsskilt med røde bogstaver og kant på hvid baggrund (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Den 7. marts 1896 vedtoges det at bygge en holdeplads i Bønkel (senere Bynkel) trods Kogsbølle beboernes store protester. Vindinge sogneråd stod ubøjeligt i dets beslutning. Man henholdt sig til, at Bønkel lå centralt placeret i sognet. Vittige personer var hurtigt ude med at udnytte virakken om Bønkel station og dens placering, idet man hurtigt fandt på at kalde de fire Jung-lokomotiver for Bønkelmaskinerne. Den motorvogn som indkøbtes i 1927 blev omdøbt ”Bønkelfærgen”, ligesom man i ny og næ kaldte banen for Bønkelbanen. Bønkel holdeplads lå 32,4 km fra Svendborg (5,3 km fra Nyborg). Omkring 1948 havde holdepladsen et lille stikspor til brug for vognladningsvise godsforsendelser. Trods banens ringe militærstrategiske betydning, blev den under anden verdenskrig ramt af flere sporsprængninger ved Bynkel den 20. april 1945 i tidsrummet fra midnat til kl. 6 om morgenen. Dette blev udført af Nyborg-sabotørerne. Almindeligvis brugtes et plastisk sprængstof, der efter sin brunlige farve og lidt søde lugt kaldtes ”marcipan”. Formet som en brødlignende klump kunne det anbringes lige under det ønskede sprængningssted, hvorefter man dækkede det til med lidt jord og grus, så det så ret tilforladeligt ud. Kun et par ledninger på ca. en meter til en kontaktudløser røbede noget farligt. I alt fandt der 15 skinnesprængninger sted på Nyborg-Svendborg banen i årene 1940-45.

 

Bynkel station set fra vejsiden (Skolevej) (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel station set fra syd mod Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel station set fra syd-øst (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel station med tog i form af en MP med personvogn mod Svendborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Bynkel station set mod syd fra en lidt usædvanlig vinkel i okt. 1963 (Foto: Otto Høj Madsen)

 

Bynkel 1948. Til venstre jernbanebroen over Ørbækken inde i dæmningen. Både bro og dæmning findes endnu men meget tilgroede (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bynkel station set fra luften 1954. Vejforløbet syd for stationen var anderledes end i dag, hvor vejen slog et slag syd om stationens sporareal. Efter banens nedlæggelse er vejen rettet ud (Ophav: Cowi A/S)

 

Bynkel. Overkørslen lige syd for stationen som den så ud fra luften i 1956. Stationen lå til højre. Vejen er Blankenborgvej senere rettet ud efter banens nedlæggelse (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bynkel. Her er samme overkørsel i 1960 med banen set mod Kogsbølle/Svendborg (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Strækningen mellem Bynkel og Kogsbølle vist med gul pil. På luftfotoet ses tydeligt hvordan banen skar sig gennem landskabet som følge af store jordarbejder. Kogsbølle trinbræt lå lige uden for billedets kant (Ophav: Sylvest Jensen, 1956) 

 

Det stod i avisen for 120 år siden:

Fyens Stiftstidende den 23. apr. 1897

>> Svensk Arbejdsmand Vilhelm Johanson kom iaftes ved Syvtiden kjørende paa Dresine ved Bønkel. Han blev bagfra indhentet af en løs, tom Grusvogn, som i fuld Fart kom rullende nedad Bakken. Johanson sprang af Dresinen, faldt paa Sporet og fik derved Benet kjørt over og knust paa to Steder. Benet blev amputeret under Knæet paa Nyborg Sygehus. Johanson, der er udenfor al Fare, faaer udbetalt 2000 Kr. i Ulykkesforsikring og Skadeserstatning. <<

 

Bynkels første bestyrer fra 1897 til 1923 var ekspeditrice Maria Madsen født Pedersen den 4/7-1859 i Kogsbølle. Afgik ved døden den 2/8-1923, 64 år gammel

 

Gå til oversigtskortet

 

30,7 km fra Svendborg

7,0 km fra Nyborg

 

Kogsbølle trinbræt lå på banens højre side set fra Nyborg. Dengang var vejforløbet anderledes. Bemærk advarselsskiltet lige til venstre for skuret (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Året før banens indvielse var man i Kogsbølle noget misfornøjede med, at der blev etableret en holdeplads i Bynkel i stedet for Kogsbølle, som var en lille landsby. Protesterne medførte senere, at der blev etableret et trinbræt. Kogsbølle trinbræt lå 1,7 km syd for Bynkel  

 

Stationsskilt på venteskuret i Kogsbølle (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Kogsbølle trinbræt. Læg mærke til billedets mange detaljer. Selv om skuret synger på sidste vers, er der hverken knuste ruder eller graffiti at se. Noget der ville være utænkeligt i dag (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Kogsbølle trinbræt. Set fra tog 172 på vej mod Nyborg den sidste driftsdag 30. maj 1964. Venteskuret lå 5 m fra spormidte (Foto: Otto Høj Madsen)

 

Kogsbølle trinbræt set fra luften 1954. Også her var vejforløbet anderledes end i dag. Skyggen fra trinbrættets venteskur ses tydeligt på billedet (Ophav: Cowi A/S)

 

Som følge af kommunesammenlægningen i 2007 blev Ullerslev og Ørbæk kommuner indlemmet i Nyborg Kommune. SNB havde ikke mindre end fem standsningssteder i Ørbæk Kommune, hvorfor denne artikel, der omhandler banerne i Nyborg Kommune, er blevet opdateret med disse primo 2008. Vi fortsætter derfor ufortrødent videre mod Slude. Det næste billede viser overkørslen ved Kogsbøllevej, der lå 1,3 km fra Kogsbølle trinbræt og 1,1 km før Slude. Overskæringen var sikret med blinklyssignaler

 

Kort før Slude. Overskæringen ved Kogsbøllevej med nr. 65 i forgrunden. Opad er mod Kogsbølle/Nyborg (Ophav: Sylvest Jensen 1948)

Gå til oversigtskortet

 

28,2 km fra Svendborg

9,5 km fra Nyborg

 

Slude Holdeplads set fra banesiden. Stationen lå på banens højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Efter Kogsbølle (set mod Svendborg) oprettedes Slude Holdeplads med læssespor. Stationen var ensomt beliggende. Trafikken var derfor meget begrænset og var først og fremmest et ønske fra indehaveren af Sludegård.

 

Slude stationsskilt (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Slude Holdeplads med ankommende damptog fra Nyborg, årstal ukendt men fra banens tidligste år (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Slude Holdeplads set fra vejsiden (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Slude Holdeplads set fra syd (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Slude Holdeplads 1954 set fra luften (Ophav: Cowi A/S)

 

Sludes første bestyrer fra 1897 til 1906 var ekspeditrice Kirstine Amalie Jensen født Rasmussen den 21/4-1863 i Båring, Asperup sogn, Odense Amt

 

Det stod i avisen for 111 år siden:

Fyens Stiftstidende den 23. jul. 1906

>> Iaftes er en 70-aarig Dame omkommen ved Slude Holdeplads.

Den gamle Dame, der rejste med det Kl. 10¾ til Nyborg fra Svendborg ankommende Tog, skulde have været af ved Frørup Station, men stod ved en Fejltagelse først ud ved Slude.

Hun var den sidste i Rækken af de af den paagældende Kupee udstigende Passagerer, og inden hun naaede at komme helt ned paa Jorden, satte Toget sig i Bevægelse, hvorved hun faldt om - muligvis tillige ramt af Toget.

Da dette var kjørt bort, fandtes hun liggende død.

Den Forulykkede var en Fru Emilie Hansen fra Frederiksberg. <<

 

Næste dag var der mere om ulykken i Berlingske Tidende:

 

Det stod i avisen for 111 år siden:

Berlingske Tidende den 24. jul. 1906

>> Vor Meddeler i Nyborg telegraferer igaar Eftermiddags:

Ved det i Formiddag foretagne legale Ligsyn er det konstateret, at den iaftes ved Slude Station forulykkede Enkefru Hansen har faaet Brystkassen og Rygsøjlen knust, og uagtet der ikke har fundet nogen udvendig Blødning Sted og Tøjet ikke engang er skaaret istykker maa et Hjul dog antages at være gaaet over hende. <<

 

Det stod i avisen for 104 år siden:

Jyllandsposten den 27. aug. 1913

>> En Bankrøver-Jagt i Svendborg. 

Forleden Aften havde Bankrøver-Sensationen et stærkt Tag i Svendborg, hvor der foretoges en Anholdelse, som dog snart viste sig at være forgjæves.

Fra Slude telefoneredes til Svendborg Station, om man vilde tage sig af to Personer, som havde løst Billet fra Slude til Svendborg og efter Signalementet maatte være de to efterstræbte Bankrøvere fra Kjøbenhavn. Stationsforstanderen underrettede Statpolitibetjenten, som tog to af Byens Betjente med til Sydtoget, og Alt var klart til, at de to Bankrøvere skulde gaa i Saxen. Betjentene fandt ganske rigtigt de to ommeldte Rejsende og tog dem med til Stationen, hvor de blev forhørte og visiterede, medens Rygtet spredte sig i Byen om, hvilken 'Ære' der var overgaaet den. Rygtet spredte sig forresten endnu videre. En halv Time efter ringede et Blad i Fredericia Politistationen op og spurgte, om man kunde ønske til Lykke.

De to Anholdte var i Følge 'Fyns Tidende' strax med paa Situationen. De talte nok saa fornøjet om 'Bankräuber', som de nok havde hørt om paa Vejen fra Kjøbenhavn. Den ene af dem havde det omtalte Ar. Det var to tyske Haandværkssvende, ret velklædte, henholdsvis 37 og 27 Aar. Den ene var Metalarbejder, den anden Drejer. De store 'Sedler', som der var talt om fra Slude, viste sig at være Laanesedler. Iøvrigt var deres Papirer stemplet i Kjøbenhavn og fuldt i Orden, saa de snart kunde sige Farvel til Politistationen og drage ind paa Svendehjemmet, hvor de lagde sig til Hvile med Bevidstheden om at have været Dagens Helte i Svendborg. <<

 

Det stod i avisen for 102 år siden:

Fyens Stiftstidende den 29. sep. 1915

>> En Tyr foran Toget.

Paa Svendborg-Nyborg-Banen maatte Middagstoget iforgaars mellem Slude og Frørup standse, fordi en Tyr var kommen ind paa Banelinien. Skønt Lokomotivføreren gjorde alt for at skræmme Tyren bort, fortsatte denne i jevn Luntetrav lige ud af Sporet indtil Frørup Station.

Lokomotivpersonalet har gentagne Gange haft Besværligheder med Tyren, der synes at nære en vis Forkærlighed for at bisse rundt paa Jernbanelinien. Derfor gør Ejeren vidst bedst i snarest at faa sin Tyr bunden paa sine Enemærker, ellers risikerer han let at miste Tyren og tillige faa sig en større Bøde for Overtrædelse af Jernbanens Politireglement. <<

 

Gå til oversigtskortet

 

26,1 km fra Svendborg

11,6 km fra Nyborg

 

Frørup station set fra banesiden. Stationen lå på højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Næste station lå i Frørup eller mere præcist 1,5 km øst for landsbyen. Stationen havde et 170 m langt krydsningsspor og læssespor. Frørup station var en ”uegentlig togfølgestation”. Begrebet overtages af DSB. Hermed menes stationer, hvor togpersonalet er behjælpelige med togkrydsninger. Frørup var den sidste af denne type stationer, der forsvandt med banens nedlæggelse 30. maj 1964.  

 

Frørup stationsskilt (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Frørup station set fra luften 1936-38 mod Slude/Nyborg. Det er Lergård til højre. Forrest ses Frørupvej, som krydser banen (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Frørup station - luftfoto fra banesiden. Årstal ukendt men sandsynligvis fra 1930'erne (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Frørup station oktober 1963. To MP'ere krydser hinanden. Stationen var den sidste såkaldte "uegentlige togfølgestation". Togførerne måtte deltage i togkrydsninger, da der ikke var sikkerhedsuddannet personale på stationen (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Frørup station med pakhuset set mod Øksendrup/Svendborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Frørup station set mod Slude/Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Frørup station set fra luften 1954 (Ophav: Cowi A/S)

 

Frørups første stationsmester fra 1897 til 1899 var Anders Jørgen Hansen født den 21/5-1872 i Stenløse, Odense Amt. Fra den 4/1-1919 navneændring til Anders Jørgen Klingstrup. Flyttede i 1899 til Asnæs som stationsforstander på OHJ (Odsherreds Jernbane)

 

Det stod i avisen for 78 år siden:

Nyborg Avis 19. jan. 1939

>> Indbrud paa Frørup Station i Nat.

Tyvene transporterede Pengeskabet bort; men det lykkedes ikke at bryde det op.

I Nat er der begaaet Indbrud paa Frørup Jernbanestation.

Uden at beboerne har hørt Støjen derfra, er det lykkedes Tyvene at brække det ca. 100 kg tunge Pengeskab, der var fastboltet til Gulvet, løst, og bære det ud. De har derefter transporteret Pengeskabet et Hundrede Meter hen ad Jernbanelinien, og har her forsøgt at bryde det op. Imidlertid er Forsøget mislykkedes, antagelig fordi Tyvene ikke har turdet bruge mere Tid til Arbejdet. Ogsaa Tilbagetoget skulde jo helst foregaa dækket af Mørket. Deres eneste Udbytte har været en Frimærkekasse, indeholdende 3-4 Kr.

Tyveriet opdagedes ved 5,30-Tiden i Morges, og Kriminalpolitiet fra Nyborg var hurtigt paa Pletten. Resultatet af Undersøgelserne blev en del gode Fodaftryk, og tillige konstateredes det, at Tyvene har skaffet sig det nødvendige Værktøj fra et Arbejdsskur ved Banelinien tæt ved Stationen. <<

 

Fra Frørup fortsatte banen i sydlig retning og passerede en ådal med Kongshøj Å, hvor der udførtes store jordarbejder. Åen passeredes på en flot kvadresten-bro mod Øksendrup

Gå til oversigtskortet

 

23,9 km fra Svendborg

13,8 km fra Nyborg

 

Øksendrup station set fra banesiden. Stationen lå på venstre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64) 

 

Øksendrup stationsskilt (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Øksendrup station. Postkort fra banens tidligste år. Årstal ukendt. Stationen havde læssespor (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Øksendrup station lå på banens venstre side set fra Nyborg. Her set fra vejsiden (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Øksendrup station set fra syd (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Øksendrup station den 30. maj 1964 på banes sidste dag (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Øksendrup station 1954 set fra luften (Ophav: Cowi A/S)

 

Øksendrups første stationsforstander fra 1897 til 1899 var Christian Julius Knudsen født i Nyborg den 19/11-1871, død på sygehuset i Nyborg den 20/6-1899, 27 år gammel, efter et ulykkestilfælde på stationen 

 

Det stod i avisen for 118 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 22. jun. 1899

>> Den dræbte Stationsforstander.

Om den dræbte Stationsforstander fortæller 'Svendborg Folkeblad': Knudsen havde været et Æriende i Gudme, hvorfra han Kl. 9 tog med Aftentoget tilbage til Øksendrup. Men inden Toget var fuldstændig standset ved Stationen der, begik han den Uforsigtighed at springe fra Vognen ud paa Perronen, og ulykkeligvis gled han i Springet, saa at hans venstre Ben kom ind paa Jernbaneskinnen, hvor det blev fuldstændig knust af Hjulene.

I næste Øjeblik standsede Toget, og Personalet ilede den Forulykkede til hjælp. Man var straks klar over, at man hurtigst vilde kunne faa ham under Lægebehandling ved at tage ham med Toget til Nyborg. Han blev derfor lagt ind i en af Vognene, og med størst mulig Fart kørt til Nyborg, hvortil der var telefoneret, saa at han straks kunde blive ført paa Sygehuset. Her foretoges der en Amputation af Benet, men Blodtabet havde været saa stærkt, at der kun næredes ringe Haab om at kunne bevare Knudsens Liv, og ud paa Natten udaandede han.

Stationsforstander Knudsen havde været ansat i Øksendrup siden Svendborgbanens Aabning, og var netop nu i Færd med at tage Afsked med Øksendrup, idet han den 27de Juni skulde overtage sin ny Stilling som Stationsforstander i Sæby.

Han efterlader sig en ung Hustru, men ingen Børn. <<

 

Det stod i avisen for 115 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 18. maj 1902

>> En Hurtigløber.

Et ungt Menneske fra Svendborg, der forleden skulde rejse en Tur til Slagelse, var saa uheldig, at Hatten blæste af ham ved Øksendrup Station. Han vilde nødig miste sin Hat og sprang af Toget, men imidlertid kørte dette, og der var da intet andet for ham at gøre end at bruge sine Ben bedst muligt - hvilket han da ogsaa gjorde saa godt, at da han naaede Nyborg, havde han anvendt tre Kvarter til den omtrent halvanden Mil lange Vej <<

 

Gå til oversigtskortet

 

22,4 km fra Svendborg

15,3 km fra Nyborg

 

Banen fortsatte mod syd. Efter 1,5 km og ud for den store østfynske hovedgård Glorup blev der etableret et trinbræt, hvor togene standsede fire gange på torsdage og søndage fra den 12/7-1897. I år 1900 bekostede godset et 120 m langt omløbsspor hovedsagelig til transport af roer. Da parken mistede publikums interesse omkring 1. Verdenskrig, blev standsningerne indstillet. Men i september 1941 blev disse genoptaget på grund af kringen, der havde vanskeliggjort rutebildriften og for at kunne transportere skolebørnene til Nyborg. Der var et lille læskur 75-100 m fra hvor vejen Langå-Svindinge udmunder i landevejen Svendborg-Nyborg. Skuret var forsynet med et spartansk træsæde. Til trinbrættet hørte et elektrisk stopsignal, som kunne betjenes af de rejsende, der mest bestod af skolesøgende børn fra Glorup og omegn.

I forbindelse med en sporfornyelse maj 1954 blev sidesporet fjernet, da det ikke havde været benyttet i flere år. Standsningerne ved trinbrættet ophørte fra 1/6-1956  

 

Glorup trinbræt og sidespor set fra luften 1954. Det 120 m lange omløbsspor blev sløjfet samme år. Adgangsvejen ses tydeligt til højre for banen med en sløjfe for enden, så det var nemt at vende roevognene (Ophav: Cowi A/S)

 

Det stod i avisen for 118 år siden:

Fyens Stiftstidende den 25. aug. 1899

>> Blind Alarm?

Da Toget Kl. 9 fra Svendborg iaftes ad den direkte Bane til Nyborg var naaet Rygaard Station meddelte en i Nærheden af Stationen boende Mand, at han havde seet 2 - formentlig unge Mennesker - staa og arbejde paa at løsne den ene af Skinnerne paa Strækningen mellem Rygaard og Glorup Trinbrædt.

Toget kjørte da langsomt videre, og en af Funktionærerne gik foran, men der var Intet at opdage, og heller ikke ved Nattogets Ankomst var der Noget ivejen. Det har aabenbart været blind Alarm, skjønt Anmelderen fastholder sin Udtalelse endnu idag <<

 

Annonce i Fyens Stiftstidende d. 30/6-1903

 

Trinbrættet var åbenbart ikke passende til finere besøg:

 

Det stod i avisen for 112 år siden:

Jyllandsposten den 21. jul. 1905

>> Kejserindebesøg på Fyn. Nyborg, 20. Juli. 

Enkekejserinde Eugenie ventes i Løbet af kort Tid at ville komme hertil Byen for i nogle Dage at gjense sin Guddatter, Grevinde Moltke-Huitfeldt, født Bonaparte. Ankomsten forventes at ville ske hertil Nyborg med Kejserindens Dampyacht "Thistle" paa Tilbagerejsen fra Stockholm. Fra Nyborg kjører Kejserinden ad Svendborg-Nyborgbanen til Øxendrup Station, i hvis Nærhed som bekjendt Stamhuset Moltkenborgs skjønne Hovedsæde Glorup er beliggende <<

 

Det stod i avisen for 77 år siden:

Fyens Stiftstidende den 8. feb. 1940

>> Togstandsning ved Glorup.

En langvarig Tur fra Nyborg til Svendborg.

Den stærke Fygning i Aftes og i Nat var Aarsag til en Del Forsinkelser paa de fyenske Privatbaner.

Der har dog kun været en enkelt regulær Togstandsning. Toget, der ved 0,30-Tiden i Nat afgik fra Nyborg mod Svendborg, kørte fast i Driverne ved Glorup Holdeplads. Man sendte Bud efter en større Arbejdsstyrke fra Øksendrup og Rygaard, og ved 5-Tiden i Morges kronedes Anstrengelserne med Held. Toget førtes ind til Hesselager Station, hvor man afventede Morgen-Damptogets Ankomst fra Nyborg. Begge Tog kørte i Morges ind paa Svendborg Banegaard <<

 

Midt imellem Glorup og Rygård station (Langå) passerede banen i km 21,5 en betonbuebro fra 1933, der førte den daværende Nyborg-Svendborg landevej under banen 

 

Langå. Betonbroen fra 1933 set mod syd. Broen eksisterer stadig i 2013 (Foto: Guldbæk Christensen)

 

Langå. Som følge af Vejkrydsloven af 1/2-1930, hvor staten stillede midler til rådighed for at højne trafiksikkerheden, blev viadukten ved Langå opført for at opnå en niveaufri skæring mellem landevej og bane. På billedet ses en smalsporet tipvognsbane og en arbejdsstyrke i gang med jordarbejdet omkring 1932. Landevejen til Svendborg blev forlagt, og broen stod færdig i 1933 (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Langå. Sådan så broen ud i 2008 - godt tilgroet men ellers intakt (Foto: srk 14/5-08)

 

Langå. Sådan så området omkring broen ud i 1954 set fra luften (Ophav: Cowi A/S)

Gå til oversigtskortet

 

20,6 km fra Svendborg

17,1 km fra Nyborg

 

Rygård (Langå) set fra banesiden mod Hesselager/Svendborg. Stationen lå på højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Efter broen svingede banen i en bue uden om Langå til stationen, der lå sydøst for landsbyen. Stationens navn blev ikke "Langå", da dette navn allerede var optaget af en jysk station men derimod "Rygård" efter godset to km vest herfor for at undgå forveksling med den jyske station. Rygård havde de seneste årtier et læssespor med stikspor. Tidligere var her også et krydsningsspor.

 

Rygård (Langå) stationsskilt (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Rygård (Langå) station 1943 med ekspeditrice Emilie Hellerup og hendes assisterende mand Lars Hellerup. Signalmasten til højre er hvidmalet på nederste halvdel for bedre at kunne ses, da der var mørklægning under besættelsen 1940-45 (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Rygård (Langå) Banearbejdere med skinnecykler og til højre ekspeditrice Emilie Hellerup med Jytte. Billedet er fra ca. 1940 (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Rygård (Langå) station set oppe fra i 1956. Stationsbygningen ses yderst til venstre. Højre side er mod Glorup/Nyborg (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Rygård (Langå) set fra syd (Foto: Erik V. Pedersen, 5/6-60)

 

Rygård (Langå) set fra vejsiden. Stationen lå på banens højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

 

Rygård (Langå) station med overkørslen for den tidligere Nyborg-Svendborg landevej set fra luften 1956 (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Rygård (Langå). Luftfoto fra 1954. Ved den gule pil ses noget der kunne ligne en henstillet godsvogn. Senere blev landevejen forlagt til højre for banen (Ophav: Cowi A/S)

 

Rygårds første stationsmester fra 1897 til 1900 var C.F. Koch. Blev afskediget efter et sammenstød på stationen okt. 1899

 

Det stod i avisen for 120 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 2. nov. 1897

>> Atter Slyngelstreger ved et Sporskifte.

En Slyngel forsøgte forleden Nat at opbryde Sporet ved Langaa Station paa Fyen (Svendborg-Nyborgbanen). Tilfældigt kom Stationsforstanderen til og opdagede en Mandsperson, der forsvandt i Mørket. Ved nærmere Eftersyn viste det sig, at Laasen var brudt itu; men Sporet var ikke naaet at blive skiftet. Var det sket, vilde det have faaet uberegnelige Følger, da Sidesporet er et blindt Spor, der fører til Kvægrampen. Umuligt er det ikke, at denne Slyngelstreg staaer i Forbindelse med Historien ved Rudme, skriver 'Fyns Tidende'. <<

 

Det stod i avisen for 120 år siden:

Jyllandsposten den 13. nov. 1897

>> Toguheldet ved Rygaard.

I Anledning af det paa Svendborg-Nyborgbanen i Onsdags ved Rygaard Station stedfundne Uheld meddeler Driftsbestyreren til 'Fyens Stiftstidende', at det var foranlediget ved, at et Sporskifte efter endt Rangering med Toget fra Nyborg ikke var blevet aflaaset, hvorfor Toget fra Svendborg ved Afgangen fra Rygaard løb ind paa Sidesporet. Nogle Buffer bleve bøjede, men derudover skete Intet, og der kunde næppe ske noget synderligt alvorligt, idet Toget lige havde sat sig i bevægelse, da Sammenstødet fandt Sted. Iøvrigt har man paa Banestrækningen paabegyndt Anbringelsen af optiske Signaler. <<

 

Det stod i avisen for 118 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 11. okt. 1899

>> Et toguheld. Stationsforstanderen afsat.

Paa Svendborg-Nyborgbanen passerede i Forgaars Aftes et Uheld, der let kunde have haft alvorlige Følger, idet Aftentoget Kl. 9 fra Svendborg ved Udkørslen fra Rygaard Station paakørte en paa et Sidespor staaende læsset Godsvogn, som var kommen for nær til Hovedsporet. Sammenstødet skete med en saadan Kraft, at Godsvognen væltede og gjorde Sporet ufarbart.

Maskine og Tender kom dog klar og kunde køre videre til Nyborg med Passagererne, som saaledes naaede Forbindelse med Nateksprestoget til Fredericia. Nattoget til Svendborg afgik først fra Nyborg Kl. 12¾ til Rygaard, hvor en Hjælpemaskine imidlertid var kommen fra Svendborg for at føre det standsede Tog tilbage. Omstigning og Omlæsning af Passagerer, Rejsegods og Post fra Nattoget fandt sted til dette Tog, som derefter førtes videre til Endestationen, og Toget fra Nyborg returnerede, medtagende Posten fra det standsede Svendborgtog. Det ankom først til Nyborg Kl. 2½ Nat.

Der blev straks taget alvorligt fat paa at faa Sporet ryddet, saaledes at den regelmæssige Drift kunde genoptages i Gaar med Morgeniltoget fra Nyborg.

Vognen, der foranledigede Ulykken, stod paa et Sidespor og var belæsset med et halvt Hundrede Sække Korn; den syntes saaledes ikke at kunne sættes i Gang af Vinden, - det er derfor ogsaa den almindelige Mening, at Fejlen skyldes Stationen.

Stationsforstanderen er suspenderet. <<

 

Næste station mod syd var Hesselager, men er ikke beliggende i den nye Nyborg Kommune hvorfor stationsgennemgangen slutter her.

Gå til oversigtskortet

 

Allerede for 100 år siden bekymrede publikum sig om banens sikkerhedsforanstaltninger eller mangel på samme:

 

Det stod i avisen for 104 år siden:

Bornholms Tidende den 26. aug. 1913

 

Red. A. Karstensen.

>> De aabne Baner. Livsfarlig Kørsel - Et Varsko.

Redaktør Asger Karstensen, hvis to Sønner var ved at blive overkørt af et Tog ved Svendborg i Sommer, har i 'National Tidende' skrevet en Artikel, hvori han kraftigt henleder Opmærksomheden paa de aabne og ubevogtede Baner, d.v.s. de Baner, hvis Overgange ikke er forsynede med Led, Vogtere eller andre Sikkerhedsforanstaltninger. Dette gælder saa godt som alle vore Privatbaner, men særlig galt er det efter Hr. Karstensens Mening paa de sydfynske, hvor der hver Dag kan ske store Ulykker, fordi de vejfarende mange Steder ikke kan se Togene, før de har dem over sig.

Særlig grelt er følgende Forhold, som Hr. Karstensen opfordrer Trafikministeren til at bringe ud af Verden ved et Forbud:

Paa den ubevogtede Jernbanelinje Svendborg-Nyborg kører der hver Nat et Eksprestog fra Nyborg til Svendborg, der ordinært kun holder ved én af Mellemstationerne. Sikkerhedstjenesten ved alle Stationerne (paa to nær) udføres for dette Nattogs Vedkommende af en saakaldt Ekstramand, der ingen Uddannelse har. Han er en tilfældig Person, en Murerhaandlanger, en Skomager, eller hvad han nu kan være. Indkørslen paa flere af Stationerne er saa primitiv, at Lokomotivførerne ofte ikke kan se Signaleringen - om der er fri Bane eller Toget skal standse - før det faktisk er for sent!

Jeg beder Offentligheden - og Trafikministeren - betænke, hvad det vil sige, at et Tog med en saadan Stationsbetjening kører ind over Landevejsnettet paa en tæt befolket Egn og gennem Stationerne (med Hurtigtogsfart). Der findes ingen lysende Advarsel ved Vejoverskæringerne, der henligger ganske aabne og, som foran anført, i Omgivelser, der for den Vejfarende godt skjuler selve Banelinien. Hvad en saadan Natkørsel betyder af Fare, kan sikkert alle forestille sig uden synderligt Besvær. Det maa betegnes som en utilladelig Letsindighed, at Direktionen for Sydfynske Jernbaneselskab har sat dette Eksprestog i Gang paa denne ubevogtede Linje i Stedet for at lade det passere Selskabets bevogtede Linje: Nyborg-Ringe-Svendborg. <<

 

 

Banens endeligt

Den 1. april 1949 overtog DSB Sydfyenske Jernbaner. Det var dog ikke nogen overtagelse af Svendborg-Nyborg banen, der skulle ske men en forpagtningsaftale, idet Sydfyenske Jernbaner, som DSB overtog, selv havde forpagtet SNB og blot lod den gamle forpagtningsaftale fra 1902 gå videre til DSB. Der blev oprettet en ny overenskomst, som afløste en tidligere fra 1942. Den nye lød på en femårig aftale med udløb den 31. marts 1954. Det aftaltes, at banen var berettiget til at opsige aftalen med 1½ års varsel. Såfremt Statsbanerne holdt op med at drive banen, skulle togdriften afløses af en rutebilordning. Forpagtningsaftalen medførte endvidere, at DSB skulle betale 80.000 kr. årligt i forpagtningsafgift til SNB. Ikke mindst på grund af de betydelige indtægter på trafikken til Avernakke med olie og benzin.  Fra 1. april 1954 ændredes forpagtningsaftalen, herefter skulle det private jernbaneselskab hvert år betale DSB et beløb på 220.000 kr. Denne aftale løb indtil den 31. marts 1959. Den 20. maj 1959 afholdtes et møde, hvori også deltog repræsentanter fra de implicerede kommuner samt jernbanernes repræsentant. På dagsordenen stod, at der skulle holdes afstemning om jernbanen skulle nedlægges i 1961 elller videreføres til 1964. Næste møde afholdtes i Svendborg den 2. okt. 1959. Til stede var bl.a. formanden for banen, amtmand K.Friis Jespersen, sognerådsformand J.K.Møller, folketingsmedlem Sven Horn, Nyborg, formand for repræsentantskabet, borgmester C.E.Bjerring, Nyborg, næstformand. Man enedes om at sælge banens gamle motorvogn fra 1927 for 9.000 kr. Man blev informeret om, at Statsbanernes generaldirektør P.E.N.Skov ved en tidligere lejlighed havde fremsat de synspunkter, at der skulle investeres betydelige summer i skinner og sveller. Det lå i undertonen, at det var banens uigenkaldelige endeligt, man skulle tage stilling til. Forlængelsen af banens drift frem til 31. maj 1964 ville koste særlige vedligeholdelsesudgifter på 90.000 kr. , som skulle fordeles på driftsårene 1960-61, 1961-62 og 1962-63. Sluttelig godkendte bestyrelsen den nye overenskomst med DSB om driften af banen frem til 1964. I 1963 forsøgte lokale kræfter at få banen til at fortsætte. Der blev bl.a. rettet henvendelse til trafikminister Kai Lindberg om banens fortsatte eksistens. Ministeren svarer i et brev af 7. januar 1963 stilet til formanden for jernbaneselskabet amtmand K.Friis Jespersen, at han ikke er villig til at foreslå banen videreført, idet han mener, at man ikke kan drive banen lønsomt. Ministeren henviser til, at forbindelsen på strækningen på en billig og effektiv måde kan opretholdes med busser og lastbiler. Man mente også, at folk i Svendborg og omegn kunne leve med at få gods til og fra banen sendt over Odense med Svendborg-Odense banen. På banens sidste generalforsamling den 26. september 1963 nedsatte man et likviditationsudvalg, som fik til opgave at afvikle banen. Dette udvalg bestod af tre medlemmer fra kommunerne og tre fra staten, nemlig sognerådsmedlem Alfred Sørensen, Langå, amtrådsmedlem Laurits Hansen, Frørup, borgmester Sv.Aa.Andersen, Svendborg, og fra staten folketingsmedlem Sven Horn, H.Dyrskjøt, finansministeriet og J.Lindtner, kontorchef i ministeriet for offentlige arbejder. Den 30. maj 1964 var den sidste dag banen var i drift.  

 

Mellem Øksendrup og Rygård januar 1965. Skinneoptagning med Odsherredsbanens M 20 (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Efter nedlæggelsen

Personalet var, bortset fra ganske få, ansat af DSB og blev ikke afskediget, men forflyttet til andre strækninger eller fik ansættelse ved postekspeditionerne. Nyborg Syd station blev lukket og restaurationen nedlagt. Nyborg kommune købte stationsbygningen og arealerne deriblandt sporområdet i ”Kamhullet” for 460.000 kr. Her blev sporene fjernet i februar 1965, og stationsbygningen blev samme år revet ned. Hovedsporet fra Nyborg Syd til sidesporet ved Avernakke blev ligeledes overtaget af kommunen. Midt i 1970’erne opgav Esso olieimporthavnen, som herefter blev overtaget af Tarco-Nord A/S, som importerede asfaltmaterialer i tankvogne. Det store bomanlæg ved Vindingevej-Dyrehavevej blev erstattet af lyssignaler, som betjenes af rangerpersonalet på Avernakketogene. Det særlige spor for Svendborg-banen fra Nyborg H langs østhavnen til Nyborg Syd blev for størstedelen fjernet, og Avernakkesporet tilsluttet havnebanen til vesthavnen ved toldboden. Den tosporede remise i Kamhullet fik lov til at blive stående indtil 1980. I nogle år var der bilsynshal i bygningen. På terrænet er senere opført supermarked og posthus.

 

Dansk Jernbane-Klubs afskedstog på Nyborg-Svendborg banen den sidste driftsdag den 30. maj 1964. Toget passerer overskæringen ved Vindingevej-Strandvejen-Dyrehavevej (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Banen i tal

Længde: 37,71 km

Skinnevægt i % af banens samlede længde (1954):

24,39 kg/m = 54%    27,55 kg/m = 43%    >= 37,71 kg/m = 3%

  

Til banens åbning i 1897 blev indkøbt fire lokomotiver fra Arnold Jung's Lokomotivfabrik i Tyskland. De tekniske data var: 2 sæt drivhjul, diameter 1400 mm, cylinderdiameter 380 mm, slaglængde 550 mm, damptryk 10 kg pr. cm². Lokomotivets tjenestefærdige vægt var 27 t, tender 17,6 t, 2,5 t kul og 6 m³ vand. Lokomotivet på billedet havde betegnelsen SNB 3 og var navngivet "Nyborg". De andre lokomotiver hed "Tidselholt" (SNB 1), "Ørkildshus" (SNB 2) og "Svendborg" (SNB 4). I 1902 ændredes lokomotivernes numre til 19-22, der bibeholdtes til DSB overtagelsen i 1949. I DSB-tiden hed lokomotivet AF 121. Udrangeret 1954. Billedet er taget på Nyborg Lokalstation år 1900 (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

 

Materiel

1897: 4 damplokomotiver, 10 personvogne,  2 post- og personvogne, 2 bagagevogne, 2 stykgodsvogne, 11 lukkede godsvogne, 17 åbne godsvogne.

1938: 5 damplokomotiver, 1 benzinmotorvogn, 1 dieselmotorvogn, 10 personvogne, 2 post- og personvogne, 2 rejsegodsvogne, 13 lukkede godsvogne, 23 åbne godsvogne

Personale

1901: 73     1938: 104

Driftsresultater

1900-01:   24.378,92 kr.

1914-15:   78.016,47 kr.

1925-26:  -57.627,12 kr.

 

Nyborg H vinteren 1956. Mp 547 venter på afgang til Svendborg (Foto: Guldbæk Christensen)

 

Kilde- og litteraturhenvisning:

Martin Buch og C.I. Gomard: Danmarks Jernbaner bind I (1933)

Arnold Andersen: På sporet af Svendborg Nyborgbanen (1987)

Niels Jensen: Fynske jernbaner (1976)

Niels Jensen: Danske jernbaner (2000)

Bjørn Westerbeek Dahl: Vor kongelige fæstning Nyborg (1995)

K.J. Jensen: Nyborg under besættelsen 1940-45 (1970)

Carl Otto Petersen: De sorte tog. Lokomotivmænd i krig (1980)  

Lars Viinholt-Nielsen: Jernbanestationerne i Nyborg (1997)  

*Lars Viinholt-Nielsen: Svendborg-Nyborg Banen 1897-1964 (2014)  

 

* kan anbefales

 

En særlig tak til Erik V. Pedersen for mange gode stationsbilleder fra 1964. På ovennævntes hjemmeside findes bl.a. en komplet gennemgang af SNB, der kan anbefales

 

SE OGSÅ:

 

KLIK HER for at se hvad der er tilbage af SNB i Gl. Nyborg Kommune (Nyborg-Kogsbølle)

KLIK HER for at se hvad der er tilbage af SNB i Ny Nyborg Kommune (Slude-Rygård)

KLIK HER for at se hvad der er tilbage af SNB i Ny Svendborg Kommune (Hesselager-Svendborg)

KLIK HER for at se hele SNB's linieføring på gamle kort - vises som dias. Er testet i Internet Explorer, Firefox og Chrome

KLIK HER for at video-klip med MT 160 på det gamle Svendborg-spor i 1994

KLIK HER for at se svelleudveksling på det gamle Svendborg-spor i 2006 produceret af OZ1LD Leon Johannessen

KLIK HER for at gå til Erik V. Pedersens hjemmeside med SNB og mange andre spændende jernbaneartikler

 

 

Gamle fotografier fra Svendborg- og Ringebanen, især Glorup trinbræt, efterlyses og modtages meget gerne

 

Siderne opdateres jævnligt

Tak fordi du besøgte denne side

 

til toppen af denne side